Af Christian Skovgaard Hansen             
Se revyen, hvis du vil opleve en fantastisk og hylende morsom revy med fart over feltet, og hvis du vil opleve en revy, som spilles af et friskt og kompetent hold og som fuldt ud kan måle sig med de professionelle revyer!
Studenterrevyen præsenteres af foreningen Kongelig Mayestaits Acteurs – meget mere om historien bag og om hvorfor foreningen hedder, som den gør, og hvorfor den arrangerer studenterrevy, kan læses på studenterrevyens hjemmeside.
Studenterrevyen 2015 bærer titlen ”Skyd først – skyd igen”. Instruktør Thomas Bo Jørgensen har samlet et fantastisk hold. Samspillet mellem de 7 skuespillere og de to dansere fungerer. Alle skuespillerne er velspillende, og det skulle undre mig meget, hvis vi ikke får flere af dem, hvis ikke dem alle, at se på de mere professionelle scener i fremtiden! 

52 årige Grete Behrndtz er både debutant og alderspræsident, og hun har turdet tro på det og springe ud i det som revyskuespiller. Respekt! Holdet består derudover af de 3 hunner Heidi C. Nielsen, Lucca Nordstrøm og Katrin Nygaard, som passer ind i hver sin (kvinde)type. Sam- og modspillet mellem de tre hanner Mathias Sauer, Jonas Gudmand og Jonathan Stahlschmidt virker godt, samtidig med at antallet af piger og kampen om at være alphahan perfekt lurer under overfladen.
Revyen er fyldt med underholdning, og der er fart over feltet fra start til slut. Hele revyen emmer af entusiasme og glæde, og der har mest været guldkorn at arbejde med, hvorfor stort set alle indslagene sidder lige i skabet. Det er derfor svært at fremhæve nogle indslag frem for andre, men der er alligevel nogle indslag at trække frem. Gretes sketch ”Schlankekuren”, hvor en bivirkning ved kuren er, at hun bliver ”svimmel, når hun har ”spist” for meget…” og sangen om Rolf/golf; Kathrin som pigen fra landet, der kommer helt derude fra, hvor kragerne ikke engang vender, men hvor de er døde, før de når frem…; de tre haners sketch om 20 spørgsmål, (selv)optagethed, kærlighed og mobning; Heidi som den mindre kløgtige lærer for 7. B – og deltager i Paradise Hotel; og Heidi og Jonas som Claus og Tina – og sådan kunne jeg blive ved igennem hele programmet. Og uden ellers at afsløre for meget af programmet, kan jeg også sige, at der kommer nogle overraskelser igennem revyen…
Alt dette komplementeres flot af lydsiden fra de 4 musikere under ledelse af kapelmester Kim Preuthun – og med et supplement på saxofon af Lucca Nordstrøm. Den gennemmusikalske side sker med præcision, varme og højt tempo.
Alt i alt kan Studenterrevyen 2015 sammenfattes som en fantastisk flot, velspillet og hylende morsom revy.
Skynd dig at bestille billet – der er ikke mange dage med ledige billetter tilbage!
 
 
 
Studenterrevyen 2015, Kongelig Mayestaits Acteurs
Spillested: Skuespillerakademiet, Shetlandsgade 3, 1. sal, 2300 København S
Spiller indtil 28. marts 2015
Spilledato: 13. marts 2015
Fotos: Studenterrevyen
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

2

Anmeldelse: Hjælp søges, Østre Gasværk Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Forestillingen ”Hjælp søges” er for dig, der gerne vil have ...

FB-Love Loop-Sydhavn Teater

Anmeldelse: Love Loop, Sydhavn Teater

Af Jacobe Orry   Forestillingen ’Love Loop’ henvender sig til dig, som ved, hvordan ...

FB_IMG_1465840752874

Anmeldelse: Og vi skal videre…, MAGT

Af Mathias Sauer   Så er det vist også sidste gang, at Ørkenens Sønner ...