Anmeldelse: Sigurds Danmarkshistorie, Det Kongelige Teater (med Sigurd Barrett)

Af Julie Vad B. Madsen

 

Danmark gennem tusind år, vi kan se hele verden herfra hvor vi står, helt fra Kronborg til Jelling og Hammershus, kan vi mærke historiens vingesus”. Tag med, når Sigurd Barrett fortæller Danmarks historie i en teaterkoncert, hvor vi rejser med en tidsmaskine gennem alle de store tidsperioder og møder nogle af de personer, som har formet det Danmark, som vi kender i dag.

Sofies far har bygget en tidsmaskine, som Sofie får sig forvildet ned i, da hun er sur over, at hendes far ikke har tid til hende. Hun ender i Istiden og bevæger sig derefter op gennem tiden og oplever udviklingen af Danmark. Da det går op for Sofies far, hvad der er sket, rejser han efter hende og prøver at finde hende i historien. Sofie får et helt nyt indblik i historie og må erkende, at ”historien den overrasker gang på gange.”

Sigurd Barrett er veloplagt og agerer som fortæller gennem hele historien, med en behagelig fortællerstemme og en imponerende sangstemme, skuffer han absolut ikke. Med hans stærke fortællerstemme giver han os fakta og sjove historier, som bliver bakket op af hans godt komponerede numre. Midt i fakta og historiske begivenheder, introduceres også nutidige spørgsmål, som gør det nemt at identificere sig med karakterer, som ligger så langt fra os i tid. Neandertalerne spørger for eksempel ”Hvad lavede man fredag aften før bålet blev opfundet?” Dette leder tankerne hen på, hvad vi egentlig lavede før fjernsynet…

På samme måde, som der laves jokes, som kun giver mening i en moderne kontekst, som når munkens latinske messen laves om til en opremsning af typer af busser, fordi ordene kan lyde ens. Samtidig blev Christian d. 4. ved med at møde op udenfor hans tidsperiode og bede Sigurd om at skippe hen over alt det andet, fordi kun han er vigtig, hvilket gav en god komisk tilgang til springene i tidsperioder.

Musikken er fantastisk og følger tidsperioderne, med alt fra munkenes messe til swing i 1920’erne og reggae i nyere tid. Musikerne er talentfulde og alsidige, når de både spiller synger og agerer som skuespillere. Det er et cast, som kan synge. Det var musik, som gav mig lyst til at rokke og synge med, og jeg har hørt musikken siden. Hvert nummer blev akkompagneret af fire dygtige dansere og skuespillere, som spillede forskellige roller undervejs. Der var mange kostumeskift, så den historiske fortælling hele tiden blev suppleret af imponerende kostumer, som passede til tidsperioden. Der skal derfor lyde ros til Rikke Huellund. Men da det er en teaterkoncert, er det musikken mere end skuespillet, som virkelig imponerer.

Danmarkshistorien er lang, og den helst skal nås på to timer, hvilket betød, at der blev sprunget let hen over store perioder i tid, mens der bliver dvælet mere ved de nyere begivenheder. Første del af stykket blev derfor mere en historisk opremsning, mens anden del fokuserer mere på budskaber, som kvinderettigheder, menneskerettigheder, sorg og lykke. Jeg måtte holde tårerne tilbage, da vi nåede så langt op i tiden, at det blev Sofies egen historie, vi så og genforeningen med hendes far.

Da det er et stykke, som meget henvender sig til børn (og barnlige sjæle), er der en del interaktion med publikum. Sigurd stiller spørgsmål, og børnene svarer, han lærer os et par linjer af udvalgte sange, og vi synger med, mens han beder os holde i hånd, så vi kan svaje til musikken sammen. Men der er holdt en fin balance, så det kun er hyggeligt.

Det er et stykke, som alle kan få noget ud af, og som kan gøre alle lidt klogere på den historie, vi er en del af.

 

Co-produktion med Sigurd Barrett

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 9. september-21. oktober 2018,

Undervejs og efter denne periode på turné i resten af landet.

Set den 9. september 2018

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/sigurds-danmarkshistorie/

Medvirkende: Sigurd Barrett, Adam Ild Rohweder, Ellinor Rosa Barrettm Dagmar Christine Barrett, Eskild Dohn, Martin Klausen, Mikkel Riber, Sophia Vangsgaard, Frederikke Simoni Haunsø, Frederikke Dahl, Josefine Lindholm, Merle Bonde Nordkap, Julie Flyvholm Marott, Caroline Damsgaard og Mille Nysæther

Dramatiker og komponist: Sigurd Barrett

Iscenesætter: Louise Schouw

Scenografi- og kostumekoncept: Rikke Huellund

Koreografi: Toniah Pedersen

Forestillingsledere: Svenning Haaning og Birthe D. Knudsen

Lyd: Søren Flechs

Dramaturgi: Miriam Frandsen

Varighed: Ca. 2 timer inklusiv pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Sidste diligence fra Lykkens By, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt    “Western er på mange måder en politisk genre, idet hele mytologien handler ...

Anmeldelse: Måske ku’ vi, Café Liva

Af Christian Skovgaard Hansen   Café Livas Sebastian-cabaret Måske ku’ vi havde urpremiere på ...

Anmeldelse: Anna Karenina, Odense Teater

Af Mette Herschend   Der er rigtig meget godt at sige om Odense Teaters ...

Anmeldelse: The WOMANhouse/ReDoing GENDER, Warehouse 9 (gæstespil af HimHerAndIt Productions)

Af Sidsel Stoustrup Er du interesseret i en skarp politisk forestilling, hvor kønsdebatten er ...

Anmeldelse (re-anmeldelse): No Planet B, Teater V (Powerplay)

Af Sarah Dickow   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også No Planet ...