Anmeldelse: REN, Husets Teater

Af Jonas Gudmand

 

På Husets Teater kan du i disse dage opleve dødsensalvorligt teater, hvor den græske tragedie om Medea er iscenesat af Jens Albinus. Du kan se skuespillerne Marina Bouras (Medea) og Claes Bang (hendes ægtemand Jason og Kong Kreon) udkrænge karaktereres sjæl for åbent tæppe, hvor der ikke bliver sparet på kræfterne.

Jeg elsker når en instruktør, som Jens Albinus, tillader sine skuespillere at spille sine karakterers indre verden ekspressivt og uden hæmninger. På den måde bliver det ikke nogle helt naturalistiske handlingsmønstre, men det er altså okay, for det er trods alt teater. Og teater skal sætte et spejl op mod det levede liv.

REN

Kunsten i denne fremførelse ligger så bl.a. i, at det så måske kan vise sig, at det faktisk er naturalistisk. For vi ser Medea og Jason udtrykke sig med krop og ord præcis, som de har det. Marina Bouras og Claes Bang viser, hvor store skuespillere de er, da der er bund i alt, hvad de gør. De gør fortællingen autentisk for øjnene af os.

Dramaet ligger i, at Jason har været Medea utro med en anden kongedatter, og han vælge at blive gift med hende i stedet for. Han siger, at han gør det for Medeas og hans børns skyld, da han hermed kan give dem en bedre tilværelse, da det er en mere magtfuld familie, han kommer ind i.

Det er med udgangspunkt i det, at Medea reagerer voldsomt i enorm smerte og sorg. Medeas opførsel bliver for meget for Kong Kreon, og hun dømmes til landflygtighed. Som Jens Albinus rammende skriver i forestillingens program: “Hun vælger tilintetgørelsen frem for til-ingen-gørelsen. Jeg kan love dig, at du nok kommer til at høre om en af de mest ekstreme former for hævn, du nogensinde har været vidne til.

REN

Stilmæssigt har Jens Albinus sat det sådan op, at der er tre stole til de tre skuespillere. Og på hver stol ligger der et manuskript. Det gør opsætningen virkningsfuld på den måde, at vi tydeligt ser hvor enkelt teatermagien kan springe i øjnene på os.

Det er Jens Albinus’ anden opsætning som instruktør på Husets Teater, efter at han  blev kunstnerisk leder på stedet, og der er et mønster i den måde, han indtil videre han har opsat sine to stykker. Den første var i øvrigt ‘Skabelsen’, som rystede mig i min grundvold. Han tillader, at der er stunder, hvor der ikke bliver sagt noget, men hvor der bliver sat krop og/eller udbrud uden ord på. Handlingen bliver brudt op i sekvenser, hvor der er høj musik eller lyde, som underbygger stykket blændende. Det gør i øget grad, at vi også bliver ramt i krop og sjæl. Og så er det også vigtigt for adspredelsen, da det kan være krævende at følge med.

Merete Voldstedlund har en mere tilbagetrukken rolle, hvor hendes funktion er, at kommentere på forløbet undervejs til publikum, samt at hun også spiller et par supplerende karakterer. Det irriterer mig, at jeg oplever, at der bliver produceret følelser og udtryk, som vi slet ikke ser hos de to andre skuespillere. Det skær mig i øjnene, og det fratager mig en formidabel oplevelse.

 

REN

Lidt over halvvejs i stykket begynder min koncentration at modarbejde mig, fordi man virkelig skal være fokuseret for at følge med. Så du skal være klar på at sætte dig som publikum og investere stort i din koncentration. Derfor er dette ikke forestillingen for dig, der vil sætte gang i at få set noget mere teater.

Til gengæld er denne forestilling perfekt til dig, som har tænkt dig at søge op på skuespillerskolerne i det nye år med en monolog. Hold nu op hvor fremførelsen af Medea og Jason sparker r**, og det er en ære at være vidne til.

Så afsted hvis du er til store følelser og store ærlige udtryk. Men pas på hvis du fornyligt har oplevet utroskab. Det kan jo være, at du tager videre ud i livet og går fuldstændig grassat. Eller det er måske nærmere en god ting?

 

Husets Teater, Halmtorvet 9, København V

Spilleperiode: 19. november-16. december 2016

Set den 19. november 2016

Fotos: Henrik Ohsten Rasmussen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/ren/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (3)

  • Vagn Ohlsen

    Det er Thomas, ikke Claes, Bang, der spiller i “Ren”. Men jeg indrømmer, at de ligner hinanden!

  • Vagn Ohlsen

    Undskyld, det var mig, ikke jer, der forvekslede Thomas og Claes Bang. Selvfølgelig har I skrevet det rigtige navn.

  • Jonas Gudmand

    Godt så 🙂

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Hamlet, Vendsyssel Teater

Af Sofie Trige   Vendsyssel Teater starter sæsonen ud med intet mindre end Shakespeares ...

Anmeldelse: Pjerrot i Dyrehaven, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier   Pantomimeteatret i Tivoli stammer tilbage fra 1800-tallet, og det er ...

Anmeldelse: Don Juan, Teatret Slotsgården

Af Mette Herschend   Teatret Slotsgården beriger denne sommer Odenses teaterliv med Molières klassiker ...

Anmeldelse: Det store juleterapishow, Rialto:Teatret

Af Carina Blangsbøll   Denne forestilling er for dig, der ikke kan lide jul. ...

Anmeldelse: Jorden brænder, Teater Grob

Af Christian Skovgaard Hansen              Denne forestilling er for dig, der vil se en forestilling, ...