Anmeldelse: Rytteriet – live i Tivoli

Af Daniel Lassen

Lad mig slå fast med det samme at Rytteriet – live i tivoli er en utrolig morsom affære! Jeg kan ikke nævne andre i Danmark, som på samme måde kan slippe af sted med den form for galskab og groteske humor, som de præsenterer i Rytteriet. Intet er helligt for de to herrer samt Bodil Jørgensen, der står på scenen. De slipper igennem med det hele, imens publikum trofast jubler og klapper i takt. Figurerne og formen er velkendte, og vittighederne er langt hen af vejen også velkendte, og dette er jo netop det, der gør, at vi elsker Rytteriet. Vi ved, hvad vi får, og det leveres det med 100 % overbevisning.    

Forestillingen er en repremiere fra sidste år, hvor den spillede for udsolgte huse det meste af foråret. Forestillingen blev dengang skabt i anledning af Tivolis 175 års jubilæum, og det kan naturligvis stadig mærkes. Både i scenografien, som er designet af Edward Lloyd Pierce, og forestiller en karrusel samt i de fleste af scenerne, som er centreret omkring Tivoli. Materialet er dog blevet bearbejdet, så de politiske og skarpere bemærkninger passer til nu.

Martin Buch og Rasmus Botoft er i den grad stærkt tilbage i figurerne som fx snobberne Fritz og Poul, som denne gang har købt Tivoli. Det vil de lave til en au-pair-park med en entrépris på over 50.000 kr. Ustyrligt morsomt er det, men næsten ligeså morsomt er det, når vi møder ægteparret Else og Erik. Else har lidt svært ved at finde Erik, som er i jobprøvning i Tivoli. Heldigvis har Else fordrevet tiden med at gå til visesang på en aftenskole, og dette får vi en yderst morsom smagsprøve på.

Buch og Botoft er i det hele taget helt eminente til at opfinde figurer og tage dem lige til grænsen. Selv når det går over grænsen, har publikum hele tiden medlidenhed og forståelse for figurerne, da de på mange måder minder os om os selv i en overdreven version. Så Martin Buch og Rasmus Botoft er i sandhed tilbage i topform.

Skønne Bodil Jørgensen er som altid også en gevinst. Hendes utrolige sans for timing slår i den grad også igennem i denne forestilling. Hvad enten hun spiller Trines mor, der lige har bollet med Brødrene Price i ballongyngen, eller spiller en grotesk og bitter præst, der vist heller ikke helt selv overholder de 10 bud, så gør hun det fantastisk. Bodil er en eminent skuespiller og komiker, og om nogen forstår hun at holde publikum i sin hule hånd. Det gør hun blandt andet ved at holde så lange pauser i teksterne, at publikum tror, at hun har tabt tråden. Men det har hun bestemt ikke – tværtimod.

Kun få scener falder til jorden, da de vil for meget. Her tænker jeg især på de scener, hvor de begynder at snakke om politik, og prøver at være skrappe i deres kommentarer. Det er som om, at det ikke helt passer ind i formen, og desværre bliver det mere plat end relevant. Fx numre som Stripper Jens går hen, og bliver en kende for meget, når han begynder at snakke politik; der er slet ingen grund til at prøve at være skrap her, figuren er sjov nok i sig selv. Heldigvis sker det ganske få gange i løbet af den ellers over 2 timer lange forestilling. Nej, så vil vi meget hellere se Martin Buch give den gas som den fanden i voldske Thomas Helmig, som vil køre den ind med fed penis. Det er ustyrlig morsomt.

Rytteriet bliver bakket op af deres husorkester, som er under ledelse af Bjørn Fjæstad. Han har fået lov til at synge hele syv sange i løbet af forestillingen. Alle sange lyder i mine ører ens, og de falder desværre også lidt ud af formen. Det er som om, at de er med, så skuespillerne har tid til at klæde om, hvilket er en skam, når nu de ellers er så dygtige. Kun i enkelte scener, hvor de prøver at involvere orkestret i forestillingen, giver det rigtig mening, at de er med.                

Hvis man er fan af Rytteriet, og elsker at se dem på tv, så er der ingen tvivl om, at man vil elske deres show. Man er garanteret en dejlig aften i Glassalen, hvor man i den grad får grint godt og uforpligtende igennem, hvilket jo i sidste ende også er derfor man er kommet. Godt gået Rytteriet!   

Rytteriet

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 27. marts-27. april 2019

Set den 27. marts 2019

Fotos: Bax Lindhardt

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2019/rytteriet++live+i+tivoli+2019

Medvirkende: Rasmus Botoft, Martin Buch og Bodil Jørgensen

Husorkester: Bjørn Fjæstad, Mads Andersen, Asger Baden og Henrik Balling

Tekst: Rasmus Botoft og Martin Buch

Instruktion: Katrine Engberg, Rasmus Botoft og Martin Buch

Koreografi: Katrine Engberg

Scenograf: Edward Lloyd Pierce

Lysdesigner: Edward Lloyd Pierce       

Lyddesigner: Daniel Devantier   

Kostumier: Hanne Mørup 

Varighed: Ca. 2 time og 15 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Torben Toben, Teatret ved Sorte Hest

Af Emil Møller Christensen   Frantz sidder på knæ for titelfiguren Torben. Frantz taler ...

Anmeldelse: Illusioner, Husets Teater

Af Nikolaj Bomberg Simonsen   Spædende! Danmarkspræmiere på den nyere russiske dramatiker Ivan Vyrypaevs ...

Anmeldelse: Iliaden, Teaterøen (Asterions Hus)

Af Eva Gudmand   Titlen ’Iliaden’ er skræmmende i sig selv, da den vækker ...

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Docken

Af Christian Skovgaard Hansen og Sarah Dickow   Denne forestilling er en repremiere. Vi ...

Anmeldelse: Han, hun, vov og igen!, Republique

Af Christian Skovgaard Hansen   Op til jul tilbage i 2010 lavede Bodil Jørgensen ...