Anmeldelse: Untz Untz Untz, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons

Et insisterende bankende tempo. Svedende kroppe i et mørkt rum, der vrider sig i forskellige formationer i dansen med dertilhørende udvidede pupiller. Ansigtsudtrykkene er blanke – sindet er væk i en anden verden.

Man kunne forestille sig, at det optegnede billede er den gængse persons holdning og forestilling af undergrundsmiljøets techno-verden. Men bag den ekstremt synthesized og hårdtpumpende lyd, ligger der en historie, som kan give indsigt i den transcenderende kvalitet, som techno- og rave-dansere forklarer, de kan komme i, igennem musikken.

Forestillingen Untz Untz Untz tager direkte udgangspunkt i forhold til technoen som banebrydende musikgenre;  Igennem kombinationen af et foredrag, der opridser technoens kronologiske sociokulturelle historie med en efterfølgende energisk danseperformance, er Aarhus Teaters nye forestilling en oplevelse, som er decideret knyttet til kroppen – publikums fælles krop, såvel som den individuelle krop.

All Rights Reserved

Danser Nastia Ivanova møder os i øjenhøjde, da vi træder ind i scenerummet og sætter os ned. Fornemmelsen af at være fælles om at dykke ned i technoens verden bliver hurtigt understreget fra start og er præcis et aspekt af musikgenren, som bliver fremhævet i løbet af de 80 minutter: I technoens verden, er alle lige. Her er der ingen plads til sexisme, racisme, homo- eller transfobi, understreger Nastia Ivanova i løbet af sit foredrag på en stor projektorskærm.

Fra 1970’ernes forladte bygninger i Detroit til den teknologiske udvikling indenfor elektroniske instrumenter og til Berlinmurens fald, bliver technoens sci-fi-agtige laserlyd opdyrket til at indtage alverdens dansegulve, fortæller Nastia. En pointeret beskrivelse af technoen som et felt, hvor ”kapitalisme har fejlet” sætter personligt tankerne igang hos mig, da det nævnes under oplægget, idet det åbner op for sin helt egen pose, for hvorledes man kan opfatte den simplificerede musikgenres udtryksmuligheder.

All Rights Reserved

Untz Untz Untz omhandler technoens formåen til at overskride grænser – igennem den ekstatiske dans, er det kun taktfaste bevægelser, som er vigtige. Evnen til at være tilstede samt at fornemme, gør sig lige så gældende, når man er sammen med andre i sin egen fysiske frigørelse.

Præcis dette får man også selv mulighed for at prøve på egen krop, da forestillingen flytter sig fra foredraget til at vi som publikum lukkes ind i et afskærmet rum med strobelys og hårdtslående beats; her fordyber Nastia Ivanova sig fuldkommen i technoen med imponerende vridninger af sin krop og med en indtagelse af dansegulvet i en energi-eksplosion, der er til at tage at følge på.

All Rights Reserved

Reaktionerne til selv at blive inddraget eksplicit i forestillingen varierer fra person til person, noterer jeg mig; par griner til hinanden og begynder at danse med hinanden, imens andre forholder sig mere tøvende overfor at deltage, idet de kigger lidt rundt.

Men alligevel vipper fødderne rundt omkring; en svag, men tydelig vuggen i hofterne blandt folk. Technoen får fat i selv de mest resistente individer.

Untz Untz Untz forholder sig kun undersøgende over for sit emne. Kombinationen af faglig viden og den følgende invitiation til at tage fysisk del i techno-kulturen, og derigennem at sammenskabe et fælles rum, som kun kan opstå én gang, i kræft af de individuelle opmødte, er grundliggende en fascinerende oplevelse.

Det kan dog være en todelt indfalgsvinkel til en oplevelse, som både kan fungere og ikke fungere – alt afhængig af publikums engagement, ville jeg argumentere. Men hvo intet vover intet vinder, som den velkendte talemåde går. Forestillingens afprøvende natur – overfor grænser, fællesskab og musikkens transcenderende kvalitet – som jeg kun har respekt over for, klæder nu engang Untz Untz Untz på sin helt særegne måde.

Hvis du har mod på en alternativ forestilling på Aarhus Teater, hvor du kan få indblik i technoens indvirkning på krop, sind og menneskesyn, og du kan byde ind med dit eget kropslige input, skal du sørge for at slå et smut forbi teatret – forestillingen Untz Untz Untz løber frem til den 16. februar.

Præsenteres i samarbejde med FORS WORKS

Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 17. januar–16. februar 2019

Spiller også i KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg (Dansehallerne) i perioden 20.-23. februar 2019

Set den 18. januar 2019

Fotos: Christian Bang

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1819/untz-untz-untz/

Medvirkende: Nastia Ivanova

Koreografi: Martin Forsberg

Scenografi: David Gehrt

Lyddesign: Mitja Nylund

Varighed: Ca. 80 minutter uden pause

OBS! Forestillingen spilles kun på engelsk

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Et Vintereventyr, Republique

Af Julius Gotthardt Møller   Trods den fabelagtige scenografi og nogle gode skuespillerpræstationer, så ...

Anmeldelse: Til mine brødre, Aarhus Teater

Af Lea Damgaard   Med den nye husdramatiker Peter-Clement Woetmann ser det lovende ud ...

Anmeldelse: Catch Me If You Can, Odense Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard   Vi har nok alle prøvet at stikke en hvid ...

Anmeldelse: På kanten af opløsning, Teater Grob (clapclap)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Clapclap er et megaspændende kulturelt fænomen, der forener ...

Anmeldelse: Kussesumpen, Teatret ved Sorte Hest

Af Julius Gotthardt Møller ‘Kussesumpen’ er et hensynsløst, humoristisk og mest af alt hudløst ...