Anmeldelse: Skabelsen, Husets Teater

Af Sidsel Stoustrup

 

I en tid, hvor religion konstant er på dagsordenen, er det glædeligt, at også teateret tager temaet op. Skabelsesberetningen, som er udgangspunktet for vores tre store monoteistiske religioner, kan derfor ikke ses som andet end en aktualitet. For mig at se, omhandler skabelsesberetningen de tre største spørgsmål: ”Hvad er det for en verden, som vi lever i?”, ”Hvad er menneskets grundessens?” og ”Hvad er meningen med vores liv?”

Det var derfor med iver, at jeg mødte op på Husets Teater lørdag eftermiddag for at se, hvordan de fortalte ’Skabelsen’.

’Skabelsen’ er skabt af Jens Albinus og omkranser en dystopisk verden, hvor verden bliver skabt på ny. Spørgsmålene er: ”Hvordan starter vi igen?” og ”Hvorfor starter vi igen?”

1219medium

Imens jeg sidder og plaprer med min ledsager, åbnes dørene i begge sider af salen, og ind kommer Skaberen og Manden, spillet af henholdsvis Ulla Henningsen og Brian Hjulmann. Skaberen sætter sig i stolen og stirrer overlegent ud på publikum, mens Manden småstammende prøver at starte en samtale med hende. Herfra begynder skabelsesberetningen fremført af den kyniske Skaber med den småneurotiske Mand som aktiv lytter.

Jens Albinus skriver i programmets forord, at han har villet lave forestillingen siden, at han var 12 år gammel. Og det er måske det, som går galt. For det er så gennemtænkt anderledes og nyt, at det bliver syret, usammenhængende og utrolig elitært. Hvor første del af ’Skabelsen’ kronologisk gennemgår skabelsesberetningen, bliver anden del en usammenhængende performativ installation, hvor vi afslutningsvis ser Manden voldtage et plastikkar fyldt med mudder. Hvad det skal gøre godt for, er det endnu ikke lykkedes mig at forstå.

1220medium

I tredje del af Skabelsen begynder meningen igen at komme til mig. Her har Manden gjort sig fri af Skaberen og er ude og erobre verden. Vi følger Skaberen i hendes dertilhørende tanker, indtil Manden pludselig braser igennem væggen iført gasmaske, smider tøjet og forsøger at kravle op i en luftkanal for så at falde ned igen. Kort herefter slutter stykket.

Som nævnt synes jeg, at skabelsesberetningen er et utrolig interessant tema at tage op. Men efter at have set ’Skabelsen’ må jeg indrømme, at jeg blot er blevet mere forvirret. Jeg forstår ikke, hvor vi starter, ej heller hvor vi slutter. Mens jeg energisk prøver at fange replikkerne, finder jeg aldrig underteksten. Måske er den gemt i 39 års idéudvikling – måske er jeg ikke skarp nok.

Hvis du er træt af den traditionelle teaterstil og have en oplevelse ud over det sædvanlige, så er ’Skabelsen’ helt klart noget for dig. Måske ser du noget, som jeg ikke ser. Og ellers må jeg erkende, at i hvert fald lyden og lyset er flot.

 

 

 

Husets Teater, Halmtorvet 9, 1700 København V

Spilleperiode: 17. september-15. oktober 2016

Set den: 17. september 2016

Fotos: Henrik Ohsten Rasmussen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/skabelsen/

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: De fulde, Det Kongelige Teater

Af Line Rolighed Alt fornuft er sat ud af spil. Det er helt tydeligt. ...

Anmeldelse: Soldaten, Teatret Fair Play

Af Christian Skovgaard Hansen   Igennem de sidste mange år har Danmark været en ...

Anmeldelse: GHOST – The musical, Heltemus Productions ApS

Af Daniel Lassen Broadway-musicalen GHOST er for første gang kommet til Danmark efter at ...

Anmeldelse: Così Fan Tutte, Den Jyske Opera, turné (gæsteanmeldelse)

Af Mette Meyer, gæsteanmelder Det er en opera med alt, hvad det indebærer: storslået ...

Anmeldelse: ON/OFF, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen, gæsteanmelder Sæt et stort fedt kryds i kalenderen og ...