Anmeldelse: Opvisning i lavt selvværd, Sort/Hvid

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Sort/Hvids forestilling ’Opvisning i lavt selvværd’ er en forestillingen om netop det lave selvværd, der rammer en masse mennesker, og som kommer til at bestemme alt for meget i vores liv. Problemet er blot, at det er et tabu at tale om det. Det tabu forsøger Sort/Hvid i samarbejde med Cheer Extreme at gøre op med.

 

Vi som publikum inviteres derfor til en offentlig terapisession. Publikum sidder rundt om scenen, hvorpå der alene ligger et tæppe, som omkring en boksering. Det er dog ikke med boksehandsker der skal kæmpes her; det er i stedet mod det lave selvværd, som de 4 skuespillere har. Vi sidder i en rum tid i stilhed, før forestillingen begynder, og det hele begynder, at blive en smule akvavet. Men det er formentligt sådan, det er med et lavt selvværd – man er ikke den frembrusende, og det er svært at få startet med at fortælle.

 

 

De 4 skuespillere, Anders Mossling, Kitt Maiken Mortensen, Peter Flyvholm og Xenia Noetzelmann, lider alle af lavt selvværd – men det af forskellige årsager. Anders Mossling lægger ud, og vi hører om alle skavankerne ved hans krop fra top til tå, og om hvordan han hader de enkelte dele. Bagefter er det Kitt Maiken Mortensens tur til i det store hele at gennemgå samme mølle. Selvom det egentligt er tragisk, er det også hylende sjovt. Udover de tos lave selvværd over deres kroppe, er der også Mosslings anderledes musiksmag og Mortensens kvaler som maskot i BonBon-Land, der giver problemer.

 

Med Peter Flyvholm og Xenia Noetzelmann bagefter bliver det mere alvorligt. Vel har de begge også nogle fysiske skavanker, men det er særligt de psykiske problemer, der her fylder. Teamet bliver derfor mere alvorligt, hvilket klæder forestillingen. Vi hører om Peter Flyvholms mange ydmygelser som skuespiller og om det at være søn af en alkoholiker, mens Xenia Noetzelmann fortæller forestillingens mest rørende og tankevækkende beretning om at homoseksuel i en lille by, og om hvor svært det er at springe ud.

 

 

Idéen med brugen af sølvpapir, husholdningsfilm og tape til at illustrere alle ”problempunkterne” ved de 4 skuespilleres krop er fint. Det illustrerer glimrende skavankerne, og det åbner vores øjne for, hvor det egentlig sidder. Men også her er problemet, at det er svært at markere det indvendige.

 

Noget af dem, som vi hører, er både tåkrummende og hylende morsomt, og de underholdende elementer fejler ikke noget. Problemet med ’Opvisning i lavt selvværd’ er, at det en stor del af vejen fremstår sjovt – men det er det egentligt det, som er meningen? Jeg tvivler lidt. Samtidig kan man også spørge sig selv om, hvor meget der skrevet til forestillingen – og hvor meget der har lidt grund i sandheden.

 

Men for at ramme rigtigt ned i os, burde ’Opvisning i lavt selvværd’ have gravet længere ned i problemerne. Vel er titlen på forestillingen ’Opvisning i lavt selvværd’, og denne opvisning får vi til fulde. Men teatret skal også gerne give os noget at tænke over. Her mangler vi en dybde i opvisningerne, og en nærmere mening, alvorlighed eller pointe kommer ikke rigtigt. Forestillingen er derfor alt for let at ryste af sig i forhold til det, som burde være dens egentlige fokus; der hvor teatret både kan og skal provokere og røre os. Hvilke idealer er det, at vi stræber efter – og er de det værd? Hvorfor findes det lave selvværd? Og hvad gør vi egentligt med det lave selvværd?

 

 

 

Sort/Hvid og Cheer Extreme

Sort/Hvid, Staldgade 38, 1699 København V

 

Spiller indtil den 11. juni 2016

 

Spilledato: 6. juni 2016

Fotos: Raphael Solholm

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.sort-hvid.dk/projekt/opvisning-i-lavt-selvvaerd/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Syng dansk, Bellevue Teatret

Af Jonas Lehmann Rasmussen   ’Spil Dansk Dagen’ er den sidste torsdag i oktober, ...

Anmeldelse: ELF – The musical, Tivoli

Af Henriette Devantier   En festligste julehumørbombe er sprunget i Tivoli! På storslået vis ...

Anmeldelse: Kroppen, Bådteatret

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Lemmer flyver rundt på scenen i Bådteatrets ...

Anmeldelse: MØDRE, Folketeatret

Af Henriette Devantier   Jeg træder ind på Folketeatrets Snoreloft med min egen mor ...

Anmeldelse: Macbeth, Odense Teater

Af Nikoline Bræmhøj Grinsted   ”Falsk maske dækker hjertets falskhed til”, er ordene, der ...