Anmeldelse: Revolution, Godsbanen (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Anne Sophie Parsons

 

Krisen kradser. Eller snarere skulle dette skrives i flertal!

På miljø-, finans-, økologi- og på det moderne menneskes selvrealiseringsområde, er der op til flere problemer, der alle skriger efter at blive taget hånd om. Det ser sort ud for verdenen og mennesket som race med nutidens gældende faktaoplysninger omkring klimaforandringer, overbefolkning og økonomisk gæld. Alt peger hen imod at der må tages radikale midler i brug for at vende den synkende skude, som planeten Jorden nu befinder sig i – en revolution, intet mindre.

Men hvad kan der gøres for at forbedre tilstandene, der synes uoverkommelige? Præcis handlingslammelsen i forhold til disse kriser er, hvad teaterstykket Revolution har som sin tematiske kerne.

Dramatiker Christian Lollikes seneste forestilling tager favntag med den den globale situation, der figurativt hænger med mulen for tiden, på sin helt egen underfundige måde. Alle som én er vi berørte af tilstandene, som vi alle befinder os i – at tage stilling til klodens forfald og menneskets forestående undergang skaber dog flere spørgsmål end svar i løbet af teaterstykket. Er en totalitær regerings indgriben i menneskets uregerlige opførelse den egentlige problemløsning? Eller snarere bytteøkonomi? Nomadevandringer eller gulerodsplantning i bybilledet? Revolution kaster blikket på samtlige aspekter i enkelte tankestrøg igennem forestillingen, der gav mig stof til eftertanke efter at have forladt bygningen ved tæppefald.

"Revolution" Foto: Emilia Therese

Stykket byder på fire anonyme karakterer, der alle giver udtryk for forskellige indfaldsvinkler til løsningsforslag: I modspillet mellem de diverse personlige og politiske holdninger udtrykt af den ”liberale ironiker”, manden som føler sig identitetsløs efter en skilsmisse, den visionære marxist og den opråbende, bekymrede medborger, der ser samfundet smuldrer foran hendes øjne, bliver det uhyggelige og maskerede persongalleri brugt til virkningsfuld effekt igennem deres mekaniske bevægelser og forvrængede stemmer.

De fire skuespillere indtager scenen på hver deres indlevende vis i de fordelte roller: Marie Marschner som pudekrammende bekymret kvinde i starten af stykket sætter stilsikkert tonen for stykket fra første færd, mens Jacob Madsen Kvols har en fantastisk kropslig tilstedeværelse, da hans karakter for første gang træder ind af døren i slow-motion. I modstykket til ham, er Rikke Lylloff helt rigtig i rollen, som liberal skeptiker, der kaster spydigheder tilbage i hovedet på de andre karakterer, i forhold til deres velmende forbedringsforslag. Kjartan Hansen giver liv til den personlige krise i form af en mand, der – paradoksalt nok – ingen mening kan se med sit eget liv længere.

Stykket accelerer virkningsfuldt imellem dialog fremført i slow-motion, hyper chipmunk-stemmer og dansekoreografier, der belyser hvordan det absurde kan fremhæve sandheder, man ville ønske, at kunne vende et blindt øje imod. Om det måtte være igennem over the top amerikanske showtunes eller en punk-performance er alle tilgangene til svarene på, hvordan verdenssamfundets problemer kan løses, alle famlende forsøg. Det fører ikke til konkrete bud på løsningsforslag i Lollikes forestilling. Det er specifikt denne problemstilling, Revolution omhandler som teaterstykke og som køres sikkert i stilling som indfaldsvinkel fra start til slut.

"Revolution" Foto: Emilia Therese

Den minimalistiske scenografi af Franciska Zahle taler også til stykkets styrke; igennem brug af enkelte rekvisitter, som samlingen af et IKEA-møbel, falde-på-halen-komik med en fisk og en klinisk, simplistisk stueindretning er det selve karakternes robotagtige ageren i de nøgne omgivelser, der drager ens opmærksomhed. Det fører kun til en inddragende og fascinerende publikumoplevelse igennem den ligetil opsætning, hvor dramaet udspiller sig indenfor hjemmets fire kvælende vægge.

Den titelindehavende revolution i Christian Lollikes forestilling udebliver i løbet af teaterstykket – men det er i selve fraværet af den, at de essentielle spørgsmål kan stilles. Det er selve tankerne og funderingerne omkring fremtidens udforming – som skrækscenarie eller potentiel forbedring af forholdene, vi befinder os med nu – der bliver udforsket i en absurd teaterkontekst.

Lollike har sin helt egen bestemte stil, som kan falde i god jord hos nogen, mens det modsatte også kan gøre sig gældende. Men hvis man er åben over for teater, der stiller essentielle spørgsmål ved verdenssituationen og menneskets måde at håndtere vores omverden på, er Revolution bestemt kun et besøg værd.

 

Aarhus Teater og Sort/Hvid

Godsbanens Åbne Scene, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 15. august–1. september 2018 på Godsbanens Åbne Scene og på Stiklingen, Aarhus Teater fra d. 2.-13. oktober 2018.

Spiller også på Sort/Hvid den 5.-29. september 2018.

Set den 16. august 2018

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1819/revolution-godsbanen/

Medvirkende: Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lyllof og Kjartan Hansen

Dramatiker: Christian Lollike

Med tekster af Mikkel Bolt Rasmussen og tekstfragmenter af Sigrid Johannesen

Iscenesætter: Christian Lollike og Sigrid Johannesen

Scenograf: Franciska Zahle

Musikalske arrangementer og Repetitør: Niels Søren Hansen

Lysdesign: Anders Kjems

Lyddesign: Ise Klysner Kjems

Varighed: Ca. 80 min. uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Erasmus Montanus, Aarhus Teater

Af Signe Birk Backs   Det er lidt svært, hvordan jeg lige skal starte ...

Anmeldelse: Komikby 2017, Centralværkstedet (Komikby)

Af Christian Skovgaard Hansen og Signe Birk Backs   Aftenen i Centralværkstedet kan indledes ...

Re-anmeldelser under CPH STAGE 2017

Under CPH STAGE 2017 præsenteres både nye forestillinger og forestillinger, der har spillet før, ...