Anmeldelse: Skyggen, Teater Får302 (gæstespil fra Teater Bæstet)

Af Amalie Sloth de Fine Lich

Går du i teatret for at få fortalt den gode historie, så kan jeg varmt anbefale dig at få opfrisket H. C. Andersens fortælling om manden, der mister sin skygge. I denne lille forestilling er de billige tricks skåret fra, og forestillingen lader en meget smuk, enkel og mindeværdig oplevelse tilbage.

1

En tendens, som vi også ser i filmindustrien er, at længden på den underholdning vi ser, er blevet længere og længere. Vi kan ikke få nok for pengene, så vi fylder sodavandsbægeret helt op til kanten, selvom sukkerchokket allerede rammer os, når vi har drukket halvdelen. Derfor er det så dejligt, når det overflødige bliver skåret fra og vi bliver præsenteret for essensen. For det er her kvaliteten ligger: i indholdet – og ikke i minutterne, hvor man er låst fast i et tilskuersæde.

2

”Skyggen” er en ca. 50 min. lang forestilling. På scenen står den unge skuespiller Morten Klode som modtog Reumerts Talentpris i 2013 for netop denne forestilling. Morten Klode har selv omskrevet H. C. Andersens eventyr til en monolog sammen med Teater Bæstet. Med sig på scenen har han nogle få rekvisitter og et udpræget talent for karakterarbejde, som kommer til udtryk i hans skift imellem de 3 karakterer i løbet af stykket. Han fortæller historien om den lærde mand, der mister sin identitet til sin skygge. En ret uhyggelig historie, som fik mig til at tænke på min egen identitets værdi.

I en verden hvor det er muligt for folk på den anden side af kloden at stjæle dit CPR-nummer, dine mails og dine feriebilleder fra Tyrkiet, er det 168 år gamle eventyr slet ikke så uaktuelt. Heldigvis er denne perspektivering overladt til publikum, for i ”Skyggen” er det skuespilleren og historien, der er i centrum.

3

Forestillingen spiller som gæstespil i Teater Får302 mindre scenerum på Toldbodgade. Mødet med ”Skyggen” var en intim og mindeværdig oplevelse, som jeg vil huske og tage med mig i fremtiden. Jeg kan stærkt anbefale denne lille perle til alle, der, som mig, er træt af prætentiøse teaterforestillinger, som man glemmer, så snart man forlader teatret.

Gæstespil fra Teater Bæstet

Teater Får302, Toldbodgade 6, København K

Spiller indtil: 23. maj 2015

Spilledato: 11. maj 2015

Fotos: Jacob Buchard

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.faar302.dk/side.asp?side=1&id=437

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Bournonville-aften, Tivoli, Tivoli Ballet Teater

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Påfuglevingerne på Pantomimeteatret i Tivoli åbner op ...

Anmeldelse: Habibi, Aarhus Teater, Opgang2 Turnéteater

Af Caroline Schrøder   ’Habibi’ beskæftiger sig med et af tidens mest diskuterede emner: ...

Anmeldelse: Lev menneske, Odense Teater

Af Mette Herschend   Godt håndværk. Det er, hvad ’Lev menneske’ på Værkstedet er: ...

Anmeldelse: Rocky!, Husets Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   ”Rocky” er titlen på den amerikanske film fra 1976 ...

Anmeldelse: Himmel uden fugle, Odense Teater

Af Mette Herschend   Hvad er frihed for dig? Er det selvrealisering? Er det ...

Anmeldelse: BLAM!, Europa (Kristján Ingimarsson Company)

Af Ea Melissa Christiansen   Elsker du en tegneserier, actionfilm og skuddrama? Sidder du ...