Anmeldelse: Verden er vores krop, SC3NE, Nationalmuseet

Af Maria Lisberg-Jonasson, gæsteanmelder

 

“En menneskelig tidsrejse, fra civilisationens fødsel til fremtidens drømmeagtige landskaber, i en alternativ coming-of-age historie med verden og mennesket i hovedrollen”. Store ord. Endnu større når man som jeg er danse-forestillings-novice. Kan man med dans fortælle detaljeret nok til, at publikum bliver revet med og join’er den tidsrejse, de taler om? Og på 40 minutter? Det kommer vi tilbage til.

 

Salen er fyldt, det er premieren, vi er på Nationalmuseet. Showet starter. Blackout. Lyden af jungleregn fylder langsomt rummet og blandes med lyden af dyr og barnegråd i takt med, at volumen stiger og fuldstændig omslutter publikum. En lyskegle kommer til syne på scenen og afslører en danser liggende på gulvet. Forestillingen “Verden er vores krop” er i gang.

 

Programmets beskrivelse lægger op til, at vi skal se mennesket op igennem en fiktiv verdenshistorie, på en rejse der handler om at genfinde forbindelse med naturen; fra urtiden, op igennem industrialisering, og ud i en “back to nature”-agtig fremtid (det er i hvert fald sådan, jeg tolker det).

 

1

 

Og forestillingen når et godt stykke ad vejen. Man fornemmer fint den udvikling de vil skildre, med mennesket der skabes og går fra skoven, får tøj på, bliver sat ind i den digitaliserede verden og udelukkende bevæger sig i fastsatte mønstrer. Man fornemmer også i store træk, det skift de forsøger at lave for at få mennesket ud i fremtiden og tilbage til naturen, men de “clues” man får undervejs, f.eks. om at mennesket ikke trives i sin tilværelse og forsøger at bryde fri, er desværre så små, at man som publikum nemt går glip af dem og ret hurtigt føler sig en smule tabt i handlingen.

 

Slutningen fungerer dog rigtig fint. En “reminder” til os om at huske vores forbindelse til Jorden og naturen og fælleskabet, der ligger deri. Danserne der sammen illustrerer en pulserende klode, og musikken der går op i en højere enhed fungerer virkelig godt. Desværre er den, som de fleste af scenerne, en anelse for lang, uden at der egentlig sker ret meget variation.

 

Jeg er ikke dansekyndig og skal derfor slet ikke begynde at kommentere på det rent tekniske i forestillingen. Noget der dog skal nævnes er, at man som publikum ikke har lyst til at se, hvor fysisk hårdt det (selvfølgelig!) er for danserne at gøre det, de gør. Det var desværre tilfældet med den forestilling, jeg så, og det tager desværre lidt af fokus fra handlingen, når man kigger ind i et par tomme og lettere udmattede øjne. Rent fysisk er det jo imponerende, at de tre dansere kan det de kan, og det er dejligt, at der veksles imellem stilarterne, så hver af danserne får vist, hvor deres force er.

 

For at vende tilbage til om forestillingen kan leve op til så stor en ambition om at tage publikum med på en rejse gennem verdenshistorien og ud i en alternativ fremtid, så klarer “Verden er vores krop” det alt i alt fint.

 

Det er et utrolig nedkogt forløb, man får på de 40 minutter, men det man får fungerer fint, i den historie de vil fortælle. “Revet med” er jeg ikke sikker på, jeg ville bruge til at beskrive min oplevelse, men selvom der er visse fortæller- og udtryksmæssige mangler, fornemmer man stadig den “reminder” eller måske ligefremme opsang de gennem forestillingen har til deres samtid.

 

OBS. Spiller sidste gang søndag d. 18. oktober.

 

 

 

SC3NE

Nationalmuseet, Ny Vestergade 10 1471 København K

 

Spiller indtil 18. oktober 2015.

 

Set 16. oktober 2015,

 

Billetterne er gratis og kan bestilles på https://billetto.dk/events/96481

 

 

 

Følg os på Facebook: 

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instragram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Hospitalet, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Anne Sophie Thingsted   Sygeplejersker spiser fødselsdagslagkage i et rum tilsølet af lort ...

Anmeldelse: Home Visit Europe, Mungo Park, Sort/Hvid og Teater Nordkraft

Af Sidsel Stoustrup   Hvorfor hedder det ’Home Visit Europe’? Og hvorfor er det ...

Anmeldelse: QUIET, Livingstones Kabinet

Af Mathias Sauer   Informativt og højaktuelt teater, som egentlig er for alle, der ...

Anmeldelse: MAND – KVINDE – HUND, Husets Teater

Af Jonas Gudmand   En natkabaret med én mand på scenen og en kvindelig ...

Anmeldelse: Ashes to Ashes, Østre Kapel (Sydhavn Teater)

Af Christian Skovgaard Hansen   Kl. 23.30 mødes vi ved Sydhavn st., inden turen ...