Anmeldelse: Toves værelse, Folketeatret

Af Laura Munk Christensen

De seneste år har dansk kultur stillet skarpt på nogle af de mest ikoniske, nu afdøde, forfattere i dansk litteratur. Tove Ditlevsen er absolut ikke blevet forbigået, og med et afsnit af serien ”Øgendahl og de store forfattere” samt forestillinger som ”Tove! Tove! Tove!” og nu repremieren på Toves værelse er der mange bud på fortællingen om Tove Ditlevsens liv.

Jeg vil starte med en lille note: Jeg skriver som én, der aldrig er dykket ned i hverken Ditlevsens forfatterskab eller privatliv. Og det er vigtigt at nævne. For i Toves værelse er fakta og fiktion vævet så tæt sammen, at det er umuligt at skelne forskellen, hvis man ikke ved det på forhånd. Der bliver anklaget i øst og vest i det pæne, borgerlige hjem om affærer, stofmisbrug, selvmordsforsøg og incest. Til tider føles det hele desværre lidt for udleverende for at opnå en chokfaktor og ikke fordi, det er vigtigt for historien. Det præsenteres nærmest som en lille ekstra godbid, så man med rette kan tænke ”Andreasen, det dumme svin”. Det føles unødvendigt og trækker altså ned i min bog.

Men hvad er Toves værelse egentlig for en forestilling? Tove Ditlevsens sidste roman var “Vilhelms Værelse”, en semi-autobiografisk fortælling om hendes forhold til hendes sidste mand, Victor Andreasen, fortalt gennem de fiktive karakterer Lise Mundus og Vilhelm Mogensen. Toves værelse er denne roman sat ned over Ditlevsens eget liv.

I den flotte lejlighed fyger spydighederne mellem Tove Ditlevsen og hendes fjerde og sidste mand, chefredaktør på Ekstrabladet, Victor Andreasen. Tove skal have en ung Klaus Rifbjerg til frokost, og da Andreasens unge elskerinde aflyser en aftale i sidste øjeblik, bliver han også hjemme og deres ulykkelige, destruktive, perverse ægteskab udspiller sig for øjnene af den stakkels, intetanende gæst, der prøver at hjælpe, men intet kan stille op. Og som publikum føler man sig det meste af tiden som Rifbjerg; et uskyldigt vidne, der intet kan gøre, men som heller ikke kan rejse sig og gå. For hvem skal så redde Tove? Både fra Victor og fra sig selv?

Forestillingen er næsten 100 % dialogbåren. Dramatiker Jakob Weis skriver heldigvis både bidende og humoristisk, men det kan til tider føles langt, da der ingen breaks eller skift er i forestillingen. De få afbræk, der er i form af Toves sammenbrud, føles en smule tvungne og overdrevent “kunstneriske”, med en lille pige, der løber rundt og en gespenstagtig stuepige. Jeg fanger ellers meget sjældent mig selv i at kigge på uret, men det kunne jeg desværre ikke lade være med her. Desuden er der en del gentagelser, som udspringer af en fin idé, men som i praksis bliver småkedelige og forudsigelige.

Scenografien består i første akt af dagligstuen i Ditlevsen og Andreasens lejlighed og i anden akt af Ditlevsens værelse på en uspecificeret anstalt. Begge rum er udgaver af Toves værelse – begge er store og åbne med få møbler. Dette er igen med til at sætte teksten i fokus, da der ikke er noget til at stjæle opmærksomheden fra publikum. En fin, men meget almindelig, scenografi.

Til gengæld gør skuespillerne et upåklageligt stykke arbejde. Paprika Steen, som vi eller ikke normalt ser i denne type roller, er meget overbevisende i sin kombination af vrede, skrøbelighed og længsel. Brygmann er hård og brutal, men også fuldkommen magtesløs i sit portræt af Victor Andreasen, og Kasper Leisner gør det udmærket som det ”normale” element, der får sat de vanvittige intriger i perspektiv for publikum.

I korte træk er Toves værelse en grotesk, og dog rammende, fortælling om et forhold i ruiner og en kvinde i smerte. Der indgår ikke det store ift. Ditlevsens forfatterskab og det kunne derfor snildt være en anden kvinde i hendes sted. Forestillingen skal derfor ikke ses som et portræt af Tove Ditlevsens – forfatteren. Den skal ses som et portræt af Tove Ditlevsen – kvinden. Og det er der intet galt i; det er bare godt at vide, inden man sætter sig i salen. Hvor præcis forestillingen er i sit portræt af Ditlevsens, det vil jeg lade være op til eksperterne, men hvis man som ung sidder med en interesse for en indflydelsesrig kvindefigur i dansk litteratur, så er Toves værelse et besøg værd.

Folketeatret, Nørregade 39, København K

Spilleperiode: 6. april-16. maj 2019

Set den 6. april 2019

Fotos: Thomas Petri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/toves-vaerelse-1/

Medvirkende: Paprika Steen, Lars Brygmann, Kasper Leisner, Bente Askesen og Nora Klarskov/Holly Lars Bjarke

Dramatiker: Jakob Weis

Iscenesætter: Kasper Wilton

Scenograf: Stine Martinsen

Varighed: 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Efter tiden, Teater Grob

Af Emma Brink Laursen Dorte vil i isolationsfængsel. Det kan ikke være anderledes, mener ...

Anmeldelse: Next Day, Folketeatret (Campo)

Af Christian Skovgaard Hansen   CPH STAGE indleder i år festivalen med en åbningsforestilling: ...

Anmeldelse: Nixon in China, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Nixon in China er den amerikanske komponist John Adams’ moderne ...

Anmeldelse: Dette er ikke Et Drømmespil, Malene Begtrup m.fl.

Af Jonathan Stahlschmidt   Jeg har før udtrykt min forundring ved anmelderfaget. Især som ...

Anmeldelse: Glasbobler, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen, gæsteanmelder og Christian Skovgaard Hansen ●●●●●○ Har du også taget ...