Anmeldelse: Tableaus in Motion, Tivoli Ballet Teater

Anmeldelse: Tableaus in Motion, Tivoli Ballet Teater

Af Henriette Devantier

Tivolis sommersæson er startet, og sommeren er så småt begyndt at blomstre, og det betyder også, at Tivolis Pantomimeteater står klar med en ny dansesæson. Denne sæson kan Tivolis gæster blandt andet vente ”Pjerrots Fataliteter”, ”Harlekin Kok”, ”Den Grimme Kylling”, ”Bournonville aften”, ”Tinsoldaten” og meget mere. Der er både genopsætninger fra sidste sæson og længere tilbage i Tivolis ”katalog”, men heldigvis også på et par nyopsætninger.

Denne aftens forestilling bød på urpremieren af koreograf Kristian Levers nye værk Tableaus in Motion. Balletten blænder op for Kristian Levers fascination for bevægelse i et moderne trinsprog. Kristian Levers tilgang til udfoldelsen af trinene minder næsten om hiphop i sit udtryk. Stykket byder på tre dele – eller tre forskellige musikperioder, der dog for mig var svære at skelne imellem.

Balletchef ved Tivoli Ballet Teater, Peter Bo Bendixen, beskriver i en pressemeddelelse dette nyskabte værk som værende ”actionpacked” i sin både lyriske og højt energiske tilgang.

Både det lyriske og energiske stod meget frem. Stykket var utroligt staccato, som frembragte et specielt udtryk. Dog synes jeg ikke, at balletten levede op til de flotte ord, det havde fået meget på vejen i Tivolis pressemeddelelse i forbindelse med premieren af Tableaus in Motion.

Overordnet var koreografien uoriginal og manglede fornyelse – uden dog at være kedelig. Stykket flød fint, og der var en god sammenhæng, men for mig blev det til et typisk moderne stykke inden for sin comfort zone. Dog var der også momenter, som fungerede godt.

Danserne fremførte stykket flot til smuk musik af John Adams, Franz Scubert og Jean Sibelius. Det var meget tydligt at trinnene var velarbejdede. Særligt solisterne Vincent Vernal, Kathleen Videira, Robert Thomsen og Sakura Inoue stod ud og leverede en flot, sammenhængende optræden.

I alt 12 dansere var på scenen, og der var en god vekselvirkning mellem solister og korps. Stykkets unisone, staccato dele med alle danserne på scenen gjorde balletten noget godt. Det var flot visuelt og blev momentvis til legende, eksperimenterende bevægelser, der gavnede stykkets udtryk.

Tivoli Ballet Teater fremfører Tableaus in Motion samt mange andre balletter og pantomimer hele sommeren. De er til at finde på den smukke, gamle scene lige ved Tivolis hovedindgang. Deres små balletter, der oftest varer omkring de 30 minutter, er prikken over i’et til en god Tivolitur, som jeg under alle besøgende gæster.

Tivoli Ballet Teater

Pantomimeteatret, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 18. maj-11. juli 2019

Set den 18. maj 2019

Fotos: Tivoli

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2019/tableause+in+motion+2019

(NB! Gratis – kræver dog adgang til Tivoli)

Medvirkende: Carlos Garcia, Donovan Delis-McCarthy, Robert Thomsen, Kathleen Videira, Vincent Vernal, Sakura Inoue m.fl.

Koreografi: Kristian Lever

Assistent: Tori Cooper

Kostumer: Kitt Houen og Gry Hesbjerg

Musik: John Adams, Franz Schubert og Jean Sibelius

Varighed: Ca. 20 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *