Anmeldelse: Scattered, Baltoppen LIVE (MOTIONHOUSE (UK))

Af Jonas Gudmand

 

Hvis du tager en tur til Ballerup, har du mulighed for at se moderne dans på et internationalt niveau, der vil pirre og gøre inspirationen i dig rundtosset. Dette er en af de forestillinger, man ikke vidste, man gerne ville se, og som kan få ind til at tabe mælet.

Jeg føler mig ydmyg over at være vidne til så stor dansekunst, der er filtret ind i en dansefortælling med vand som tema.

Scenografien danner rammen for deres univers, hvor de har en form for stor rampe, som de syv dansere kan glide ned fra og ned på gulvet eller løbe op ad fra gulvet. Nederst i anmeldelsen har jeg indsat deres trailer, så man kan se med egne øjne, hvordan det fungerer. Samtidigt bruges denne store form for rampe også som lærred for videoprojektioner, der næsten konstant er med undervejs i forestillingen. Her ser vi, hvordan danserne på symbiotisk vis interagerer med videoprojektionerne. F.eks. da de danser som om, at de er regndråber og plasker op på lærredet, og den reagerer med et dryp i vandet.

2

Det største bifald må gives til Kevin Finnan, der har stået for koreografien. Der skal en krøllet hjerne til at skabe de originale og vidunderlige påfund, han er kommet op med. F.eks. ser vi en danser glide ned fra rampen, og derfra glider der endnu en ned på hans skuldre, som om at denne står på skuldrene af ham – og det gør de så med flere dansere ovenpå hinanden (se billedet ovenover). Det har jeg aldrig set før.

De syv dansere er teknisk dygtige, men samtidigt med mærker jeg også, hvor meget tilstede de er. De oser af ydmyghed og respekt for dansen, og de udfører deres handlinger med storslået timing og I et velsmurt samspil med hinanden.

1

Undervejs i forestillingen kommer vi i berøring med forskellige undertemaer i forholdet til emnet vand. Jeg synes bare man skal tage ind og se, hvad de kan overraske en med. Selv sidder jeg tilbage med et indtryk af, at vand kan være dødsensfarligt, hvis du konstant modarbejder den naturlige måde at være til på. Men du kan godt gå mod strømmen og lege dig henad livet, så længe du gør det i respekt. Og i sidste ende er det mest harmoniske at glide med livet og udfordre og leve alt hvad du kan med andre.

Und dig selv en oplevelse du ikke vidste, at du ville have og tag til Ballerup og oplev livet igennem dansekunst.

 

Se deres trailer her:

 

MOTIONHOUSE (UK)

Baltoppen LIVE, Baltorpvej 20, Ballerup

Spiller til d. 5. november 2016

Set den 2. november 2016

Fotos: Sharon Bradford

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://baltoppenlive.dk/arrangement/scattered-1/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

 

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Miras verdener, ZeBU (Teatret Fair Play)

Af Sarah Dickow   ’Miras verdener’ er en god børnefortælling. Målgruppen er børn, og ...

Anmeldelse: Europa, Europa (Mute Comp. Physical Theater)

Af Julius Gotthardt Møller   I et svagt belyst cirkustelt på Refshaleøen, hvor loftet ...

Anmeldelse: The Exterminating Angel, Det Kongelige Teater

Af Emil Møller Christensen   Det er dramatisk i opsætningen af Thomas Adés’ operaversion ...

Anmeldelse: Sindssyge Kælling, Bremen Teater

Af Emilie Lykke Hartz   Der hersker ingen tvivl om, at salen domineres af ...

Anmeldelse: Kalaallit Aalborgimiitut, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   Det er ikke nogen hemmelighed, at en hel del grønlændere, ...

Anmeldelse: Godnat Albert, Teatret ved Sorte Hest

Af Jacob Riegels   Absurd teater – dét er fandme godt. At se folk, ...