Anmeldelse: ON/OFF, Aarhus Teater

2

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen, gæsteanmelder

Sæt et stort fedt kryds i kalenderen og vend snuden mod smilets by! Aarhus Teater præsenterer netop nu forestillingen ”ON/OFF” for alle jer, der tør kaste jer ud i en mesterlig, virtuel karrusel af kærlighed og virkelighedens lunefulde overraskelser. Tør du?

1

Man havde aldrig troet, at Scala-scenen kunne gemme på så mange overraskelser… I en forestilling med flere hundrede lys-cues, utallige karakterer, ekstremt detaljeret scenografi samt et vanskeligt synkroniseret lydbillede, formår “ON/OFF” i sin helhed, at skabe rammen for en bragende god teaterforestilling!

En virkelig, virtuel verden: Hvem sætter grænserne for den digitale voldtægt af identitet, hvis ikke ”den virkelige verden” er virkelig?

2

En historie om den leg, det er at skabe verden sammen.

I ”ON/OFF” møder vi de to drenge, Jakob og Alexander, som begge lever et liv begravet i internettets grænseløse univers; et fantastisk univers af cookies, psykopater og søgesider, som alle gemmer på deres egne hemmeligheder. Kun strøm og wi-fi skaber begrænsningerne for de to drenge. Men hvad sker der, når man ikke længere er i stand til at kende forskel på fiktion og virkelighed? Og hvad er virkeligheden i virkeligheden? Et manipulerende “on-off-liv” skal senere vise sig at blive drengenes skæbne…

Forestillingen er frit baseret på en dokumentarisk hændelse i en forstad til Manchester i 2003, hvor to engelske drenges forvirrede relation udvikler sig til et større, kompliceret tankespind om liv eller død.

3

Taget i betragtning af at de to instruktører, Jesper Pedersen og Andreas M. Dalsgaard, for første gang arbejder sammen om at skrive manuskript og iscenesætte, må det siges at være et yderst flot resultat. Det er tydeligt at deres engagement og klare retningslinjer fra start har været med til at give forestillingen et godt afsæt.

Det var næsten umuligt at bemærke hver og én detalje på scenen, da mærkelige, spøjse objekter og figurer konstant blev ved med, at flyve ind og ud af scenen. Replikker som var så fucked up, at jeg til sidst blev øm i kinderne af grin, skuespilpræstationerne, der var så flotte, at jeg helt glemte at trække vejret, og lydfladen, der blæste alting op og smeltede mig ind i historien. De dragende kostumer samt lys og makeup gjorde det til en fest at udforske de skrå brædders farvesymfoni og surrealistiske dimissioner.

4
“ON/OFF” er en skidegod historie, som både evner at underholde, inspirere, skræmme og forføre publikum. Det er en gennemført og smuk forestilling, som bestemt ikke ”er gået ned på udstyr”.

Så grib din smarte, digitale internet-ven og køb din næste billet til Århus! Hvis du tør!

Er du ung under 25 år eller studerende, og bor du i Århus eller omegn? Så husk, at Aarhus Teater har præsenteret et udspil, hvor prisen for en billet til en forestilling på en af teatrets scener fra sæson 2015/16 kun er 50 kr. (inklusiv billetgebyr). Teatret er dog tyvstartet i denne sæson med denne forestilling. Så der er kun gode grunde til at komme afsted!

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Århus C

Spiller indtil: 16. maj 2015

Spilledato: 17. april 2015

Fotos: Rumle Skafte

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/store-scene-og-scala/onoff/

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads