Anmeldelse: Tremmer, Musicalteatret

Af Eva Gudmand

 

Alle er de endt i fængslet for noget forskelligt; én er dømt for kannibalisme, en anden er dømt for mord og sådan bliver det ved. 12 indsatte uddyber deres historie om, hvordan de endte i fængslet. I Musicalteaterets opsætning af ’Tremmer’, møder vi de tragiske skæbner og menneskerne bag dommen.

Tremmer-01-Musicalteatret [1600x1200]

Stemning er sat, idet jeg træder ind på Folketeateret store turnéscene. Jeg bliver mødt af lyden fra kæder, der rasler, og metal, der ramler mod hinanden. Når tæppet glider til side forstår jeg hvorfor, da scenen er indtaget af en flok indsatte i deres karakteristiske røde fangedragter.

Historien er i sig selv meget simpel. Vi følger de indsattes hverdag i fængslet. og som fortællingen skrider frem, bliver man sat ind i 12 forskellige historier om, hvordan de er endt i fængslet. Historierne foregår som flashbacks, hvor man bliver sat ind i skæbner fra alt mellem en tragisk barndom til aktiv dødshjælp.

Tremmer-06-Musicalteatret [1600x1200]

Der er 40 skuespillere og dansere med på scenen, og for mig var forvirringen total. Når de alle var samlet på scenen, havde jeg utrolig svært ved at følge med i, hvem der talte eller sang. Det blev bestemt ikke gjort nemmere af, at de alle var iført samme påklædning. Det store persongalleri skaber muligheder, men desværre også en del begrænsninger.

Det er nogle spændende historier, og ideen bag musicalen er god. Det er et ambitiøst projekt, og man kunne med fordel mindske antallet af historier. Musicalen vil nå meget og man kan som tilskuer til tider begynde at kede sig. Her kan man desuden undre sig over valget af skuespillere, hvor kvaliteten har så stor diversitet, at dem der er mindre gode står i stor kontrast til de gode.

Tremmer-09-Musicalteatret [1600x1200]

Jeg var dog meget imponeret over flere af sangerinderne. Her kan man specielt fremhæve Stephanie Ravn, Mette Marie Westen og Louise Bjerre Bojsen, der alle virkelig forstod at sætte sig ind i stemningen og udtrykke følelserne i sangene.

Anderledes var jeg skuffet over musikken, da jeg forventede en solid omgang rock. Forestillingen bliver kaldt ”årets danske rockmusical”, men størstedelen af sangene var mere poppede, end de var rockede.

Det er skønt med en socialrealistisk musical, der viser den rå og nådesløse sandhed. Man får lov til at møde mennesket bag vreden og skylden. ’Tremmer’ henvender sig til alle, der vil opleve en god musical med sang og dans til den helt store guldmedalje. Det er ikke den klassiske glade og lykkelige musical, men én der går dybere ned i karaktererne og de hemmeligheder, der gemmer sig i fængslet.

 

Musicalteateret

Folketeaterets Store Turnéscene, Hvidkildevej 64, 2400 København NV

Spilleperiode: 20. april-6. maj 2017

Set den: 20. april 2017

Foto: Ole Overgaard  

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.musicalteatret.dk/tremmer/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: FISK, Scenekunst 16/17 fra Akademiet

Af Julius Gotthardt Møller   ’FISK’ er energi-eksplosion af akavede dansetrin, usagte hemmeligheder og ...

Anmeldelse: Blinkende Lygter, Black Box Theatre

Af Sidsel Stoustrup   Forestillingen ligger sig tæt op af filmen Blinkende Lygter. Jeg ...

Anmeldelse: Kongen og Tiggertøsen, Eventyrteatret

Af Emilie Lykke Hartz   Tivoli med al sin charme slår dørene op for ...

Anmeldelse: Butique Requiem, Københavns Musikteater

Af Jonas Gudmand Denne forestilling er for dig, der sætter pris på humor og ...

Anmeldelse: Doktor Glas, Det Kongelige Teater (Dramaten, Stokholm)

Af Christian Skovgaard Hansen   ’Doktor Glas’ er et gæstespil fra Dramaten i Stokholm, ...

Anmeldelse: Soli Deo Gloria, Betty Nansen Teatret

Af Mia Søndergaard   Betty Nansen Teatret fyrer op under ny dansk dramatik af ...