Anmeldelse: TÆNDT – En forestilling om at være slukket, Teater Momentum (Husets Teater, Katapult, Kvint&Svendsen og Teater Momentum)

Af Emilie Elisabeth Bundgaard

 

Hvad sker der mon, hvis man slipper to kvinder løs i et lokale og giver dem lov til at tænke frit og udenfor rammerne? Helene Kvint og Linde Svendsen har ladt tankerne gå bredt, og man bliver præsenteret for lidt af hvert i denne forestilling.

Forestillingen består af mange forskellige elementer. Det er alt fra dialog og monolog til dans og lyde. Gennemgående for stykket er dog humoren i både replikker og kostumer og samtidig seriøsiteten omkring os som menneske.

TÆNDT-foto 1

”Har du set din krop efter i sømmene?” Det spørgsmål stilles publikum samtidig med, at de to kvinder står på scenegulvet akkurat som Gud har skabt dem. Det er smukt, og det er seriøst. Specielt i en tid, hvor der dagligt tales om kropsidealer, er det noget, der sætter tanker i gang. På trods af, at de to kvinder begår sig meget af tiden uden tøj på, er det noget, man som publikum finder sig til rette i, og på et tidspunkt ikke tillægger det store. Man kan mærke, at de er trygge i det, de leverer, hvilket er med til at skabe en tryg atmosfære i salen.

TÆNDT-foto 2

Selve scenografien er meget simpel og består af fire ”søjler” på hjul, der kan lyse og skifte farve. Selvom det ikke lyder af meget, skaber de et lækkert univers for replikker og dans. De giver et roligt lys og skaber en intens stemning sammen med musikken. Forestillingen underbygges af lyde og musik. Komponist Rosa Lux har virkelig formået at gøre et godt stykke arbejde. Musikken skaber en helt særlig stemning, og som publikum sad jeg et par gange med følelsen af at miste tidsfornemmelsen.

Én ting, som jeg dog havde svært ved at abstrahere fra i løbet af de 60 minutter, var hvad jeg egentlig skulle have ud af at se denne forestilling? Havde jeg forstået det, som de gerne vil fortælle? Nogle gange synes jeg, at det blev for abstrakt, og jeg havde svært ved at se meningen med nogle af scenerne.

Men hvad er meningen så med, at de render rundt uden tøj på? De præsenterer deres kroppe for publikum ved at gennemgå den del efter del. Gennem præsentationen er der plads til at joke med kvindekroppen, men samtidig tillægger de den stor respekt. De taler om at ”lade håret stå” og om fordybninger i balderne. Men som forestillingen skrider frem fjernes fokus fra de nøgne kroppe og man bliver bevidst om alt andet omkring dem.

TÆNDT-foto3

Men når jeg ser forestillingen som ét hele, så var den humoristisk, seriøs, nøgen og ærlig, og meget nærværende. Det er nogle af de karaktertræk, jeg mener skal være tilstede for at lave en god forestilling.

Selvom stykket kan være svært at finde mening i og svært at forstå, når man sidder dér som publikum, så giv det lige lidt tid til at bundfælde sig. Måske skal du diskutere det med dem, du har set det med? Måske med dig selv? Den sætter i hvert fald flere tanker i gang, som dagene går.

 

Co-produktion mellem Husets Teater, Katapult, Kvint&Svendsen og Teater Momentum

Teater Momentum, Ny Vestergade 18, 5000 Odense

Spilleperiode:

Teater Momentum, Odense 16.-24. marts 2018

Husets Teater, København 7.-21. april 2018

Teater Katapult, Aarhus 1.-5. maj 2018

Set den 20. marts 2018

Fotos: Anna Maria Clementine Waldelius

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatermomentum.dk/event/taendt/

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/taendt/

https://katapult.dk/kalender/taendt/

Idé og performance: Helene Kvint & Line Svendsen

Instruktør: Nina Kareis

Scenograf: Astrid Randrup

Lysdesigner: Anna Maria Clementine Waldelius

Komponist: Rosa Lux

Lyddesigner: Pelle Skovmand

Kostumedesign: Hanne Mørup

Afvikler: Mathilde Niemann Hyttel

Producent: Gitte Nielsen

Assistent: Karla Hauch Wald

Varighed: Ca. 60 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like