Spotlight: Ina-Miriam Rosenbaum

Af Carina Blangsbøll

 

Ungt Teaterblod har i dette Spotlight haft fornøjelsen af at tale med Ina-Miriam Rosenbaum. Ina-Miriam er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og modtog i 2011 Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i ‘Goebbels Time’ og ‘Marguerite – en pige med pep’. På TV har hun bl.a. medvirket i serierne ‘Anna Pihl’, ‘Borgen’ og ‘Bryggeren’.

 

Ina-Miriam er aktuel i ‘Fandens Oldemor’ der i øjeblikket spiller på Teater V, og kun 4 dage inden premieren havde Ina-Miriam fundet en time til os i hendes travle kalender, hvor hun for tiden har ekstra travlt, da hun i ‘Fandens Oldemor’ både er skuespiller, forfatter og producent. Vi starter med at tale lidt om Ungt Teaterblod, som Ina-Miriam spørger meget interesseret til, og det er jo rigtig dejligt!

 

Ina-Miriam som skuespiller

Ina-Miriam fortæller, at hun faktisk ikke ville være skuespiller til at starte med:

 

”Jeg ville gerne være journalist, og så teateranmelder og så nærmede det sig jo teatret. Senere ville jeg være instruktør, men det kræver jo en vis erfaring med faget. Jeg blev student ret tidligt, allerede som 18-årig, og det var min far, Simon Rosenbaum, der spurgte, hvorfor jeg ikke overvejede at blive skuespiller. Jeg havde aldrig troet nogen kunne se en skuespiller i mig. Min søster, Pia Rosenbaum, var skuespiller og fem år ældre end mig. Vi er meget forskellige, selvom vi bliver forvekslet hele tiden.”

 

”Jeg kom ind anden gang, jeg søgte på skuespillerskolerne og startede på Statens Teaterskole allerede som 20-årig. Jeg har tit overvejet andre uddannelser, da jeg godt kan lide nye udfordringer, og på en måde overvejer jeg stadig at læse jura. Jeg er stadig på jagt efter nye udfordringer, selvom jeg har været skuespiller i 33 år”, siger Ina-Miriam og griner.

 

im_1 foto Anders Hjerming
Fotograf: Anders Hjerming

 

Unge og teater

Hvad synes du om unges teatervaner? Er det noget, du tænker over?

”Det er man nødt til at tænke over – især når man er producent. Jeg tror på, at de unge søger ind til det, der sker nu, og det der er det aktuelle. De unge søger, hvad der sker for øjnene af dem, og teatret er nuets kunst. Da jeg spillede ’Marguerite – en pige med pep’, spillede vi for mange unge og ældre mennesker. Mange af de unge havde hørt om Marguerite Viby fra deres bedsteforældre, og det var en fortælling, der påvirkede dem, når de så stykket.

 

Jeg synes, teatret er meget tilgængeligt – også for unge. Jeg synes på den anden side ikke, vi skal lefle for det unge publikum. Jeg mener alle tuner ind på noget forskelligt. Det er heller ikke alle ældre mennesker, der har lyst til at se det samme. Det er meget normalt, at der er perioder i ens liv, hvor man ikke ser så meget teater. Ikke fordi man svigter teatret, men fordi man f.eks. får børn. Man har travlt med andre ting i livet, og så kan man vende tilbage til at se teater igen.”

 

Er der forskel på, om unge ser opera eller et teaterstykke?

Ina-Miriam fortæller: ”Der er nok forskel på, om de unge ser opera eller teater – og så alligevel ikke. Jeg lavede en ungdomsopera af Andy Pape sidste år. Den handlede om klimaet, og jeg så et billede af publikum fra, da forestillingen lige havde spillet for 500 unge mennesker i Sønderborg. De var helt vilde med den opera, og de sad og jublede med armene i vejret alle sammen.

 

Jeg skelner ikke så meget mellem genre i scenekunsten. Vores fag er en lille bitte andedam, og det mener jeg ikke positivt. Vi har en tendens til at sætte folk i bås. F.eks. da jeg lavede revy, syntes folk kun, jeg var revykunstner. Da jeg så begyndte at instruere, så var jeg lige pludselig kun instruktør. Jeg synes ,vi er så hurtige til at sætte folk i bås. Ja, som skuespiller kan man være bedre til at lave film, end man er til teater. Men i scenekunsten er der ikke så langt fra det ene til det andet, fra det tragiske til det komiske.

 

Jeg startede selv i den tunge ende af repertoiret med de seriøse ungpigeroller. Men hvis ikke du har humor med i en forestilling, kan du ikke få nogen til at æde bunden, til at tage imod dybden og alvoren i en fortælling. Der skal være lidt af begge dele.”

 

Ina-Miriam og de mandlige roller

Du har spillet en del mandlige roller. Er der er noget, du godt kan lide ved at spille mand?

”De mandlige roller er ikke noget, jeg søger, men jeg indså hurtigt, at jeg kunne gøre det, fordi jeg ikke er forfængelig som skuespiller. Jeg kan lægge min kvindelige og naturlige forfængelighed fra mig, når jeg spiller. Det var dog ganske specielt at spille Joseph Goebbels, som er et menneske, jeg har MEGET svært ved at identificere mig med. Der var mange modsætninger i det. F.eks. er jeg en jødisk pige, der spiller en mandlig nazist.

 

Det er et distanceforhold, der gør sig gældende, og man kan ikke være forfængelig der. Det lægger jeg fra mig, når jeg skal spille en rolle. Nogle gange lykkes det også at være sjov. Man kan netop ikke være sjov, når man er forfængelig. Komik handler jo ofte om at sætte sig selv til skue i akavede situationer.”

 

Er der andre ting man kan tillade sig, når man som kvinde spiller en mand?

”Jeg vil ikke sige, at der er andre ting, man kan tillade sig, når man som kvinde spiller mand. Men man finder simpelthen ud af, hvor meget mænd tillader sig. Der er andre grænser for, hvordan man som mand kan opføre sig, og det kan jeg bruge på scenen.”

 

Fra 'Fandens Oldemor'
Fotograf: Anders Hjerming. Fra ‘Fandens Oldemor’

 

Ina-Miriam og hendes fremtidsplaner

“Jeg har planer om at holde lidt fri. Jeg har arbejdet meget, og så har jeg lige mistet min far. Det er en stor omvæltning i livet. Det føles modsætningsfyldt at arbejde så meget midt i en stor sorgfase. Så jeg håber, jeg har mulighed for at holde fri en måned eller to.

 

Der er så mange ting omkring det at spille, der driver mig. At stå på en scene kræver parathed og nærvær. Det er det, der giver mig “kicket”, som gør, at jeg bliver ved. Jeg bliver ved med at forme en forestilling og opleve den på ny fra dag til dag, og det er en sportspræsentation, der både mentalt og fysisk er krævende, men også givende. Så det er det der gør, at jeg bliver ved.

 

Så når jeg har slappet lidt af, vil jeg fortsætte igen med et nyt projekt. Jeg skal først instruere en countrymusikforestilling på Randers Egnsteater, og så er der planer om at sætte Rhea Lemans ’Goebbels Time’ op igen – som international produktion. Vi må ud i verden med denne her forestilling, og vi vil gerne have den op til CPH STAGE og til Edinburgh Festivalen. Så er der også lige nu nogen, der arbejder på at få den til Brasilien og spille. Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt ud over Danmarks grænser.

 

Jeg vil gerne bruge min kunst til noget. Lige nu er der så mange der taler i munden på hinanden i verden, og hvem skal man lytte til? På de sociale platforme og i alle medier taler eksperter og ignoranter side om side. Alt bliver lige vigtigt og dermed lige uvigtigt! Det er faktisk den allerinderste drivkraft, jeg har for spille ‘Fandens Oldemor’, jeg nu er aktuel med.”

 

Har du nogle råd til dem, der gerne vil være skuespillere?

Jeg plejer at være lidt flabet her. Jeg plejer at sige til folk, at det er meget enkelt at være skuespiller. Man skal gøre sig klart, hvad ens talent er, og hvad det særlige er, som man kan bidrage med. Om det så er en lille ting, man kan bruge ved sit udseendende eller ved sin stemme, det er sådan set lige meget. Bare man finder noget, der er ens eget. Agnes Henningsen siger ganske klogt: “Talent er noget ejendommeligt i sindet, noget som ingen anden kan udtrykke. Resten er bare om igen, om igen.”

“Det er enkelt at stå på scenen, men man er kun nærværende, hvis man har modet til det. Man skal gøre sig klart, hvad man gerne vil udtrykke. Hvad er det, der er særligt ved dig? Hvad er der så specielt ved den måde, du gør det på? Resten det er bare om igen, om igen.”

 

Hvorfor skal man se ‘Fandens Oldemor’?

“Argh, det må du ikke spørge om 4 dage inden premieren”, udbryder Ina-Miriam og griner. “Okay, man skal se ‘Fandens Oldemor’, fordi det bliver en meget anderledes forestilling. Det er en ret uforudsigelig forestilling. Så skal man også se den for at genoplive sin lyst og smag på de her to mennesker: Agnes og Poul Henningsen. Forestillingen giver os et spark i røven, der hvor vi er lige nu, og det er godt at blive bekræftet i, at noget der er historisk, samtidigt kan være så aktuelt som det er i dag.”

 

******

 

Det er det sidste, vi når at tale om, inden interviewet slutter, og Ina-Miriam suser videre til prøve i Valby. Hos Ungt Teaterblod er vi meget glade for at Ina-Miriam fandt tid til at tale med os, og vi ser frem til premieren den 10. september og ønsker al mulig pøj pøj fremover.

 

Info om ‘Fandens Oldemor’

Fandens Oldemor har premiere den 10. september på Teater V i Prøvehallen i Valby, og spiller kun indtil 20. september, derefter skal forestillingen på turne 34 steder i landet, så mon ikke den kommer forbi dig?

Husk at hvis du er under 25 år koster billetten på Teater V til forestillingen 125 kr., og hvis man er 6 unge under 25 år, så koster billettenkun 40kr pr. person. Det er billigt!

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Spotlight: Nørrebro Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod Nørrebro Teater ...

Spotlight: Stig Jarl

Af Jonas Gudmand   Stig Jarl: Teateret er en kærlighedserklæring   Vi i Ungt ...

Spotlight: Vendsyssel Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod Vendsyssel Teater, ...

Spotlight: Dan Zahle

Af Jonas Gudmand    Har du tænkt over, hvem der spiller sponsoren i julekalenderen ...

Spotlight: GROW og GROWINSANE

Af Christian Skovgaard Hansen   Her på Ungt Teaterblod har vi denne gang fokus ...

Spotlight: Katrine Greis-Rosenthal og Thue Ersted Rasmussen

Af Christian Skovgaard Hansen   Denne gang retter Ungt Teaterblod spottet mod Katrine Greis-Rosenthal ...