Re-anmeldelser under CPH STAGE 2017

Under CPH STAGE 2017 præsenteres både nye forestillinger og forestillinger, der har spillet før, og en række forestillinger fra teatre rundt om i landet opføres også i København.

 

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Mand – Kvinde – Hund, Husets Teater, 7. juni 2017

Forestillingen er oprindeligt set og anmeldt den 7. december 2016 på Husets Teater.

Jonas gav den oprindeligt 6/6 i sin anmeldelse, som kan læses her.

 

6/6

Wow! Vov! Wauw!

En kabaret er en underholdende forestilling med musik, sang, dans m.m., og som oftest er satirisk og har et gennemgående tema eller budskab. Husets Teater har omsat dette til en natkabaret, der starter sent om aftenen.

Morten Burian er eneste mand/kvinde på scenen. Vi spiller hele tiden omkring mand vs. kvinde. Hvilken identitet har vi? Hvilket kønsmønster har vi? Alle de forskellige roller viser Burians alsidighed, og uanset hvilket bekendtskab, som han viser os, sker det overbevisning og nærvær. Kønnet flyder ud – eller gør det? Er mænd mænd og kvinder kvinder – eller er det ikke så simpelt? Alle klicheerne i ”Scum Manifest” behandles, og Burian søger et svar.

MAND - KVINDE - HUND

Gennem forestillingen er vi vidner til en udvisken af både kønnet og hele mennesket(s natur). Det hele afhænger af øjet og sindet, der ser. Intet mønster er fastlagt hele vejen gennem livet, men det kan tage sine drejninger alt efter livets hændelser. Fornemt.

Jaleh Negari supplerer forestillingen flot. Den er på en og samme tid sort og changerende, mandig og kvindelig, voldsom og yndig og mystisk og klart. Jaleh Negari har komponeret musikken, og hun fremfører den med en stor energi og engagement! Efter kaos kommer roen.

’Mand – Kvinde – Hund’ er eksperimenterende – på den gode måde. Det er en nytænkende forestilling, og trods satiren rummer den også en række budskaber og en vis eftertænksomhed. Modigt!

Og hunden? Tja, den står stille og udstoppet ved siden af scenen…!

 

Husets Teater, Halmtorvet 9, København V 

Spilleperiode: 6.-8. juni 2017 under CPH STAGE 2017

Set den 7. juni 2017 

Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

 

Grounded, Teater Grob (Teatret Svalegangen), 9. juni 2017

Forestillingen er oprindeligt set og anmeldt den 26. april 2017 på Teatret Svalegangen.

Caroline gav den oprindeligt 4/6 i sin anmeldelse, som kan læses her.

 

4/6

’Grounded’ er en monolog af og med den stærke kvinde, der lever for adrenalinen, friheden og farten som jagerpilot i den amerikanske hær. Hvad sker der med hende, når hun ikke længere kan alt dette, men må holde sig på landjorden – når hun bliver ”grounded”?

Teksten er skrevet af amerikanske Georg Brant og oversat til dansk af Kristian Erhardsen. Hans oversættelse er glimrende, og selve teksten er ikke for amerikaniseret, men alligevel kommer selve teksten ikke helt ind under huden på os. Det er til tider svært at sætte sig ind fortællingen, som trods en fin oversættelse ikke kan komme uden om, at den finder sted i USA, og dens afvigelser fra danske forhold er til tider lidt for tydelige.

07-1280x600

På samme tid rummer teksten mange – og måske lidt for mange – temaer. Både vores krigsdeltagelse, vores samfund, identitetskriser, mindreværdskomplekser, psykologiske reaktioner og ikke mindst kønsdebatten behandles. Temaerne er lidt for mange, og vi kommer aldrig rigtig helt ind i dem – teksten vil lidt for meget på lidt for kort tid, så bliver lidt en blandet fornøjelse. Det tager lidt af tempoet ud af forestillingen, og det gør, at vi ikke helt kan holde fokus.

I en monolog er der skuespiller(inden), der ene og alene må holde skruen i vandet. Kaja Kamuk klarer det storartet her, og det er i høj grad hendes fortjeneste, at forestillingen kommer i mål. Hun er både den hårde og rapkæftede soldat og den ømme kvinde og moder – og begge dele med perfektion og troværdighed.

Hun er ene stemme, og hun holder uden tøven fast i hele forestillingens 90 minutter. Kaja Kamuk er en god fortæller, der fylder scenerummet flot ud.

 

Teatret Svalegangen

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 8.-9. juni 2017 under CPH STAGE 2017

Set den 9. juni 2017

Foto: Montgomery

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: AfteRite og Etudes, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier Aftenens premiere på Operaens Store Scene bød på AfteRite af den ...

Anmeldelse: FRIHED.SEX.LÆNGSEL, Teater Grob

Af Daniel Lassen Hvordan beskriver man bedst FRIHED.SEX.LÆNGSEL på Teater Grob? Måske gøres det ...

Anmeldelse: Legendale, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   ”En gamer-musical”. Synes du også, det lyder lidt specielt? Det ...

Anmeldelse: Den vægelsindede, Odense Teater

Af Carina Blangsbøll   Denne forestilling skal ses, hvis du er til Holberg-klassikere, Ditte ...