Anmeldelse: Svejk, Nørrebro Teater

Af Julius Gotthardt Møller

 

Svejk er den umådeligt underholdende historie om en tjekkisk soldat, der med mere held end forstand bliver hevet med i Første Verdenskrig – og kommer levende ud på den anden side. Og netop på grund af Svejks selverkendte idioti og optimisme formår stykket at udstille krigens absurditet i en perlerække af komiske optrin, der sjældent bliver for platte, og samtidig får stykkets, hvis ikke mindre idiotiske, så mindre optimistiske karakterer mulighed for at udstille ondskaben, trøstesløsheden og sorgen, der gennemsyrer enhver krig.

Stykket er som nævnt en eminent komedie, der især bliver båret af samspillet mellem Rasmus Botofts Svejk og den dameglade Løjtnant Lukas spillet af Carsten Svendsen. At Rasmus Botoft er et så kendt ansigt, særligt fra DR-satiren Rytteriet, er heldigvis let at se ud over, eftersom den overdrevne parodiering, der kendetegnede Rytteriet, i Svejk er blevet erstattet med et mere nedtonet, men stadig overbevisende karakterskuespil, der passer bedre ind i et stykke som Svejk. Enkelte gange kammer komikken dog over og bliver en smule for plat til min smag, når den absurde karakterkomik bliver erstattet af pruttelyde, eller når sex mellem to mænd bliver til punchlinen.

Tidligt i stykket bliver Svejk udnævnt til oppasser for den dybt alkoholiserede præst Otto Katz, spillet af Tom Jensen, hvis snøvlende monolog i første akt for alvor sætter gang i den autoritetskritiske absurditet. Katz taber dog til Løjtnant Lukas i et spil kort, og herefter følger et hav af scener, hvor Svejk, med de bedste intentioner om at hjælpe Lukas, formår at gøre sig uvenner med alle niveauer af militæret. Første akt ender således med, at Svejk og Lukas bliver sendt til fronten i Serbien sammen med blandt andre den skydegale Løjtnant Dub – der har flere mord på samvittigheden ved stykkets afslutning.

Og det er særligt her i løbet af anden akt, hvor hovedpersonerne nærmer sig fronten, at krigens væsen også får en mere fremtrædende rolle i særligt én af Svendsens monologer kort inden det sidste slag. Den bakkes efterfølgende op af en meget ærlig og dybtfølt samtale mellem Svejk og Løjtnant Lukas, der afbrydes af slagets begyndelse.

Grunden til at særligt disse to scener er så essentielle for stykkets ellers lette og komiske stemning, er den skarpe kontrast der opstilles. Man får som publikum ikke lov til at glemme, at der rundt om de underholdende scener udspiller sig en af de mest traumatiske epoker i moderne historie – men man bliver samtidig gennem Svejks optimisme mindet om, at håb nogle gange er den eneste kur mod den håbløshed, er let kan opstå i situationer som den. For selvom romanen af Jaroslav Hašek oprindeligt er fra starten af 1920’erne, og Colin Teevans manuskript er fra 1999 – så er det netop i denne spejling af det komiske i det fortabte og absurde, at stykket får sin relevans. For selvom verden anno 2018 ikke er midt i en konkret katestrofe som Første Verdenskrig, så står udfordringerne – om det er klimaforandringer, et ureguleret finansmarked, eller den præsidentielle situation i USA – i kø.

At stykket så let kan springe mellem et tjekkisk værtshus, en togkupé og – måske vigtigere – mellem karakterkomedie og eksistentiel angst, skyldes i høj grad scenografien og lysdesignets alsidighed. Her har svenske Sven Dahlberg både tænkt en grad af minimalisme – med få sceneelementer og en skærm på bagtæppet – sammen med den relativt store scene. Resultatet er, at alle elementerne kører på skinner op og ned ad scenens vægge, og derfor hurtigt – og med en komisk erkendelse af, at dette netop er et teaterstykke – kan skifte mellem situationer.

I en tid, hvor man kan have behov for at grine af autoriteter og verdens til tider håbløsehed, så er Svejk et lys i mørket hvor absurditeten bliver udstillet i sin mest ekstreme form.

 

Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N 

Spilleperiode: 27. september-17. november 2018 

Set den 27. september 2018

Fotos: Büro Jantzen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.nbt.dk/forestillinger/svejk/

Medvirkende: Rasmus Botoft, Ulla Henningsen, Steen Stig Lommer, Asger Reher, Tom Jensen, Carsten Svendsen, Jesper Groth, Emil Bodenhoff-Larsen og Sara Viktoria Bjerregaard

Manuskript: Colin Teevan

Instruktion, oversættelse og bearbejdelse: Peter Schrøder

Efter Jaroslav Hašeks roman ”Den gode soldat Svejks eventyr” (1923)

Scenografi og kostumer: Sven Dahlberg

Koreograf: Kasper Ravnhøj

Komponist: Fuzzy

Nørrebro Teater samarbejder med CPH PIX

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Dette er ikke Et Drømmespil, Malene Begtrup m.fl.

Af Jonathan Stahlschmidt   Jeg har før udtrykt min forundring ved anmelderfaget. Især som ...

Anmeldelse: Lav sol, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons   På mange måder var det stilheden før scifi-stormen, som ...

Anmeldelse: Cabaret, Det Kongelige Teater

Af Jonas Gudmand Du har nu en unik mulighed for at opleve en magisk ...

Anmeldelse: Lev i fred med deres nerver, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen   Så er den her endelig! Skuespilleruddannelsen ved Aarhus ...