Anmeldelse: De små synger, Det Kongelige Teater (Eventministeriet)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

I 2018 fylder sangbogen ”De små synger” 70 år, og det fejrer forlaget Høst & Søn med en ny udgave med becifringer og nye noder. Eventministeriet tager i deres sidste forestilling fat i sangene fra bogen i sangforestillingen De små synger.

De sidste mange generationer af børn, unge og deres voksne er vokset op med sangene fra bogen. Det er for børn – og så alligevel ikke. De små synger sætter fokus på det, som sangene også indeholder. Eventministeriet og skuespillerne og musikerne Johanne Louise Schmidt og Kristoffer Fabricius fortolker sangene. Vi oplever derfor ukendte sider af de kendte sange, og sangene får et nyt, anderledes, men bestemt ikke dårligere liv.

Johanne Louise Schmidt er musisk begavet, og hun både synger og spiller smukt og stilsikkert, uanset til hvilken sang, stemning eller stemme, der er nødvendigt. Kristoffer Fabricius er en fin makker, som både støtter og supplerer Johanne Louise Schmidt, men også viser, at han kan selv. Begge bidrager også til et spændende og anderledes lydunivers, som bagtæppe til sangene.

Det hele foregår i et mørkt og enkelt univers. Det passer perfekt til sangene, hvor vi ikke distraheres af fikse arrangementer. Vi som publikum sidder i mørket og lytter til sangene, og vi kan lade tankerne vandre til ordene i sangene. Ord, som her får nyt liv, og som bringer mere dybde og mentale tanker til os.

desmaasynger_1600x1000

Johanne Louise Schmidt og Kristoffer Fabricius giver os forskellige genrer til de forskellige sange. Det fungerer rigtig godt, og det giver en god dynamik. Vi får både de forfinede, nærmest affekterede udgaver, de stilfærdige udgaver, de dystre og mørke versioner og de tempofyldte, nærmest euforiserende versioner. ”I skoven skulle være gilde” fungerer godt i sidstnævnte format, hvor den rap-agtige version netop sætter gang i festen og giver os lyst til at tage med til gildet.

Særligt ”Der sad to katte på et bord” fungerer godt. Vi får den serveret flere gange i løbet af forestillingen, men i forskellige versioner. På den måde bliver den nærmest et symbol på mig, os og virkeligheden omkring. Ensomhed, tosomhed og livets gentagelser står klart, og vi ser os selv på de forskellige steder i livets gang og dets travle, men også til tider trivielle trædemølle. Burde vi sige stop og tænke lidt mere over livet i stedet for blot at lade det gå i ring?

Det er en spændende idé at omsætte sangbogen ”De små synger” til en musik-/sangforestilling. Men der er ikke rigtig nogen rød tråd i gennem forestillingen og de sange, som er valgt. Jeg kunne godt have tænkt mig et eller andet til at bygge forestillingen og sangene sammen til én samlet forestilling i stedet for mere enkeltstående (og i øvrigt velvalgte og fine) sange.

Sådan har du aldrig hørt sangene fra De små synger før! Det hele slutter fornemt med ”Altid frejdig når du går” og ”Solen er så rød mor”. En lille skjult hilsen til Eventministeriet også?

”Kæmp for alt, hvad du har kært,

dø, om så det gælder!

Da er livet ej så svært,

døden ikke heller.”

og

”… hør, nu synger stjernerne,

de synger mig til ro!”

 

Eventmininisteriet

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Lille Scene

Spilleperiode: 31. maj-2. juni 2018

Set den 1. juni 2018

Foto: Natascha Thiara Rydvald/Forwildhorses

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/de-sma-synger/

Medvirkende: Johanne Louise Schmidt og Kristoffer Fabricius

Lysdesign: Jørn Thostrup og Svend Bergstrand

Sceneteknik: Camilla Wied

Lyddesign: Rasmus Kreiner

Sanginstruktør: Klaus Møller

Producent: Rikke Hedeager

Varighed: Ca. 65 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Verden er vores krop, SC3NE, Nationalmuseet

Af Maria Lisberg-Jonasson, gæsteanmelder   “En menneskelig tidsrejse, fra civilisationens fødsel til fremtidens drømmeagtige ...

Anmeldelse: De danser alene, Rialto:Teatret (Mammutteatret)

Af Christian Skovgaard Hansen   Som teatret skriver, så er forestillingen ’De danser alene’ ...

Anmeldelse: Hang On, Fidget Feet Aerial Dance Theatre

Af Julius Gotthardt Møller   I programteksten spørges der, om danserne i ’Hang On’ ...

Anmeldelse: Thunder, Warrehouse9 (Helene Kvint)

Af Amalie Sloth de Fine Licht Lynet er slået ned i Warehouse9. Helene Kvint ...

Anmeldelse: Lizzie, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   Fredericia Teater genopsætter rockmusicalen “LIZZIE”, men denne gang i den ...

Anmeldelse: The End, Odense Teater

Af Mette Herschend   ’The End’ er spændende, kreativ, propfyldt med energi og – ...