Anmeldelse: Shakespeare in Love, Østre Gasværk Teater

Af Line Rolighed

Har man først sagt teater, er man også nødt til at sige William Shakespeare, og har man først sagt Shakespeare, er man også nødt til at sige kærlighed. For netop det er omdrejningspunktet i et væld af Shakespeares historiske værker, og den fiktive fortælling om teaterforfatterens liv i England, som netop nu kan opleves på Østre Gasværk Teater, er derfor heller ingen undtagelse.

Teaterforestillingen Shakespeare in Love bygger på den Oscar-vindende film af samme navn fra 1998. Filmen er oprindeligt forfattet af Marc Norman og Tom Stoppard, og er senere blevet omsat til scenen af Lee Hall. Den er derudover blevet oversat af Shakespeare-oversætteren Niels Brunse og tilpasset til Østre Gasværks fantastiske scenerum.

Under Østre Gasværks imponerende kuppel mødes kærligheden og komedien i en festlig fremstilling af, hvad teatret kan bringe med sig af både lykke og drama, og det er ikke uden glimt i øjet, at Thure Lindhardt og Mille Hoffmeyer Lehfeldt skildrer den umulige, men samtidig ustoppelige, romance mellem den velstående Viola De Lesseps og den poetiske Shakespeare, og alt det drama som de og deres omgivelser må gå i gennem for kærligheden til hinanden og til teatret.

Selve plottet i Shakespeare in Love er en anelse rodet i starten, men den korte version er, at Shakespeare har mistet sin evne til at skrive. Det er imidlertid ikke kun et problem for ham selv, men også for hele den kriseramte teaterverden, hvor teaterdirektørerne og skuespillerne strides indbyrdes for at få fingrene i de nyeste og bedste manuskripter for derigennem at sikre egen såvel som teatrenes overlevelse. Heldigvis finder Shakespeare ny inspiration gennem mødet med den skønne Viola, der ligesom han selv, elsker teatret, og som endda finder på at klæde sig ud som mand, for blot at få lov til at være tæt på teatret – og på den betagende Shakespeare selvfølgelig.

Har man ikke set filmatiseringen, kan det muligvis være en smule svært at greje, hvad der egentlig er på spil her. Specielt i stykkets første halvdel hvor man møder størstedelen af stykkets over 30 forskellige karakterer, er det til tider en anelse svært at kende de medvirkende roller fra hinanden, hvilket ikke afhjælpes af, at flere af dem både kostume- og typemæssigt minder ret meget om hinanden.

Den udfordring ændrer dog ikke på, at skuespillerbesætningen samlet set fortjener ros. De to hovedroller, Mille Hoffmeyer Lehfeldt og Thure Lindhardt, spiller begge levende og overbevisende, både hver for sig og sammen, og særligt Mille Lehfeldt skildrer tydeligt kærlighedens op- og nedture i sin vekslen mellem forskellige sindsstemninger. Derudover gjorde også Patrick Baurichter som ”Kit” Marlowe og Elliot Crosset Hove som den unge Sam et særligt indtryk, fordi de, på trods at den lange rolleliste, lykkedes med at give deres roller særpræg og charme. Desuden bør også Nicolai Jørgensen navnligt fremhæves for at ramme plet med de komiske elementer, som han bidrager med i rollerne som Fennyman og Violas far, selveste De Lesseps.

De mange dygtige medvirkende kæmper stykket igennem om vores opmærksomhed mod den helt usædvanligt store mængde dukker i menneskestørrelse, der pryder bagvæggen som tre ekstra rækker af tilskuere. Maja Ravns imponerende scenografi er med til at skabe en illusion af, at vi i virkeligheden befinder os på The Globe Theatre i London, og derudover inddrages rækkerne flere gange i forestillingen.

Bagvæggens scenografi har en god effekt, men man kan dog ikke komme udenom, at Østre Gasværks scene ellers virker meget stor til formålet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det af flere omgange var svært at finde fokus og ro i fortællingen. Det viser tydeligt vigtigheden af de omskrivninger af filmmanuskriptet, der er blevet foretaget for at omsætte fortællingen til scene, idet de to formater uden tvivl har forskellige udfordringer.

Generelt fungerer omskrivningerne godt, og skulle jeg ønske mig noget, ville jeg i virkeligheden ønske mig flere omskrivninger. Katrine Wiedemanns iscenesættelse holder sig generelt tæt til filmens fortælling, hvilket i visse tilfælde er uhensigtsmæssigt, fordi det modsat forventningen er med til gøre, at nogle scener virker en anelse forhastede og plottet til tider unødvendigt indviklet. De scener, jeg synes, man skal glæde sig allermest til, er derimod de scener, hvor udnyttelsen af teatrets muligheder bliver prioriteret over filmmanuskriptets lidt langtrukne fortælling. 

Min kærlighed går først og fremmest til skuespillerne, og særligt kan man med fordel glæde sig til de scener, hvor skuespillet mellem Thure Lindhart og Mille Lehfeldt får god tid til at folde sig ud, som for eksempel ved den famøse balkonscene. Herudover bør man glæde sig til når selve den kreative fortælling får lov til at styre, som for eksempel når Østre Gasværks kendetegnende, roterende scenering tages i brug, og når bagvæggen af tilskuere inddrages aktivt.

Hvis man ikke allerede er en stor fan af Shakespeare, giver Østre Gasværk Teater god mulighed for, at man kan blive det i april, og hvis man allerede er velbevandret i sin Shakespeare, kan man nyde de mange indflettede referencer til Shakespeares andre værker. Lige gyldigt hvad udgangspunktet er, sikrer kærlighedskomedien, Shakespeare in Love, mange fine komiske elementer og en hjertevarm fortælling, der er med til at vise, at kærlighed, teater og Shakespeare simpelthen bare hører sammen.

Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 København Ø

Spilleperiode: 29. marts–28. april 2019

Set den 29. marts 2019

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Thure Lindhardt, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Steen Stig Lommer, Flemming Enevold, Mikkel Arndt, Tina Gylling Mortensen, Christiane Gjellerup Koch, Patrick Baurichter, Elliott Crosset Hove, Anton Hjejle, Nicolai Jørgensen med flere

Baseret på filmmanuskript af: Marc Norman og Tom Stoppard

Bearbejdet til scene af: Lee Hall

Oversættelse: Niels Brunse

Instruktion: Kathrine Wiedemann

Dramaturg: Rikke Hedeager

Scenografi og kostumer: Maja Ravn

Produktionsleder: Jesper Sønderstrup

Scenemester: Jacob B. Frederiksen

Forestillingsleder: Lene Sonne

Belysningsmester: Brian Njie

Tonemester: Morten Frank Nebelong

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Træt lever og tungt hjerte, Teater V (Limfjordsteatret)

Af Christian Skovgaard Hansen   Limfjordsteatrets ’Træt lever og tungt hjerte’ er en intimkoncert ...

Anmeldelse: Et vintereventyr, Østerbro Teater, Republique

Af Kathrine Fremming   Repremieren på Et vintereventyr blæste mig fuldstændig overbord. For første ...

Anmeldelse: AfteRite og Etudes, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier Aftenens premiere på Operaens Store Scene bød på AfteRite af den ...

Anmeldelse: Bilisten, Folketeatret (Mungo Park Kolding)

Af Christian Skovgaard Hansen   ’Bilisten’ – i skikkelse af Frank Thiel – er ...

Anmeldelse: De underjordiske, Riddersalen

Af Sidsel Stoustrup   ”Det er nisserne!”, udråber den lille pige ved min side, ...

Anmeldelse: Turister, Teater Får302

Af Christian Skovgaard Hansen    Se den, hvis du vil opleve anderledes scenekunst, hvor ...