Om skribenterne

Om skribenterne

 

Redaktør, anmelder og stifter

1christian

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian Skovgaard Hansen

Februar 1984.

Uddannet jurist. Arbejder som fuldmægtig i centraladministrationen og ekstern lektor. Forfatter og redaktør på fagligt bogprojekt.

Teaterinteresseret efter at have set børne- og familieforestillinger på Filuren i Århus og familieforestillingerne ‘Fyrtøjet’, ‘Folk og røvere i Kardemomme By’, ‘Peter Pan’ og ‘Emil fra Lønneberg’ på Aarhus Teater tilbage i 1990’erne.

I dag ivrig teatergænger, som har set over 375 forestillinger – fordelt over stort set alle genrer: skuespil, børne- og familieforestillinger, musicals, totalteater, ballet og opera.

 

Stifter

jonasgudmand

Jonas Gudmand

November 1988.

Jeg har brugt meget af min tid på skuespil siden 2011. Jeg har en bachelor i ‘Virksomhedsstudier og Kommunikation’ med et Samfundsvidenskabeligt Basisstudium fra RUC.

Jeg elsker at se og spille teater, og derfor har jeg været med til at stifte Ungt Teaterblod. Vores ‘Spotlight’ er vigtig for mig, så det ikke bare er en blog, hvor vi kun anmelder. Vi skal have et samspil mellem aktualitet og baggrund.

Ungt Teaterblods faste anmelderkorps

 

Thomas1

Thomas Riddersholm

Dækker Aalborg-området.

Juli 1987.

Rapper, skuespiller, entertainer, levemand m.m.

Egentligt startede min store interesse for skuespil igennem film. Jeg er, og har alle dage været, en kæmpe filmnørd. Det var først, da jeg i 2011 begyndte at læse til skuespiller i København, at jeg for alvor fik øjnene op for teaterverdenen og dens magi. Før i tiden havde jeg ikke den store beundring overfor teateret, da jeg lidt så det som en uddateret og gammeldags kunstform, der slet ikke kunne det samme som film.

Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at nok kunne teateret ikke det samme som film, men til gengæld kunne det noget helt andet. Teateret giver en unik intensitet og en helt speciel tilstedeværelse lige i nuet. På min skuespillerskole fik jeg samtidig også en dyb respekt for, hvad det egentligt kræver at stå på en scene og spille teater. Det fortjener stor anerkendelse.

emilie

 

 

 

 

 

 

Emilie Lykke Hartz

Marts 1992.

Fuldstændig teatertosset. Genfødt på Forscenen, Skuespillerakademiet, kaffedrikker hos Lagkagehuset og dedikeret hundeelsker.

Jeg elsker teatret. Jeg vil dyppes i det, rulle mig i det og fodres med det. Teatret er et pusterum, som intet andet, og et sted for alle mennesker at komme. Jeg mener, at teatret er en følelse, her mener jeg ikke kun én, men mange følelser, som venter på at blive opdaget. Jeg skriver for Ungt Teaterblod, da jeg gerne vil forsøge at sætte ord på de tanker og sanser, som bliver berørt i en forestilling og videregive en oplagt mulighed for et pusterum.

 

 

billede-af-mig

Julie Vad B. Madsen 

Januar 1993.

Kandidatstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet.

Jeg så mit første rigtige teaterstykke på en studietur til New York. Det var Marry Poppins på Broadway og siden har jeg været fan. Teater kan noget helt andet en film, man opfyldes af en fantastisk følelse når man ser et stykke fremføres live, høre musikken og for en time eller to bare forsvinder ind i historien.

Jeg husker mit eget smil og min egen følelse efter mit første stykke, og jeg husker min søsters smil efter jeg var med hende inde til hendes første. Jeg håber på gennem mine anmelder, at kunne være med til at give andre unge den samme oplevelse og få det samme smil.

img_4704

 

 

 

 

 

 

 

 

Eva Gudmand

Instagram-administrator – @ungt_teaterblod

Juni 1992.

Jeg læser min kandidat i dansk og tilvalg på idræt på Københavns Universitet. Jeg arbejder som gymnasielærer i Roskilde og bruger en stor del af min fritid på teater.

Jeg har set teater, siden jeg var helt lille, og årets højdepunkt var vores familieture i Eventyrteateret.

Jeg elsker at se teater og leve sig ind i den verden, der bliver udspillet lige foran dig. Ved at være anmelder skabes der en større refleksion omkring stykket og mulighed for at give disse tanker videre. Der bliver spillet virkelig meget godt teater rundt omkring i København, så ved at være anmelder kan jeg forhåbentlig få mere ungt teaterblod ind foran scenen.

 

1399084_10201880589831868_936803371_oJonathan Stahlschmidt (ORLOV i efteråret 2018)

August 1993.

Opfostret af to journalist-forældre, og udsat for teaterverdenen i en tidlig alder.
Startede som dreng med springgymnastik og konkurrencedans, men skiftede over til at medvirke i musicals og teaterforestillinger som teenager.
Var flittigt udøvende på de frivillige scener i københavnsområdet fra ’09-’15 og har også et par spillefilm, professionelle forestillinger og musikvideoer på samvittigheden.

Arbejder som både kok, tjener, natklubsdanser, skuespiller og nu også teateranmelder.

 

 

IMG_6856Laura Munk Christensen

Maj 1999

Gymnasieelev med en brændende passion for scenekunst, særligt teater.

Jeg har gået i teatret, siden jeg kunne forstå ordene, primært pga. en teatertosset onkel og en kulturel mormor med en stærk idé om, hvilke kunstneriske påvirkninger et barn bør opleve. Desuden har jeg selv spillet teater omkring halvdelen af mit liv og klør stadig på. En masse amatørteaterskoler, to års gymnasie-dramatik og adskillige statistroller og kortfilm senere kan jeg erklære, at jeg ikke er rokket en centimeter. Teatret er og bliver det bedste sted, jeg kan befinde mig. Det være sig i salen eller på scenen.

Muligheden for at se, hvad der rører sig på de danske scener, er enestående, og jeg nyder at kunne dele ud af mine meninger og inspirere folk til deres næste teatertur.

 

photoJulius Gotthardt Møller 

August 1996

Jeg elsker at blive forført og rørt af historier, der udspiller sig her og nu, og jeg elsker at blive suget ind i et abstrakt potpourri af bevægelser og flygtige fortolkninger. Jeg elsker at blive taget i hånden og guidet gennem følelser og fortællinger, og jeg elsker at blive efterladt med en følelse af tomhed, når det hele er slut.

Jeg elsker de store opsætninger med lys og store armbevægelser, og så elsker jeg at dele en følelsesladet dans med tyve andre i et intimt univers.

Jeg elsker scenekunst. Kortere kan det ikke siges.

 

Sofie Graakjær Trige

 

 

 

 

 

 

 

 

Sofie Gråkjær Trige

Dækker Aalborg-området

Februar 1995

Jeg er opvokset i en musikfamilie og har siden, at jeg var barn beskæftiget mig med teater. Mine erfaringer med teater indebærer, at jeg har været elev hos forskellige skuespillere, taget mindre kurser på Ophelia Skuespillerskole, gået på Rødkilde Teaterhøjskole og medvirket i en række forskellige små produktioner. Jeg har stor respekt for det arbejde, der bliver udført på scenen, og jeg ved, hvor meget forberedelse, timing og samarbejde, det kræver, at lave en forestilling, der virker godt.

Lige nu studerer jeg psykologi på Aalborg Universitet.

Jeg holder meget af alt fra nyt og eksperimenterende teater til de gamle klassikere. Jeg håber meget, at folk vil gå i teateret og opleve det nærvær, som kun teater kan give.

 

Rosa [1600x1200]Rosa Danielsen

Juli 1993

Jeg er opvokset i en teaterfamilie, og jeg har selv arbejdet med teater, siden jeg var 12 år. Jeg blev færdig på Rudolf Steiner Skolen, Vidarskolen i 2012, og har derefter gået på MBC på Højskolen Snoghøj og Skuespillerakademiet. Herefter fik jeg lyst til at undersøge musikken, og jeg startede på Musikvidenskab på Københavns Universitet i 2016. Jeg medvirker dog stadig i forestillinger og bevarer på den måde min kontakt til teaterverdenen.

Jeg elsker teater, og det ubeskrivelige det kan, og jeg mener, at det er en af de vigtigste kunstarter i vores kulturliv. Efter at have været inde og se en forestilling, falder det mig meget naturligt at reflektere over, og analysere den, hvilket jeg nu får lov til at arbejde med på skrift.

Med mine anmeldelser forsøger jeg at undersøge, hvad det er, teater skal og kan i vores samfund, set fra et ungt menneskes perspektiv.

 

 

 

Faste gæsteanmeldere

Amalie Sloth de Fine Licht  (August 1993)

Jonas Lehmann Rasmussen (Marts 1992)

Signe Birk Bachs (December 1992) – dækker Århus-området

Ditte M. Pedersen (Juni 1998) – dækker Aalborg-området

Anne Lottrup (November 1995) – dækker Fyn og Trekantsområdet

Sofie Riis Endahl (November 2000)

Emilie Elisabeth Bundgaard (Marts 1994) – dækker Fyn og Trekantsområdet

Thormod S. Kamban (September 1995) – dækker Fyn og Trekantsområdet

Anne Sophie Thingsted (Oktober 1991) 

Henriette Devantier (Oktober 1996)

Lise Barslev (Aug. 1999) – dækker Århus-området

Kathrine Fremming (Dec. 1997)

Ea Melissa Christiansen (Jun. 1993)

Emil Møller Christensen (Dec. 1995)

Sarah Emilie Hansen (Aug. 1998)

Trine Kinch (Apr. 1994) – dækker Århus-området

Anne Sophie Parsons (Jul. 1987) – dækker Århus-område

Emil Samaras Eriksen (Mar. 1998)

Cecilie Work Buhelt (Jul. 1992)

Sanne Halkjær Hebsgaard (Mar. 2000) – dækker Midt- og Vestjylland