Anmeldelse: Svaneblod, Teatret Svalegangen

Anmeldelse: Svaneblod, Teatret Svalegangen

Af Lea Damgaard

 

Teater freezeProduction på Teatret Svalegangen vil gerne fortælle historien om Erik Bruhn, en verdenskendt balletstjerne og hans kamp med kunsten, sig selv og kærligheden. Desværre bliver der bare kun ridset lidt i overfladen af den spændende personligheds liv.

Først må denne anmelder indrømme, at Erik Bruhn ikke var en personlighed, jeg kendte til, før jeg satte mig i sædet på Teatret Svalegangen. Derfor var jeg meget spændt på, hvad der skulle fortælles i monologen, hvor Olaf Højgaard ligger krop og stemme til balletdanseren, og saxofonisten Mads Ole Rode Erhardsen bidrager med et fint lydbillede til forestillingen.

Både Højgaard og Erhardsen har en skøn tilstedeværelse på scenen, og derfor ville jeg virkelig gerne kunne lide det, jeg så. Desværre er sandheden bare, at der er meget få dele af forestillingen, som har gjort indtryk på mig, da jeg forlader teatret.

RC6A5812

Erik Bruhn var ballettalentet, der efter uddannelsen på Den kongelige balletskole drog ud i verden for at danse på alverdens scener.

Her blev han et internationalt navn og blev ved med at stræbe efter perfektionen. Han forelsker sig og indleder et on/off-forhold med sin dansekollega, Rudolf Nureyev, bliver slået til ridder af Dannebrog og oplever en deroute med splittelse, savn og alkoholmisbrug. Der er således rigeligt med spændende historier at tage fat på i ‘Svaneblod’.

Monologen er dramatiseret af Tomas Lagermand Lundme, og tonen skifter mellem enorm poetisk og højtflyvende, og råbende frustration. Det giver fin mening i et portræt af en balletdanser, der føler sig splittet i hele sit liv. Desværre virker den poetiske tone mest af alt afstandsskabende, og det føles derfor kun som nogle overfladiske nedslag i Bruhns liv.

Man sidder tilbage med et ønske om, at få lov at gå i dybden med nogle af hans kampe og ikke bare opleve et vue gennem dem alle.

Undervejs kommer vi nemlig i berøring med en masse guf, der kunne have skabt nogle virkelig interessante tråde til bl.a. ligestillingsdebatten og spændfeltet mellem kunstner og kunst. Men det bliver ikke til mere end berøring.

Undervejs i forestillingen projiceres klip og billeder af balletstjernen op på væggen, og det fungerer godt at markere skellene mellem de nedslag forestillingen berører.

Forestillingen har faktisk tændt en lyst til at lære Bruhn at kende og udforske hans komplekse personlighed, men burde det ikke have været forestillingen, der havde imødekommet den lyst?

Ræsonnementet må være, at hvis man i forvejen er bekendt med Erik Bruhn og balletverdenen, kan ‘Svaneblod’ blive en rigtig fin, poetisk oplevelse, der kan minde tilskueren om et spændende levet liv.

Men uden det kendskab ender forestillingen desværre som en overfladisk præsentation af en lidende kunstner.

 

Teater freezeProduction
Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 25. marts–8. april 2017, derefter 9.-20. maj 2017 på Republique, København

Set den 28. marts 2017

Fotos: Montgomery

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.svalegangen.dk/forestillinger/gaeste-forestillinger/svaneblod/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *