Spotlight: Carsten Svendsen

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod skuespiller Carsten Svendsen, som lige nu medvirker som Ældste Cunningham i Det Ny Teaters opsætning af “The Book of Mormon”.

At blive skuespiller

Vi er interesserede i at høre, om Carstens vej til at blive skuespiller. Hvorfor valgte du skuespillet – og hvordan så din vej ud hertil?

”Jeg er født i et kulturelt hjem, hvor vi udnyttede byens kulturelle tilbud. Mine forældre havde blandt andet et ARTE-abonnement (Arbejderbevægelsens Teatercentral, abonnementsordning til teaterforestillinger (1946-2002), red.), så vi kom relativt jævnligt i teatret. Jeg kom fra et ”hjem med klaver” – bare uden klaveret!,” siger Carsten og fortsætter: ”Jeg har egentlig altid gerne villet være noget inden for kunsten. Det har været et ønske fra barnsben, så det var ikke svært at vælge uddannelsesvej.”

Foto: Hein Photography
Foto: Hein Photography

Carsten blev siden optaget på Skuespillerskolen i Odense, hvor han gik i årene 2002-2006.

”Jeg var glad for Odense, hvor jeg kom lidt væk fra det kendte og trygge i København. Jeg trængte til at prøve noget nyt, og det var nogle gode år i det fynske,” siger Carsten.

Fra færdiguddannet til nu

Siden Carsten Svendsen blev færdig på Skuespillerskolen har den mest stået på teater i forskellige former. Et halvt før han var færdig på Skuespillerskolen blev han kontaktet fra Aalborg Teaters daværende teaterchef Geir Sweaass, som tilbød ham en 2 årig-ansættelse.

Fra "Bunbury" på Aalborg Teater. Carsten Svendsen (tv.) Foto: Lars Horn
Fra “Bunbury” på Aalborg Teater.
Carsten Svendsen (tv.)
Foto: Lars Horn

”Teatret var dengang i en spændende udvikling, og jeg ville gerne ud at arbejde. Min drøm var egentlig at vende tilbage til København og bo og arbejde her, hvor jeg kunne lave teater om aftenen og film og andre projekter om dagen. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg kom ud i virkeligheden og kom til Aalborg, hvilket jeg ikke fortryder på nogen måde i dag. Det endte ikke bare med at blive til 2 år, men i stedet til et ophold på 10 år,” siger Carsten.

En af årsagerne til det ”forlængede” ophold i Aalborg skyldtes også, at Carsten her i byen mødte sin kæreste, og at de to fik en datter.

”Det var samtidigt et trygt og dejligt miljø med velvilje og nærvær – både skuespillerne i mellem og i hele huset – på Aalborg Teater dengang. Det gav et sammenhold, som gav en lyst til at blive,” siger Carsten.

Alting har dog en ende, og i sommeren 2016 forlod Carsten ensemblet og Aalborg Teater.

”Som sagt var det en dejlig tid i Aalborg, men der skete et chefskifte den 1. august 2015 tiltrådte Hans Henriksen som teaterdirektør efter Morten Kirkskov, der er blevet skuespillerchef på Det Kongelige Teater i København, og efter 10 år var tiden også generelt til at prøve noget nyt,” siger Carsten og fortsætter: ”Samtidig var det et stort ønske at komme tilbage til København, og muligheden bød sig så nu, da min kæreste var villig til at flytte og skabe en ny tilværelse i København.”

Anmelderne har gennem tiden været glade for Carsten gennem årene, og han modtog i 2009 en Reumert-talentpris og var i 2014 nomineret til en Reumert for bedste mandlige birolle for ”Cabaret” på Aalborg Teater. I 2016 blev han tildelt prisen som ”Årets skuespiller i Nordjylland”.

Fra "My Fair Lady" på Aarhus Teater. Annette Heick og Carsten Svendsen Foto: Isak Hoffmeyer
Fra “My Fair Lady” på Aarhus Teater.
Annette Heick og Carsten Svendsen
Foto: Isak Hoffmeyer

I 2015 var han et først et smut på Aarhus Teater i musicalen ”My Fair Lady” og derefter samme år på Nørrebro Teater i musicalen ”En kort en lang”. Herudover har han spillet titelrollen som Niels Klim i ”Niels Klims underjordiske rejse”, som var åbningsforestillingen på det nybyggede Vendsyssel Teater. Så han har allerede været lidt rundt og prøvet både forskellige roller og teatre.

Fra "Niels Klims underjordiske rejse" på Vendsyssel Teater. Foto: Benny Rytter
Fra “Niels Klims underjordiske rejse” på Vendsyssel Teater.
Foto: Benny Rytter

For Carsten var revy nyt, men han kastede sig alligevel ud i det. I sommeren 2017 medvirkede han i Ganløse Revyen, hvilket kastede prisen ”Årets Talent” ved Revyernes Revy-uddeling af sig – og han fik samme år også en talentpris mere i TV2 Charlies Revygalla.

Herudover kender publikum ham også fra Det Ny Teater, hvor nu for tredje gang medvirker i en forestilling. I efteråret 2016 var han med i ”Anything Goes”, sidste efterår var han Frank Butler i ”Annie Get Your Gun”, og nu i dette forår kan han som nævnt opleves som Ældste Cunningham i ”The Book of Mormon”.

”Det hele har været gode chancer og fede projekter, som jeg ikke har kunnet sige ”nej” til,” siger Carsten.

Foto: Hein Photography
Foto: Hein Photography

For Carsten er skuespillets grundkerne et nærvær og det at sige ”ja” til det rigtige.

”For det første betyder et højnet nærvær den rigtige tilstedeværelse på scenen. Det at kunne sin tekst og sine fysiske ruter så godt, at man ikke behøver at bruge nogen tankevirksomhed på det, og ene og alene bruge kræfter og energi på at være til stede med sin(e) medspillere. Så man kan fingere en virkelighed, reagere som om. Det sker her og nu, og man tillader sin krop og sit sind at være en ”kanal” for følelser og krop. Man låner sig selv ud til rollen om man så må sige. Det er ligesom dengang, hvor man som barn legede en af de der rigtige gode lege, hvor man totalt forsvandt i tid og rum. Dén form for fantasi og koncentration skal man kunne oparbejde på scenen,” siger Carsten.

”For det andet er det at sig ”ja” til det rigtige. Det betyder, at man ikke bare siger ”ja” til det eller det projekt, men at man faktisk er en del af et større hele og et samspil og samarbejde både på og bag scenen. Det handler ikke kun om kroner og ører, men det er et spørgsmål om, om man finder det så interessant i forhold til sin kunst, så man ”tænder” på det”,” fortsætter Carsten.

Udover teatret er der i den senere tid er der dog også kommet andre ting til. Carsten har blandt andet også lagt stemme til Ernesto de la Cruz i Disney Pixar-filmen ”Coco”.

”Bare” musicals eller…?

Carsten Svendsen har spillet med i et hav af forestillinger – og en række forskellige musicals. Men som nævnt tidligere har han også været Niels Klim i ”Niels Klims underjordiske rejse” og spillet revy, men der er ingen tvivl om, at musicalen har været det, som har fyldt mest i Carstens karriere indtil nu.

Er du så bange for at blive sat i bås? Eller vil du fortsætte med musicals – eller kunne det tænkes, at vi får dig at se i mere klassiske roller f.eks.?

”Bestemt!” siger Carsten og fortsætter: ”Musicals’ene, revyen og den mere alvorlige rolle som Niels Klim er 3 vidt forskellige genrer, og det er sjovt og spændende det hele. Jeg kan derfor sagtens se mig selv spille mere ”klassisk” teater med tiden. Jeg har en lyst til det hele! Så jeg føler ikke, at ”båsen” eksisterer – endnu! Og jeg tror heldigvis heller aldrig, at den kommer. Det er vigtigt både at more sig OG have det sjovt med det, som man laver. Jeg vil gerne bredden, som jeg synes er essensen af skuespillet, og så længe, at det både er sjovt, spændende og troværdigt vil jeg gerne være med. Jeg elsker scenekunstens evne til at fortælle en historie til publikum.”

Ensemble vs. freelance

I grove træk arbejder man som teater-skuespiller enten freelance, eller også er man ensembleskuespiller ved et af teatrene med ensembler, f.eks. Det Kongelige Teater, Mungo Park og de tre store landsdelsscener i Aalborg, Århus og Odense.

I årene på Aalborg Teater var Carsten en del af det faste ensemble. Siden han stoppede her i 2016 har han dog været freelance.

”Ensembleteatret har bestemt sine fordele, hvor man har et sammenhold, og man kan være med til at udvikle og lære af og med hinanden. Det er lidt ligesom et ”længerevarende forhold”, som også har en tryghed,” siger Carsten, ”men bagsiden er også, at det kan blive næsten for trygt, hvor man ikke kan udvikle sig i den retning, som man selv ønsker.”

For Carsten er både fordele og ulemper ved både at være en del af ensemble og det at være freelance.

”Jeg vil ikke afvise, at jeg en dag igen bliver en del af et ensemble. Men lige nu havde jeg behov for en fornyelse efter 10 år i et ensemble, og jeg synes, at det er fedt at kunne vælge selv,” siger Carsten.

”The Book of Mormon”

Lige nu spiller Carsten med i ”The Book of Mormon” på Det Ny Teater. Den er hamrende politisk ukorrekt, og den går til stregen – eller måske nærmere over stregen.

Fra "The Book of Mormon" på Det Ny Teater.  Carsten Svendsen og Silas Holst. Foto: Miklos Szabo
Fra “The Book of Mormon” på Det Ny Teater.
Carsten Svendsen og Silas Holst.
Foto: Miklos Szabo

Hvorfor sig ”ja” til at medvirke i denne forestilling?

”For det første er den enormt godt skrevet, så den er både sjov og provokerende samtidig med, at den rører en række universelle emner. Den gør grin med det hele – religion, afrikanere, AIDS, homoseksuelle osv.,” siger Carsten, ”så det var en chance, som jeg ikke kunne lade gå forbi.”

Fremtiden

Selvom Carsten nu er freelance, ligger han ikke på den lade sig, og kalenderen er heller ikke tom.

I efteråret skal han medvirke i ”Divaer i Glas” i Glassalen i Tivoli, hvor han sammen med Caroline Henderson, Cecilie Stenspil og Birgitte Hjort Sørensen skal genfortolke Tivoli Varietéens musikhistorie og give klassikerne et nutidigt tvist gennem legendariske kvindeskikkelser, mens han i foråret 2019 skal medvirke i ”Mød mig på Cassiopeia” på Folketeatret.

Carsten vil ikke afvise, at han engang igen vil indgå i et ensemble, men lige nu nyder han at kunne sige ”ja” og ”nej” til projekter løbende, hvor han samtidig selv kan vælge, hvad han gerne vil lave. Det er naturligvis en ”kamp” at få de gode jobs, men det er en kamp, der er værd at tage set i den samlede pakke.

Skuespillet som arbejde

For Carsten er skuespillet altså en stor lyst. Spørgsmålet er så, om ikke godt kan blive træt af hele tiden at skulle spille skuespil. Og ikke mindst om det så ikke godt kan blive træls at spille den samme rolle i så lang tid, når man tænker på teatrets store musicals?

”Det er jo derfor, det er et arbejde. Det er da skide hårdt at lave mange forestillinger i løbet af ugen, hvor vi er på scenen rigtig mange aftener. Men det er et job OG en passion. Så jeg er samtidig bevidst om, at det er skuespillernes eget ansvar at holde sig i gang. Vel er det krævende og udfordrende, men ingen aften er den samme,” siger Carsten.

Ingen aften er som sagt ens. Hver aften er derfor unik, og publikum er aldrig – eller sjældent i hvert fald de samme.

Foto: Hein Photography
Foto: Hein Photography

”Der er en reaktion mellem os og publikum, hvor der er en speciel kontakt. Vi er på ”live”, og vi er altså alle i samme rum. Det er en ny oplevelse for alle hver aften, og det er – oftest – første gang for publikum. Men det er jo live-mediet, hvor det hele foregår her og nu, så der er et nærvær og en kontakt, der går begge veje. Vi er alle – både os skuespillere, eventuelle musikere og publikum – levende mennesker,” siger Carsten og fortsætter: ”Det er ikke et enten eller-liv. Men som det ser ud lige nu er det også vigtigt, at det hele kan harmonere med et almindeligt liv, både for mig og for min familie, så lige nu nyder jeg freelance-livet.”

”Jeg gør det kun, fordi jeg elsker det. Den dag jeg ikke elsker det, skal jeg ikke gøre det mere. Det er jo også en professionel uddannelse og dermed et arbejde, som så meget andet. Alting i verden afhænger jo af plusser og minusser, men det er samtidig også vores lyst og passion, så det er vores ”hobby”. Når det ikke længere er det, skal man lade være,” siger Carsten.

Mere eller mindre af i teaterbranchen?

Drama, skuespil, ballet, musikteater, readings… Teaterkunsten og -branchen rummer mange forskellige kunsttyper og kunstarter.

Har vi den rette balance, eller er der noget, som du ville ønske, der var mere eller mindre af i teaterbranchen?

”Der er flere ting af forskellig art, som jeg savner i teaterbranchen og kulturlivet i det hele taget,” siger Carsten.

”For det første kunne jeg godt tænke mig noget mere nyskrevet dansk dramatik,” siger Carsten.

”For det andet kunne godt tænke mig en mere generel kulturpolitisk diskussion. Kultur er en masse forskellige ting, og det skal både underholde OG give ”foder” til både tanker og sjæl. Det gør noget ved os, og det rører os. Det vil sige, at vi oplever en mental forandring. Men alting koster, så jeg kunne godt tænke mig, at tager en mere overordnet diskussion – den har stort set været fraværende i det politiske landskab længe!,” siger Carsten.

”For det tredje kunne jeg godt tænke mig en større diversitet og et mod til at tænke anderledes og f.eks. bruge andre skuespillere. Det er forfriskende at se så mange ”mørke” på scenen i ”The Book of Mormon”. Jeg ville ønske, at man generelt turde bruge andre end ”Tordenskjolds soldater” – men naturligvis med respekt for respektive scenekunst,” siger Carsten.

Unge og teater – tænker du over det?

Der er mange, der kæmper om de unges gunst indenfor underholdningsgenren. Man skal derfor være bevidst om målgruppen.

Fra "The Book of Mormon" på Det Ny Teater. Carsten Svendsen og Lea Thiim Harder. Foto: Miklos Szabo
Fra “The Book of Mormon” på Det Ny Teater.
Carsten Svendsen og Lea Thiim Harder.
Foto: Miklos Szabo

Så spørgsmålet er egentligt, om unge skal i teatret.

”Ja!,” siger Carsten og fortsætter: ”Teatret kan noget unikt. Som sagt er det live, så vi er alle mennesker af kød og blod, hvor der eksisterer det her nærvær. Så længe, at vi gør det sjov og interessant og samtidig gør det godt, tror jeg, at også de unge vil komme i teatret. Det er en fælles og intens oplevelse, som alle bør give en chance! Samtidig skal teatret ikke tale ned til publikum, men det skal tale TIL publikum. På den tror jeg, at vi med ”The Book of Mormon” kan lokke dem, som ikke ellers kommer i teatret, ind i huset, så vi kan skabe en masse nye teatergængere.”

 

Fotos: Hein Photography, Benny Rytter, Isak Hoffmeyer, Miklos Szabo, Lars Horn

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Spotlight: Mads M. Nielsen

Af Christian Skovgaard Hansen og Mette Herschend   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet ...

Spotlight: Mungo Park, Allerød

Af Christian Skovgaard Hansen Fokus på Nordsjællands scene i Allerød. Denne gangs ’Spotlight’ er ...

Spotlight: GROW og GROWINSANE

Af Christian Skovgaard Hansen   Her på Ungt Teaterblod har vi denne gang fokus ...

Spotlight: Nørrebro Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod Nørrebro Teater ...

Spotlight: Thomas Corneliussen

Af Jonas Gudmand Thomas Corneliussen virker som en af den slags mænd, man ikke ...

Spotlight: Stig Jarl

Af Jonas Gudmand   Stig Jarl: Teateret er en kærlighedserklæring   Vi i Ungt ...