Anmeldelse: Riget, Det Kongelige Teater

Af Ea Melissa Christiansen

 

Tæppet hæves. En tåge spreder sig henover scenen og udover de første publikumsrækker, mens vi ser blegemændene ved blegedammene vaske tøj i tågen. Stemningen er mystisk og noget er galt. Noget er grueligt galt.

Tilbage i 1994 sad en stor sjat af Danmarks befolkning limet til flimmeren, når Lars von Triers gyserkomedie ”Riget” blev vist for første gang. Nu er den kommet hen på de skrå brædder og opføres af Det Kongelige Teater på Skuespilhusets Store Scene. Forestillingen er lavet over første sæson, ud af to, som består af fire episoder. Her følger vi op på mysteriet om genfærdet på en lille pige, som spøger på Riget.

Musikken stopper. Ind kommer Bulder på sin famøse gulvvaskemaskine, mens han underholdes af et magasin. Alting virker som en selvfølge, men lige netop denne dag, afbrydes han af sirenerne fra en ambulance, som ingen tager sig af. Han løber udenfor, ambulancen er tom og foran ham ligger en død mand og forbløder.

Riget [1600x1200]

Kort tid efter kommer overlæge Stig Helmer ind, og brokker sig i tågeskyer, som havde han slugt tågen fra blegedammene. Ingen nævner sirenerne. Kun Bulder. Og Helmer brokker sig over Fru Drusse, som IGEN har løjet om smerter i armen, så hun kan blive indlagt igen, så hun kan tale med ånderne på Riget.

Kirsten Olesen er så hjerteskærende sød og umiddelbar i rollen som Fru Drusse. På trods af uhyggen, sidder jeg i tre timer som ét stort smil, hver gang hun dukker frem i morgenkåbe og prøver at hidkalde den lille pige, så hun kan mannes videre fra det Swedenborgske rum. Kirsten Olesen bærer arven videre fra Kirsten Rolffes særdeles eminent.

Der leges med et spektrum af yderligheder som f.eks. humor/uhygge, hvilket her mestres til perfektion. I dét ene øjeblik griner vi af Helmers latterlige mundlort, og i det andet øjeblik skriger vores kroppe, når uhyggen viser dig sit fæle ansigt.

RIGET_3542 [1600x1200]

Som modsætning til Fru Drusse, har vi den koleriske overlæge Stig Helmer, som spilles af Thomas W. Gabrielsson. Det er et oplagt valgt, at Nicolei Faber har bibeholdt rollen på svensk, eftersom mange jokes ellers ville falde til jorden. Thomas W. Gabrielsson snakker meget tydeligt, og hvis man stadigvæk er tabt bag en vogn, kan man kigge på hans kropssprog. Han er et eksempel på, at sprog sommetider er ligegyldigt, for han er typisk kilden til publikums latter og hans kropssprog siger alt. Lige med undtagelse af, når han råber mestercitatet: ”JÄVLA DANSKARE”.

Sammensætningen af de elleve skuespillere er sublim og fejlfri, hvorpå deres evne til at levere den originale humor oveni den gyselige stemning på scenen, er meget beundringsværdig.

RIGET_2239 [1600x1200]

Scenografien af Palle Steen Christensen er magnifik, og den understøtter historien og bygges op løbende. I starten ser vi en lang facade, som bruges til hospitalsgangene og elevatoren, mens lamperne skiftevis hæves og sænkes i forskellige niveauer. Herudover kommer der vaskeægte gyser-stemning frem, når lamperne går ud, eller når Fru Drusse får kontakt til den anden side og lamperne blinkede i koder for ”nej, måske eller ja”. Senere bliver scenografien større og vildere.

Selve lydbilledet bag er musik fra det oprindelig soundtrack, mens chokeffekter og lignende er tilføjet. Dette indbefatter bl.a. også lyset, som f.eks. understøtter effekten af et skrig med flimrelys. Og timingen er lige i øjet hver gang. Lyset er bemærkelsesværdigt, udover de mange lamper, som hænger ned fra loftet og giver ”hospitalsstemning”, men underbygger historien på bedste vis.

Gulvets drejeskive er her en gave til publikum og det skaber en intensitet, når vi ser flere historier udspille sig på samme tid, på den roterende scene. Som f.eks. når den lægestuderende gemmer ”sin gave” i sit skab, mens vi fra en anden vinkel ser hvordan, at nogen snart kommer om hjørnet. Når han at gemme sig? Bliver han opdaget?

Herudover er brugen af videoinstallationer meget voldsom, på den gode måde, når vi som publikum sidder og kigger på skuespillerne på scenen og der pludselig dukker et ti meter langt ansigt op på storskærmen. Det fremmaner en chokreaktion, så vi sidder og tror, at ansigtet kommer hen til dig på publikumsrækkerne.

Der er visse ting, som kan være svære at gengive fra tv til teater, men alt fungerede fascinerende godt. F.eks. var de dybsindige opvaskere ikke med, men erstattet med hænderne sat op mod en delvis gennemsigtig væg, som med ”slørede stemmer” siger deres replikker. Dette lyder en kende plat, men det er det bestemt ikke. Der er rigeligt med humor i forestillingen, så at sætte mere fokus på uhyggen, er for mig et bragende valg. Og fødslen af lillebror fremføres på en måde, som fik mig til at bryde ud i en kæmpe absurd latter af væmmelse, lettelse og iver! Jeg afslører intet, den skal opleves live.

RIGET_2894 [1600x1200]

Riget fungerer på bedste vis på scenen, og det er højst sandsynligt den bedste gengivelse, jeg nogensinde har oplevet. Det var teater til perfektion. Sommetider kan perfektion været for indøvet eller kedeligt, men det er ikke tilfældet her. Hvis jeg skal prøve sætte en finger på noget, er det at Mads Rømer Brolin-Tanis mave, i rollen som Bulder, sagtens kunne have været en kende større.

Denne forestilling er ikke for sarte sjæle men hvis du, ligesom jeg, elsker de gode gammeldags chok effekter i ægte Alfred Hitchcock stil, bør Riget være på din ønskeliste. Men skynd dig inden det er for sent, for porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny og dét er u-hyg-ge-ligt!

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene

Spilleperiode: 20. april-8. juni 2018

Set den 21. april 2018

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/riget/

Medvirkende: Kirsten Olesen, Thomas W. Gabrielsson, Esben Dalgaard, Lila Nobel, Jens Jørn Spottag, Stine Schrøder Jensen, Peter Christoffersen, Mads Rømer Brolin-Tani, Thue Ersted Rasmussen, Emil Prenter Christian og Emma Thorborg Lok/Rigmor Lily Thomassen (skiftevis).

Manuskript: Lars von Trier og Niels Vørsel

Stemmer: Maria Rossing, Søren Sætter-Lassen og Nicolei Faber

Iscenesættelse og bearbejdelse: Nicolai Faber

Scenografi og kostumer: Palle Steen Christensen

Lysdesign: Ulrik Gad

Videodesign: Michala Clemmensen

Lyddesign: Jonas Vest

Komponist (titelmusik): Joachim Holbek

Varighed: 3 timer og 10 minutter inkl. en pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Kroppen, Bådteatret

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Lemmer flyver rundt på scenen i Bådteatrets ...

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Julemagien har fundet vej til Det Kongelige Teaters Gamle Scene! ...

Anmeldelse: Rusturen, Edison (C:NTACT)

Af Christian Skovgaard Hansen   De fleste, der går eller har gået på en ...

Anmeldelse: Pjerrot som troldmand, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier   Mange, mange mennesker går igennem Tivolis indgange denne sommer for ...

Anmeldelse: The Exterminating Angel, Det Kongelige Teater

Af Emil Møller Christensen   Det er dramatisk i opsætningen af Thomas Adés’ operaversion ...

Anmeldelse: Sexpol, Teater Grob (Teater Stuk, Teater Grob og Aalborg Teater)

Af Emil Samaras Eriksen   Sexpol efterlod mig tilfredsstillet, nysgerrig på historien, samt eftertænksom ...