Anmeldelse: Sommerballet – Lolita, Bellevue Teatret

Af Jonas Gudmand

Der er allerede en særlig inspireret og varm fornemmelse, når jeg sammen med mine to ledsagere kører op af Strandvejen og kigger til venstre på de flotte haver og huse, jeg nok ikke selv får råd til lige foreløbigt. Jeg bliver hidsig hver gang, jeg kigger til højre, fordi der ved kysten er et grimt renoveringsarbejde i gang. Der skal åbenbart være byggerod alle steder i Danmark for tiden. Så jeg kigger mest til venstre.

Sommerballetten ‘Lolita’ er for dig, der gerne vil have en aften med inspiration og varme. Det er for dig, der vil læne sig tilbage i sædet og nyde kunst, der giver liv til dine øjne og dit hjerte på samme tid.
2

 

Jeg er ikke nogen vant ”ballet-gænger”, og alligevel fik jeg en større oplevelse end hvad, de fleste andre teaterforestillinger har givet mig.

Hvorfor gjorde jeg det?

Måden ‘Lolita’ fortælles på fungerer, fordi scenografien enkelt og virkningsfuldt sætter rammen, mens balletdanserne fylder den ud med nærvær, indlevelse, spræl, melankoli og elegance. Scenografen Helle Damgård har ladet rekvisitterne hænge i snore fra loftet, og de tages i brug, når historien har brug for det. Elegant.

Samtidigt ser vi en form for naturalistisk drama mellem karaktererne, jeg ellers ikke har set i klassiske balletter. Og det er befriende. Ingen ophøjethed omkring at det er ballet. Alt gøres for, hvad der priser historien bedst, tænker jeg nu.
1

 

Idéen bag at lave ’Lolita’ som ballet tilfalder Alexander Kølpin, og der er noget på spil hele vejen. Humbert Humbert er en midaldrende mand, der fascineres og drages af den unge Lolita. Lolita nyder naivt opmærksomheden og pirrer og ængster ham med sin indre flamme og sine drillende og umiddelbare øjne. Det bliver en historie om, hvordan de knytter sig stadig tættere til hinanden. Men det bliver også for tæt. Nogle begivenheder gør, at Lolita modnes og skaber sig den nødvendige selvstændighed, ethvert menneske har brug for.

Humbert Humbert er dog suget så langt ind i Lolitas væren, at han ikke kan slippe hende. Det er tydeligt, at det ikke bare er fordi, det er noget så banalt som det seksuelle. Jeg tror, at han i hende har oplevet og rørt kortvarigt ved noget, for ham, guddommeligt. Den guddommelighed vi alle leder efter i os selv og i kærligheden til andre.

Du må tage ind og se, hvordan denne mand reagerer, da hun forsvinder. Og i denne sag er det jo en dobbeltsidet reaktion, fordi vi har to mænd til at skildre ham.
3

 

Ballettens genistreg er, at lade Humbert Humbert portrætteres af to mænd, der er på scenen samtidigt. Den ene er den ydre handling i manden, og den anden er legemliggørelsen af hans indre væsen (for mig både følelser, samvittighed og underbevidsthed). Det skaber nogle vidunderlige kontraster og billeder, der giver forestillingen nervepirrende dybde.

Mads Blangstrup formår at fange mig, selv om han i lange passager ikke gør det store fysiske – andet end at udstråle Humbert Humberts indre. Sikke en maskulinitet.

Ida Praetorius (der er 1993’er) er en nuanceret Lolita, der har en legende, uskyldig og farlig udstråling, der må have smittet alle i publikum.

De i alt 7 balletdansere danner nærvær, gnist og oplevelser sammen. De formår at blive en helhed.

Koreografen og instruktøren er Cathy Marston, og hendes kreativitet er jeg dybt benovet over, fordi der er mange originale påfund undervejs, som fortjener et ses af mange publikummer. For publikummernes egen skyld.

At have set denne forestilling har jeg gjort mig ydmyg, rørt og lidenskabsfuld på livet. Og det er det, jeg går i teatret for at opleve.

 

Bellevue Teatret, Strandvejen 451, 2930 Klampenborg

Spilleperiode: 13.-29. august 2015 (tirsdag-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00)

Set d. 13. august 2015

Foto: Isak Hoffmeyer

Har du lyst til se forestillingen? Tjek forestillingens officielle hjemmeside: her

 

 Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Docken

Af Christian Skovgaard Hansen og Sarah Dickow   Denne forestilling er en repremiere. Vi ...

Anmeldelse: Drengen der ville være vægtløs, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   På Aalborg Teaters Lille Scene spiller for tiden stykket ’Drengen ...

Anmeldelse: Tartuffe, DDSKS Odense

Af Mette Herschend   Så er vi nået til den tid på sæsonen, hvor ...

Anmeldelse: MADness, Teater Grob (Teater FreezeProductions)

  Af Rose Himmelstrup Hansen   Teater FreezeProduction gæster Teater Grob i disse dage ...

Anmeldelse: Lonely House, Hofteatret (Kulturkontoret)

Af Jonathan Stahlschmidt   Anvist til balkonen i Hofteatrets velour-betrukne mørke, sidder jeg – ...