Anmeldelse: Sukker, Republique (co-produktion med Det Olske Orkester)

Af Emil Samaras Eriksen

 

Et sammenkrøllet verdenskort med Dannebrog på toppen. En kolonimagt i metaforisk aktion. En rigmand, tilsyneladende kollapset midt i et måltid. Dette er plakaten til Sukker.

Den lettere sarkastiske plakat præsenterer Sukkers væsentligste idé: At belyse Danmarks slavehandel for ca. 250 år siden – grufuld udnyttelse arrangeret af magtfulde mennesker, der benyttede den gratis arbejdskraft til deres egen fortjeneste. Dette sker bl.a. via slavers sukkerproduktion i danske kolonier i Vestindien, hvor vi i Sukker følger en besætnings slavefangst og -salg. Republique sætter sammen med Det Olske Orkester fokus på Danmarks historiske skyggeside, og Sukker er første del af trilogien ”En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering”.

Hovedpersonen, arbejderen Jakob, drages ind i slavehandlens grusomhed for at få brød på bordet, og hans interaktioner med de andre karakterer belyser stykkets filosofiske overvejelser. Kommer racisme og vold som et resultat af vores samfund, eller er vi som mennesker født onde og syndige?  Svaret er hverken entydigt eller letgennemskueligt, takket være den gode historiefortælling på scenen.

sukker-22-mindsket

Stykket udfolder nemlig plakatens budskab på levende vis – scenen beskues af publikum fra fire sider, og de seks skuespillere skifter roller med imponerende tempo, mens gulvets skærm forvandles til et virvar af lokationer; det ene øjeblik skylles de danske slavehandlere op på en strand, og det andet øjeblik forvandles hele scenen til et brændende flammehav. Jeppe Lawaetz’ scenografi og lys fungerer godt, og den passer godt til den intime scene. Det komplementerer flot skuespillernes dynamiske roller, hvor det det fysiske og visuelle er i højsædet.

For Sukker er i høj grad drevet af ekspressive bevægelser og ørehængende mantraer, serveret med stemningsfuld musik. Især skildringen af de sorte slaver er rammende, idet skuespillerne har sorte tildækninger over deres ansigter; de er hermed succesfuldt umenneskeliggjort for ethvert hvidt menneske, navnlig hele publikum, hvilket gør det til et makabert skue at se slaverne blive mishandlet i løbet af stykket.

Min yndlingsreplik kom under en dans, der billedliggjorde slavernes brutale hverdag, men når de sover, så ”møder de deres forfædre” – indtil de bliver gjort kristne, for at de kan ”erkende deres synder”. Så sover de pludselig tungt.

Sukker-rød-stribe-mindsket

Sukker imponerer med samspillet mellem skuespil, handling og replikker, ofte leveret som dødstør ironi, når der eksempelvis råbes: ”Hurra for den private…! Ejendomsret!”. Eller små detaljer, som Jakob, der langsomt taber sine tænder på grund af sit beskidte arbejde som slavepisker. For slavemishandlingen er ren sukkerproduktion, og denne forretning er så moralsk forkastelig, at den bogstaveligt får Jakob til at miste tænder. For sukker er skidt for tænder, og i sidste ende er Jakob måske blot en brik i rigmanden Ernsts spil.

Forestillingen skildrer Vestindiens slavekolonier, hvor vi følger sukkerets strøm fra marken til København. Det hele kulminerer i 1978, 30 år efter slaveriets ophævelse, i Danmarks største arbejderopstand Fireburn på St. Croix. Over 200 sorte arbejdere bliver dræbt, men hændelsen er nærmest forsvundet fra den danske historie. Det bliver dog blot henkastet nævnt i slutningen af stykket, et hint til en mere interessant historie, som publikum desværre kun fik en smagsprøve på. Læs selv om begivenheden, kan der blot anbefales herfra – som alt andet præsenteret i stykket, er det værd at tænke over, efter lysene tændes og klapsalverne buldrer.

Den forvirrende slutning ændrer dog ikke på, at Sukker står stærkt på de fleste fronter som en farverig, energifyldt og tankevækkende beskrivelse af en ofte glemt (eller gemt) periode i dansk historie. Jeg glæder mig til at se, hvordan og hvorhen det dygtige teaterhold bærer historien videre næste år, når anden del af deres trilogi præsenteres på den lille scene.

 

Co-produktion med Det Olske Orkester

Republique, Lille Scene, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 27. februar-10. marts 2018

Set den 1. marts 2018

Foto: Øyvind Kirchhoff

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://republique.dk/dk/forestillinger/sukker/

Medvirkende: Angelina Watson, Ditte Laumann, Mireia Serra, Sofie Ebbesen Nielsen, Morten Klode og Øyvind Kirchhoff

Manuskript og instruktion: Lotte Faarup

Koncept: Det Olske Orkester

Lys og rum: Jeppe Lawaetz

Varighed: 90 min. uden pause


Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Samfundsfags-gymnasieelev, årgang 15'-18'. 20 år gammel, interesseret i retorik, filosofi, politik og mærkelig kunst. Er fan af teater, drama og alle andre former for (lokal)kultur.

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: History of the world, Kopergietery (B)

Af Lea Damgaard   Som en del af monologfestivalen, enestÅende, gæster det belgiske teater ...

Anmeldelse, Status, Husets Teater

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Erlend Loes roman ’Status’ er kommet ind ...

Anmeldelse: Er der nogen?, Teater Får302 (Ensemble Ensemble)

Af Jonathan Stahlschmidt   Som ung anmelder er man så overordenligt heldig på mange ...

Anmeldelse: Et Vintereventyr, Republique

Af Julius Gotthardt Møller   Trods den fabelagtige scenografi og nogle gode skuespillerpræstationer, så ...