Anmeldelse: Persefone stikker af (teaterhørespil), AKT1

Af Anne Sophie Parsons

 

En vibrerende, mørk lyd, sætter tonen for Underverdenen som stemningsmættet baggrundstæppe. Hvad, der følger, skal vise sig at være en historie omkring en feministisk flugt fra et fastlåst liv i et følelsesmæssigt hamsterhjul.

Persefone stikker af er med manuskript af forfatter Lea Marie Løppenthin, og skuespillerne Asta Kamma August er i rollen som Persefone, Maria Stenz som erinye og Thomas Levin som Hades. Fortællingen byder på en moderne nyfortolkning af sagnet fra græsk mytologi om Dødsrigets dronning, Persefone. Der er kun lyduniverset, som man kan dykke ned i; min fantasi har frit spil, idet jeg lytter til teaterhørespillet.

Fra starten skinner skuespiller Asta Kamma August klart igennem kun ved sin sikre stemmeføring, da hun åbner hørespillet med sin titelkarakterens egen introduktion til publikum: ”I flere årtusinder har jeg levet som dronning i Underverdenen om vinteren, som min mors pige på Olympen de øvrige årstider. I flere årtusinder har jeg været skiftevis datter og tvangsgift.”

Der er en sjov udveksling imellem, hvem der regerer over døden i hørespillets moderne univers: I hørespillet har menneskene nemlig købt rettighederne til jorden og solen af guderne Helios og Poseidon og har omdannet verden til et evigt maskinelt sted, hvor døden er blevet inviteret midt ind i livet.

Foto: Lea Marie Løppenthin
Foto: Lea Marie Løppenthin

I Løppenthins version af det græske sagn består Persefones liv af manglen af forandringer – hun er fanget i et ”hamsterhjul”, som er ved at kvæle hende. Interessant er det dog, at hun ikke er den eneste kvinde, som føler sig indespærret; Maria Stenz i rollen som en tjenende erinye – hævngudinderne fra græsk mytologi – tegner et perfekt billede af et forkrøblet, overnaturligt væsen blot i kraft af sin karakteristiske stemme foran mit indre blik. ”Tror du dette er mit drømmejob?,” spørger hun klandrende sin dronning i forhold til at opfylde pligten som én af Underverdenens uhyrlige vogtere. Sammenligningen imellem, at Dødsrigets herskerinde og de kvindelige overmenneskelige undersåtter befinder sig i samme situation er et spændende valg fra Løppenthins side, og det tilfører hørespillet et ekstra lag i løbet af stykket.

En plan begynder langsomt at forme sig i løbet af de syv akter, der følger; Persefone og erinyerne må slå sig sammen og bryde ud af deres livs fangenskab i fællesskab for at undslippe Hades. Og præcis Thomas Levin i rollen som Hades formår at ramme plet i sin overlevering af en slesk personlighed som antagonist med stort A i form af sine korte latterudbrud og syngende samt lettere manipulerende replikker.

Lydteknisk leges der med små detaljer i Persefone stikker af, der er med til at underbygge historien, som f.eks. når Hades tænder for fuglesang i elektronisk udgave. Det digitaliserede og maskinskabte danner et modspil til det klassiske mytologiske stof, som hørespillet bygger på. Menneskenes moderne verden har bragt alt i forfald: De gamle guder sidder ”klistret til de sociale medier og fortæller om deres trivielle hverdag”, imens Olympen eroderer.

Løppenthins tekstfortolkning af sagnet byder på forfriskende nye øjne, som tager den gamle historie op til revidering igen; beskrivelser som ”demensen er løbet af med Demeter” og den vedvarende sammenligning imellem Persefone og en fugl er en gennemgående billeddannelse i stykket. En fugl kan være i bur – og eller flyve frit. Sammenfletning af den klassiske historie med den moderne verden fører til en lettere syret lytteoplevelse, som stadig inddrager teatrets aktinddeling: Det bratte ophør af lyd fra det ene øjeblik til det andet giver lytteren et klart hint omkring sceneskift og dermed progression af plot.

På de godt 22 minutter som hørespillet varer, formår Persefone Stikker Af at udforske mulighederne for hvad et lydbaseret univers kan præstere til mestensdel virkningsfuld effekt.

Foto: Jon Bjarni Hjartarson
Foto: Jon Bjarni Hjartarson

Flugten må og skal derfor tages, trods at Persefone må ofre sin demensramte mor, Demeter, for at dette kan ske: Med sci-fi-agtige lyde og elektroniske blip, stikker Persefone og erinyerne af i Hades’ store hestekaret ud i verdensrummet, hvor de vil slå sig ned på en ny planet. Imens overtages verdensherredømmet fra en lettere uventede side tilbage på Jorden…

Hørespillet Persefone stikker af slutter af med, at Persefone og erinyerne fortsætter deres færd mod nye galakser med oprejst pande og mod i hjertet, samt med den sidste replik fra titelindehaveren selv: ”Vi var vel ikke Dødsrigets herskerinder for ingenting.” Persefone har endelige undsluppet hamsterhjulet, som blev udgjort af husbonden, Hades, og den demensramte moder, Demeter.

I Løppenthins version af historien slettes Hades dog helt – ikke kun som figur, men også som værende den egentlige magtfaktor i Dødsriget; Persefone og de kvindelige guder, som omgav hende, opretholdt årstidernes gang og derfor også liv. Hades var blot en fangevogter. Der lægges ikke fingre imellem i forhold til det endelige feministiske budskab – denne moderne version af Persefone flyver afsted med egen agens og styring, og jeg kan som lytter ikke lade vær med at ønske hende al held og lykke på sin himmelfærd mod uudforskede, fjerne planetsystemer.

 

AKT1

Opført live i Regensens Festsal, Kannikestræde 2, 1169 København K

Fotos: Jon Bjarni Hjartarson og Lea Marie Løppenthin

Medvirkende

Medvirkende: Asta Kamma August, Maria Stenz og Thomas Levin

Manuskript: Lea Marie Løppenthin

Instruktion: Line Paulsen

Lydscenografi: Lasse Thorning Jæger

Teknik: Morten Frank

Lyst til at lytte med? Følg linket her:

http://akt1.dk/regensens.html

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Venus In Fur, Østre Gasværk Teater

Af Jonas Gudmand Skuespillerne Mille Lehfeldt og Casper Crump sørger for, at publikum bliver ...

Anmeldelse: Martyrer, Teatret Svalegangen

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen   ”Hej!”   ”Ja det er dig, jeg taler ...

Anmeldelse: Mussolinis De 100 dage, Teater Får302

Af Emil Samaras Eriksen Jeg vidste ikke, at Mussolini skrev dramatik, før jeg så ...

Anmeldelse: Big Bang Company, Dansk Rakkerpak

Af Christian Skovgaard Hansen   Dansk Rakkerpaks lette sceneudstyr og bænke står igen klar ...

Anmeldelse: Brevet, Østre Gasværk Teater (Paolo Nani Teater)

Af Carina Blangsbøll Paolo Nanis berømte forestilling ’Brevet’ er en sand fornøjelse, og du burde straks ...