Anmeldelse: Rock of Ages, Elite Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard

 

Leopardbukser, crep hår og netstrømper er bare noget af det, man bliver præsenteret for, når Elite Teater præsenterer ’Rock of Ages’. Instruktør Lasse Winkler, koreograf Helena Dong, kor- og vocal-coach Vicki Bendahl Schultz og kapelmester Jakob Bobjerg Nielsen har i denne forestilling formået at vise, hvordan man får musik, dans, sang og teater til at gå op i et større enhed og blæse en hel sal omkuld, uden noget falder helt uden for. Det er uden tvivl en scene, der bobler af talent og gå på mod.

ROA-DSC_0032 1 [1600x1200]

Historien tager os med tilbage på The Sunset Strip i Hollywood midten af 1980’erne, hvor der oser af sex og ikke mindst af rock! Bandet ligger fra begyndelsen standarden og man er ikke i tvivl om, at det her, det bliver godt. Man er heller ikke i tvivl om, at musikken spiller en kæmpe rolle, hvis ikke den største i forestillingen. Bandet fylder hele bagvæggen og bærer en stor del af scenografien, hvilket virkelig fungerer for forestillingen.

ROA-DSC_0015 1 [1600x1200]

Scenografien, der er skabt af Heidi Godskesen Rasmussen, indeholder både små og store overraskelser og engang imellem sender den varme ud over salen. Hele den ene sidevæg er beklædt med LP-plader, lysende skilte og billeder, hvilket giver en følelse af at sidde på en bar, hvor alt kærligheden er skænket til rocken.

ROA-DSC_0048 1 [1600x1200]

Kostumerne er gennemførte, og man på intet tidspunkt i tvivl om, hvornår forestillingen tager sted og i hvilket miljø det er, at vi befinder os. Pigerne i lårkort, med netstrømper, korsetter og med crep hår. Mændene i slidte jeans, læder- og cowboyjakker og med nittebælter. Stilen var uden tvivl ført til ende! Så stor ros til hele kostumeafdelingen!

Drew Boley, stykkets mandlige hovedrolle, spillet af Simon Schultz, synger sin rolle så man får kuldegysninger over hele kroppen. Det var til min store overraskelse, da jeg læste, at han kun er 20 år. Han kan noget på den scene og han gør det godt. Specielt i selskab med den kvindelige hovedrolleindehaver, Sherrie, spillet af Ophelia Willey, får vi lov til at nyde nogle smukke duetter og mærke den kærlighed, der er imellem de to karakterer. De supplerer hinanden rigtig godt på scenen og gør et flot og troværdigt stykke arbejde.

ROA-22136842_1484249464998213_9171642342899631399_o

 

Én ting, der ærgrer mig, er, at vi befinder os i Hollywood, men alligevel bliver der nævnt danske kendisser, som Peter Belli og Mogens Glistrup, hvilket jeg ikke synes hørte hjemme i forestillingen. Det er lidt det samme, når rollen Lonny flere gange gør det klart for publikum, at vi er ved at se en forestilling. Jeg bliver distraheret fra det univers, jeg lige er blevet draget ind i, som jeg elsker at være i.

Men er du til god rockmusik, der er leveret af dygtige unge mennesker, som synger røven ud af bukserne og ikke mindst danser, som aldrig før, så giv dig selv den oplevelse og tag et smut forbi Elite Teater i Odense den kommende uge – du vil absolut ikke fortryde det!

 

Elite Teater

Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C

Spilleperiode: 25. oktober–4. november 2017

Set den 25. oktober 2017

Foto: Elite Teater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://eliteteater.billet.dk

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Er der nogen?, Teater Får302 (Ensemble Ensemble)

Af Jonathan Stahlschmidt   Som ung anmelder er man så overordenligt heldig på mange ...

Anmeldelse: Den indbildt syge, Grønnegårds Teatret

Af Nikolaj Bomberg Simonsen Går du ofte til lægen og påstår du er syg? ...

Anmeldelse: Don’t Touch Nefertiti, Crazy Christmas Cabaret, London Toast Theatre

Af Jonas Gudmand   Kærligheden strømmer nedover publikum, da Vivienne McKee byder publikum velkommen ...

Anmeldelse: Pjerrot i Dyrehaven, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier   Pantomimeteatret i Tivoli stammer tilbage fra 1800-tallet, og det er ...

Anmeldelse: Fritz Hansen Folket, Mungo Park

Af Emilie Lykke Hartz   Mungo Park har altid været et af mine absolut ...