Anmeldelse: Spar Dame, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier

 

Wow! Det er det ord, der beskriver bedst, hvordan jeg har det nu efter lige at have oplevet premieren på Spar Dame kreeret af den engelske koreograf Liam Scarlett. Jeg er fyldt op af energi skabt af kunst i en liga, man sjældent oplever. Tiden er begyndt at gå igen, efter den har været gået i stå i min lille verden de sidste 2 timer og 20 minutter på Gamle Scene.

Spar Dame bygger på Ruslands store nationaldigter Aleksandr Pusjkins novelle af samme navn. Det er en nervepirrende gyser om, hvad der sker, når erotisk besættelse og spillelidenskab indgår i, hvad man kan kalde, en farlig cocktail.

Foto: Camilla Winther
Foto: Camilla Winther

Officeren Hermann møder en ældre grevinde, kaldet Spar Dame, som har forstand på at vinde i kortspil. Han forfører hendes unge plejedatter Liza og forsøger gennem hende at aflokke grevinden de hemmelige kortkunster. Men intet går, som han har planlagt. I forsøget på at finde de tre gyldne kort der kan give ham en sejr i spil, ender han på en galeanstalt, hvor intet længere hænger sammen.

Liam Scarlett er et unikt koreografisk talent, der tager afsæt i den klassiske ballet, men med et markant nutidigt twist. Scarlett har rykket Pusjkins fascinerende fortælling fra 1834 ind i et tidløst scenarie, ledsaget af en anden af de store russere – nemlig Pjotr Tjajkovskijs fængslende musik, der, efter min mening, ofte har hørt romantiske balletstykker til, men altså går helt i spænd med denne gyser af en ballet!

Foto: Henrik Stenberg
Foto: Henrik Stenberg

Scarletts måde at koreografere på, fængsler og tryllebinder publikum. Bevægelserne bliver som et organisk åndedræt på en måde, man ikke har set det før. Øjet bliver udfordret af hans nye stil, og det er tydeligt, at han mestrer både pas de deux’er, corpsstykker og soli! Det er altså alle ballettens facetter, han har i sin hule hånd, og præsenterer på flotteste vis til publikum. Scarletts koreografi har en lethed og et flow over sig, samtidig med den rummer en dybde, man kan blive ved med at gå på opdagelse i.

Foto: Henrik Stenberg
Foto: Henrik Stenberg

Scenografien af Jon Morrell er minimalistisk. Et kæmpemæssigt gitter går igen i stort set alle scener, om det så agerer vinduer, loft eller afgrænser et værelse på en galeanstalt. Et valg af minimalistisk scenografi er klogt, da det er dansen, karaktererne og relationerne der er i fokus. Og det medvirker også til at øge mystikken, i og med det sorte, endeløse mørke på bagscenen lægger sig op til handlingen. Det kolde og dystre går igen i kostumerne, der også er skabt af Jon Morrell. Store rober i silke og satin pryder danserne, der fuldender Spar Dames univers.

I rollen som Spar Dame ses Kizzy Matiakis. Hun er selvsagt til denne rolle – Kizzy Matiakis ER Spar Dame! Hun er overbevisende forførende, skræmmende og autoritær samtidig med, man kan ane hendes sårbarhed under facaden. Man er ikke et sekund i tvivl om, at hun leverer, når hun træder ind på scenen både teknisk og karaktermæssigt.

Foto: Henrik Stenberg
Foto: Henrik Stenberg

Derudover ses Andreas Kaas i rollen som officeren Hermann. Vi får lov at se en helt ny side af Andreas Kaas, der i den grad klæder ham! I Spar Dame er han ikke den billedskønne prins – nej, han er besat af kræfter, man mærke helt ned på bageste række. Han ender i en vandvidsscene helt alene på scenen, hvor alt stod stille i publikum. Han havde os i sin hule hånd, og jeg havde oplevelsen af at trække vejret ind, idet hans vanvidsscene startede, og først ånde ud, da tæppet gik ned.

På scenen ses desuden Ida Praetorius, Jón Axel Fransson Benjamin Buza, Jonathan Chmelensky og Holly Dorger. Man må sige, det er et stjernehold uden lige, man oplevede til verdenspremieren på Spar Dame.

Jeg er blæst omkuld af den, på én og samme tid, enkle og overvældende Spar Dame. Bravo Den Kongelige Ballet! Bravo Liam Scarlett! Og hurra for dansk scenekunst når det er allerbedst!

 

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Spilleperiode: 14. april-19. maj 2018

Set den: 14. april 2018

Foto: Camilla Winther og Henrik Stenberg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/ballet/spar-dame/

Medvirkende: Kizzy Matiakis, Andreas Kaas, Ida Praetorius, Holly Jean Dorger, Jón Axel Fransson, Jonathan Chmelensky, Benjamin Buza og Damir Emric (denne aften – forskellige hold) samt Corps de ballet

Koreografi: Liam Scarlett

Iscenesættelse: Liam Scarlett

Musik: Pjotr Tjajkovskij

Orkestreret og arrangeret af: Martin Yates

Scenografi og kostumer: Jon Morrell

Lysdesign: David Finn

Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. 2 pauser

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Pigen der legede med svovlstikkerne, Teater Får302 (gæstespil af Teater Vígdís)

Af Cathrine Engelberth Olsen, gæsteanmelder   ‘Pigen der legede med svovlstikkerne’ er en forestilling ...

Anmeldelse: Mikadoen, Hofteatret (Operettekompagniet Polyhymnia)

Af Emil Samaras Eriksen   Operettekompagniet Polyhymnia har eksisteret i ca. 21 år, og ...

Anmeldelse: #AMLET, Aarhus Teater

Af Caroline Schrøder   ’#AMLET’ er forestillingen, der skal byde publikum velkommen til en ...

Anmeldelse: Lugten af andre, Teater Momentum

Af Anne Lottrup Sørensen   Kender i juleeventyret om den ensomme TV-kok James Price, ...

Anmeldelse: Don’t Touch Nefertiti, Crazy Christmas Cabaret, London Toast Theatre

Af Jonas Gudmand   Kærligheden strømmer nedover publikum, da Vivienne McKee byder publikum velkommen ...