Anmeldelse: Wallmans Entourage, Wallmans, Cirkusbygningen

Af Sofie Riis Endahl

 

Det lilla lys bader den enorme Cirkusbygning. Lyden af latter og snak fylder rummet. Tjenerne farer rundt med forretter og vin, og det tegner til at blive en fantastisk aften i Wallmans.

Og jeg havde en fantastisk samlet aften i Wallmans. Wallmans’ koncept går ud på, at man får 4-retters menu, hvor der indimellem er shows på scenen. Efter det 4-timers lange show er der natklub, som jeg dog ikke var en del af. Maden var god, tjenerne var søde og gjorde alt, hvad de kunne for at gøre aftenen perfekt for deres gæster, og man sad så tæt, at man ikke undgå at falde i snak med de andre ved seks-mandsbordet, som viste sig at være utrolig interessante mennesker.

Entourage3-Madonna_1 [1600x1200]

Showet til gengæld var der ikke helt så meget ved. Jeg har længe haft en drøm om en aften i Wallmans, og i mit hoved inkluderede det akrobater og artisteri, da de selv på deres hjemmeside skriver: ”Fantastisk og til tider helt ubegribelig akrobatik er der heller ikke sparet på!” Og hvis der var noget, der var sparet på, så var det i den grad akrobatik, hvilket jeg synes, Wallmans bør inkludere, når de optræder i cirkusbygningen.

Det viste sig, at Wallmans show bestod af 6 middelmådige sangere, der stjal alt opmærksomheden fra de dygtige dansere, der nu og da dukkede op under sangene, men forsvandt alt for hurtigt igen for at give sangere plads.

Kun 3 ud af de 9 numre indeholdte cirkusartister. Heriblandt den 72-årig Benny Schumann, der vendte tilbage til Cirkusbygningen efter som barn at have optrådt i familiens cirkus, da familien havde cirkusvirksomhed i bygningen i første halvdel af 1900-tallet. I Bennys nummer fik han på gammeldags cirkusmanér 6 tallerkener til at snurre på en pind. Benny var karismatisk, og nummeret var både sjovt og imponerende.

Entourage1-Benny Schumann [1600x1200]

Aftenens højdepunkt var akrobaterne Duo Creative, der med hinanden i hænderne hang ned fra loftet og svingede sig rundt i loftet. Deres styrke og smidighed var utrolig, og det var en af de numre, hvor det eneste ord, man sad tilbage med, var ”Wow!”

Derudover var der en finsk linedanser, Veera Kaijanen, som gik på line, mens en af sangerne sang ”How Far I’ll Go”. Det fungerede rigtigt godt, når sangerne sang i baggrunden af et nummer, fordi det satte stemningen, men alligevel beholdt fokus på artisten.

Showet manglede desværre overordnet en rød tråd, og hverken jeg eller min ledsager, som var pensionist, særlig mange af numrene, og det gjorde, at der for mit vedkommende aldrig kom gang i festen. Måske var jeg for ung, og min ledsager for gammel, men det gjorde en kæmpe forskel for oplevelsen, at man kendte numrene, så det havde været fedt, hvis de havde valgt nogle, som alle kendte på tværs af generationer. Og det virkede ikke engang til, at de to journalister i 20’erne, der også sad ved bordet kendte sangene. Så hvilken generation forsøger Wallmans at ramme?

Entourage4-Rockstar [1600x1200]

Jeg savnede afveksling i numrene. Deres valg af sange spændte fra stille sange ”Halleluja” til dansesange som ”Like a Virgin”, men alle blev spillet på samme poppede måde, der gjorde det ensformigt og kedeligt.

Desuden virker det underligt, at størstedelen af ensemblet er svenske, når Wallmans i den grad appellerer til københavnerne og turisterne. Der er intet dansk over showet, og det virker næsten forkert i den ikoniske Cirkusbygning; det kan ikke passe, at Danmark er løbet tør for dygtige artister! Men måske det skyldes, at Wallmans er svensk…

Showets navn ’Entourage’ (fransk, som betyder ”vennekreds”) har intet at gøre med showet og virker mest blot som blær for at få showet til at virke mere intellektuelt, end det egentligt er, ved at give det et navn, ingen kan udtale.

Entourage2-Fairytale_2 [1600x1200]

’Entourage’ er i sig selv en lidt kedelig forestilling, men en aften i Wallmans er et fedt koncept og superhyggeligt, især hvis man er udadvendt og klar på at snakke med de andre ved bordet. Wallmans henvender sig nok mest til firmajulefrokoster og voksne i 30’erne og opefter, der søger en sjov helhedsaften i byen med god mad, uden at forvente så meget af selve showet, men som ønsker en hyggelig aften i byen og som ønsker at blive til den efterfølgende natklub.

 

Wallmans, Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V

Spilleperiode: 1. september 2017–midten af juni 2018

Set den 20. september 2017

Foto: John Resborn

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.wallmans.dk/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Ashes to Ashes, Østre Kapel (Sydhavn Teater)

Af Christian Skovgaard Hansen   Kl. 23.30 mødes vi ved Sydhavn st., inden turen ...

Anmeldelse: Figaros bryllup, Aalborg Teater

Af Sofie Trige Foyeren på Aalborg Teater var tæt pakket med publikum. Premieren på ...

Anmeldelse: Human in balance, Teater V (Don Gnu og Bora Bora)

Af Emma Brink Laursen Det er det aarhusianske dansekompagni Don Gnu, der står bag ...

Anmeldelse: Når alt går i Nilfisk, Teater V

Af Carina Blangsbøll Forestillingen er bygget op om to fruer, der mødes på en beværtning i ...