Anmeldelse: Soldaten, Teatret Fair Play

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Igennem de sidste mange år har Danmark været en krigsførende nation. Adskillige unge mænd og kvinder søger udfordringerne i militæret og som udsendt i krigsområder, og de ønsker ”at gøre en forskel”. Men kan de det? Ved de nok om, hvad de går ind til? Og hvad de kommer hjem med? Er ”heltebilledet” egentlig helt korrekt?

Teatret Fair Play sætter fokus på disse spørgsmål i deres ungdomsforestilling Soldaten, hvor netop en af de udsendte soldater er i centrum. Han er eneste overlevende fra et angreb fra en vejsidebombe, hvorefter han er hjemsendt. Krigens oplevelser og rædsler sidder dog dybt i ham. Ingenting er længere som det var. Lillesøsteren har ganske vist fået sin storebror hjem, men han er ikke længere, som han plejer. Han er forandret og har forladt sin familie for at søge ud i skoven for at leve for sig selv.

Mikkel Hansen er soldaten. Han er egentlig relativt lille og spinkel – men alligevel er han klædt i militærtøj og udsendt til krigen i Afghanistan. Han er en trænet soldat, men gemt i en stille, spinkel ung mands krop. En ung mand – nærmest bare en stor dreng. Mikkel Hansen gennemgår rørende alle facetter fra ung mand, der vil afsted for at gøre en forskel, over livet, som soldat midt i krigen, hvor døden pludselig kommer tæt på, og indtil han kommer hjem som ikke fysisk, men psykisk skadet soldat.

Overfor ham spiller Maria la Cour både lillesøsteren, moderen og lægen i Afghanistan lige så fint. Men særligt som lillesøsteren, der – uden held – prøver at tale broderen fra at tage af sted, er hun fin og gribende. Vi føler med søsteren, som ikke kan forstå broderens valg, men som stadig bevarer kontakten og kærligheden til ham.

Vi sidder rundt omkring scenen, hvor en stak militærkasser, som kan flyttes rundt efter behov, og som gemmer diverse rekvisitter, står i midten, mens fire lysstaver står i siderne. Lys og lyd styres af de to skuespillere, og vi skifter hurtigt scene fra det fredelige barndomshjem til krigens rædsler, hvor bomberne springer, og mennesker skriger. Det er en fin ramme, som ikke tager fokus fra den barske tekst, men som alligevel giver os lidt luft og et lille pusterum, så vi kan nå at synke rædslerne.

Vejsidebombeangrebet ser vi aldrig, men vi føler alligevel, at vi er midt i det. Soldaten indlægges på hospitalet bagefter, hvor lægen behandler ham, mens blodet står omkring dem – og os – lige, indtil hun står med hans hjerte. Et hjerte, som nok slår, men som alligevel ikke helt virker. Det er overdrevent, men det giver os en tiltrængt distance til de alvorlige emner, som behandles med humor, men uden at det kammer over og bliver plat.

Robert Reinholds tekst om den hjemvendte soldat, hans oplevelser og ikke mindst de psykologiske konsekvenser, som hans udsendelse har, er stærk. Det kan godt være, at krigen er slut – men soldaten kæmper nu en indre krig efter hjemsendelsen. Reinholds tekst fremstiller problemstillingen om forvandlingen fra den sunde, unge mand til nu en psykisk invalideret, men stadig ung mand sobert og ærligt. Hvordan er det at være voksen, at være hjemme, at være i krig, at være anderledes? Samtidig bliver teksten – heldigvis – aldrig politiserende. Den tager alvoren op, men den drager ingen konklusion. Det er til gengæld op til de unge, de voksne og måske endda politikerne, som alle her har fået et godt udgangspunkt for diskussionen. Forestillingen varer også kun lige godt en time, så den passer perfekt til de unge, så de kan stadig kan holde fokus.

Soldater sætter ord på den svære problematik. Den tør italesætte problemstillingen på en nærværende og ærlig måde overfor de unge. De unge, som måske er næste generation af soldater. Forestillingen lægger op til, at de unge efterfølgende kan diskutere forestillingen og reflektere over de barske realiteter, som både udsendte, men særligt som hjemvendte soldat tumler med.

Lillesøsteren sammenfatter problematikken: ”Min storebror blev en maskine. En menneskemaskine – der gik i stykker! Han er nu en maskine.” Hvordan undgår vi, at Danmarks fremtidige udsendte soldater ender som maskiner; at være levende udenpå, men døde indeni?

 

Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk

Spilleperiode:

Turné: 25. oktober-7. november og 13.-14. november 2018

Teatret Fair Play: 8.-9. november 2018

Set den 31. oktober 2018

Fotos: David Trood

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.fairplay.dk/www/soldat.asp

Medvirkende: Mikkel Hansen og Maria la Cour

Manuskript og lyddesign: Robert Reinhold

Instruktion: Robert Parr

Scenografi og kostumer: Tanja Bovin

Lyd: Lucas de Azevedo

Lysdesign, teknik og værksted: Jakob Ebbe

Undervisningsmateriale: Vivi Holm

Varighed: Ca. 50 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmedelse: Hamlet Ghost Story, HamletScenen

Af Emilie Lykke Hartz   På Kronborg Slot kan man nu med hele familien ...

Anmeldelse: Legendale, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   ”En gamer-musical”. Synes du også, det lyder lidt specielt? Det ...

Anmeldelse: Jorden rundt i 80 dage, Teater V (Grønnegade Teater)

Af Christian Skovgaard Hansen   Grønnegade Teaters opsætning af ’Jorden rundt i 80 dage’ ...

Anmeldelse: Psycho – Street Cut, Dansk Rakkerpak

Af Christian Skovgaard Hansen   Dansk Rakkerpak, som er kendt for deres udendørs forestillinger, ...

Anmeldelse: Veitsland alias Festen, Betty Nansen Teatret

Af Christian Skovgaard Hansen   Veitslan alias Festen spilles i en nordisk co-produktion på ...