Spotlight: Louise Fribo

Af Carina Blangsbøll

 

Ungt Teaterblod har fornøjelsen af at præsentere næste Spotlight, som denne gang handler om Louise Fribo. Louise er uddannet fra Bush Davies School i England i 1989, og i 2003 blev hun uddannet operasanger fra The Royal Danish Opera Academy.

 

Louise Fribo – hvem er det?

På film og TV har hun bl.a. medvirket i julekalenderne ’Skibet I Skilteskoven’ samt ’Hallo, Det Er Jul’, og til næste år kan hun opleves i filmen ’Klassefesten 3’.

 

Louise har lagt stemme til en hel række tegnefilm, herunder de danske udgaver af Disneys Belle i ’Skønheden og Udyret’, Ariel i ’Den Lille Havfrue’ samt Mary i ’Mary Poppins’. Louise kan høres til diverse koncerter rundt i landet, og hun medvirker i operaer og musicals i både ind- og udland. Herhjemme har Louise senest kunne opleves i ’I Love Musicals’, der turnerede i efteråret 2014 samt i Det Ny Teaters ’Love Never Dies’ fra 2013 og ’Tell Me On A Sunday’ fra 2014.

 

Louise er aktuel som Abbedissen i Det Ny Teaters opsætning af ’Sound Of Music’, der spiller indtil nytår. Midt i det travle opløb med prøver og forpremierer, mødes Louise til en snak med Ungt Teaterblod.

 

Louise fortæller selv:

”Jeg havde søgt ind på Det Kongelige Teaters Balletskole, og de var meget interesserede i at få mig optaget og fortalte mig, at jeg havde scenetalent. Jeg røg lidt ind og ud af balletskolen, men blev til sidst afvist, pga. noget med mine hofteskåle. Der var ikke plads nok i dem til at gøre de ting, en balletdanser skal kunne, og så havde jeg faktisk allerede lidt problemer med knæet dengang.

 

Det var Jette Muus, min private balletlærer, der kom og sagde til mig, at jeg skulle videreuddannes. Hun havde lige været i England og kigge på 5 balletskoler. Jeg vidste ikke selv, hvilken skole jeg skulle vælge, og så kom hun og sagde til mig, at jeg skulle søge ind på denne her, for det var den bedste. Det hele skete lige, da jeg skulle til at flytte gymnasium. Og jeg kan huske, at en af mine kammerater fortalte, at jeg var blevet råbt op i klassen, og da der så ikke kom noget svar fra mig, råbte en af dem pludselig ’Louise er taget på balletskole i England’. Min mor og jeg havde helt glemt at melde mig fra gymnasiet, da det hele var simpelthen gået så stærkt.

 

I England blev jeg jazzdanser i stedet, som jeg bl.a. var i ’Cats’. På den måde belastede jeg ikke knæene ligesom i balletten. I jazzdans er det lidt mere lige ud med fødderne, frem for sidestillet og vredet fodstilling som i ballet.

 

Fribo.image1

 

Musicals fængede mig allerede, fra jeg var helt ung. Jeg kan huske, at den første musical jeg så, var ’Guys and Dolls’ på Det Kongelige Teater. Jeg var cirka 12 år, og da jeg så den, vidste jeg bare, at det var det jeg ville lave. Det var egentlig et tilfælde, at jeg kom til at se ’Guys and Dolls’, for jeg så mest ballet og opera. Jeg havde set alle de store operaer som ’Carmen’ og ’La Boheme’, allerede fra jeg var helt lille, da mine forældre var klassiske musikere i kapellet.

 

Jeg dansede jo selv ballet, og desuden spillede jeg violin og sang i DR’s Pigekor. Og jeg tror, at det, der fascinerede mig ved musicalen var, at man kunne kombinere dans, udtryk og sang i én forestilling. At se hele kombinationen af de her tre ting på scenen. Det var også det, som jeg ville lave, det fængede mig bare lige med samme.

I den amerikanske og engelske performeruddannelse, bruger man et begreb der hedder ’Triple Threat’. Det handler om, at man træner dans, sang og skuespil på samme niveau, og det er vigtigt, at vi får indført det i uddannelserne herhjemme. Jeg arbejder lige nu på at starte en skole sammen med Anne Rosing Instituttet, og her skal eleverne lære at danse, synge og spille på lige højt niveau. Det tager selvfølgelig en del år at starte sådan en skole op, men vi er i gang.”

 

Unge og Teater

Er unges teatervaner noget, som du tænker over?

”Jeg må nok indrømme, at det ikke er noget, jeg tænker så meget over. Det er også derfor, jeg virkelig gerne ville lave det her interview. Jeg synes, at det er fantastisk vigtigt, at unge mennesker ved, at teatret findes, og det er så godt, at der er nogen der gør noget for, at give de unge indblik i teatret. Når man ser teater, er man nødt til at være med og være tilstede. Man er samlet i samme rum, performere og publikum og det foregår i nuet. Det fantastiske nu, det er det, der er så vigtigt ved teatret.”

 

Er der forskel på, om unge ser opera eller musicals?

”Vi skal ikke være så bange for, at de unge ikke ser opera. De unge mennesker, der ser opera i dag, har en fortid, et modent sind og en naturlig interesse for det. De kender teatermiljøet. Jeg tror, at opera kræver, at man har noget livserfaring. At forstå og glædes ved en opera kræver altså bare et modent sind. Når man ser en opera, kan det gå meget langsomt, f.eks. kan der være en lang arie, hvor man synger ’jeg dør —-’.  Opera er en mere langsommelig proces, og jeg tror bedre, at man kan værdsætte det, når man bliver lidt ældre.

 

Hvis vi bare får de unge i teatret, er det ikke så vigtigt, hvilken genre de ser. Lige pludselig får de også interesse for de andre scenekunstgenrer. ’Ej, er der også den slags forestillinger’ eller ’Hvad er det mon for noget?’. Så længe de unge kommer i teatret og ser musikteater, musicals, teaterkoncerter m.v., så skal der nok være nogen, der efterhånden får øjnene op for operaen.

 

Jeg forstår ikke, hvorfor man gør det til sådan et stort problemfelt, at der ikke er nok unge, der ser opera. De skal nok komme ind og se det på et tidspunkt. De unge er bare ikke hovedmålgruppen, når det kommer til opera. Det var altså i 1940’erne, man gik ind og så opera allerede som 20-årig! Jeg så det heller ikke selv, da jeg var ung, der var ikke noget ved opera der fængede mig. På den måde favner musical en lidt bredere målgruppe end opera.”

 

Hvad var det så, der fangede din interesse ved opera?

”Jeg blev træt af at lave musicals. Jeg havde lavet musicals i 10 år, fra 1989 til 1999. Så jeg tænkte, at jeg måske skulle prøve noget andet. Jeg havde lavet en del film og tv, så jeg overvejede lidt at læse hos en skuespiller. Tonny Landy sagde, at jeg skulle vælge at gå operavejen, fordi jeg havde så meget erfaring med at stå på en scene. Jeg havde trænet meget klassisk med violinspillet og korsangen, men jeg havde aldrig set mig selv som operasanger.

 

Jeg valgte at søge ind på operaakademiet, da jeg gerne ville have noget feedback på min stemme. Da jeg så ovenikøbet kom ind, var det lidt en overraskelse, men jeg ville rigtig gerne udvikle min stemme, da jeg følte den stod lidt i stampe.

 

Jeg var 29 år på det tidspunkt, og efter optagelsesprøven fik jeg at vide, at det var sidste gang, jeg havde haft mulighed for at søge ind, da man skal være under 30 år for at starte på uddannelsen. Det var jo ret heldigt, og i dag er jeg super glad for, at jeg valgte at gå operavejen.”

 

Er der forskel på brugen af din stemme, når du synger hhv. musical og opera?

”Jeg har brugt 15 år på at udvikle min stemme, til at veksle mellem teknikkerne. Det er selve klangen og lyden af stemmen der er den vigtigste. I opera skal det være stort, man har ingen mikrofon, og man skal kunne høres ud over orkestergraven og alle musikerne. Opera kræver, at man skal kunne larme. I musicals handler det om at bruge et mere dynamisk og varieret udtryk, både i stemmens volumen og i spillestillen.

 

For mig har jeg lidt glemt, hvornår skellet mellem musical og opera er sket. Det er blevet en naturlig del af det, som jeg gør. Det ville lyde lidt mærkeligt, hvis man sang opera med en musicalklang eller sang musicals med en operaklang. Det ville lyde alt for gammelt og forkert med operaklang i en musical. Så fokusset er klangidealet, ja, og så er det noget helt teknisk, der sker inde i munden med ens stemmelæber og ganebuer.”

 

Det Ny Teater - The Sound of Music - 9/2015

 

Hvorfor skal vi se ’Sound Of Music’?

”Hvis man er i tvivl om man skal se ’Sound of Music’, så skal man se filmen først. Du skal finde ud af, om du kan lide musikken, og hvis du kan det, så skal du se forestillingen. Det handler om, at du skal kunne åbne dit hjerte for musikken, og så kan man ikke undgå at blive glad af det. Det er jo en børneforestilling, så der er mange forældre, der tager deres børn med ind og ser den. Og så er der selvfølgelig også mange voksne og ældre, der gerne vil ind og se forestillingen på ny.

 

Det kan være, at der ligger noget sentimentalt omkring ’Sound Of Music’ og det i sig selv gør, at mange bliver fyldt af gamle minder, og måske vil de gerne opleve det hele igen eller dele oplevelsen med deres børn.

 

Jeg har aldrig selv set filmen som barn, det måtte jeg ikke for min far. Han syntes nemlig, det var noget ’sentimentalt pladder’. Så jeg kan huske, at jeg først så filmen, da jeg var blevet voksen.

 

Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II har med ’Sound Of Music’ dannet skole for den klassiske musical, og det er ret genial musik, de har lavet i den. Musikken i musicalen er simpelthen uovertruffen. I ’Sound og Music’ kan vi se, hvad det er, andre musicals står på skuldrene af. Så på den måde er ’Sound Of Music’ grundlaget til, at vi i dag har andre musicalklassikere som ’Jekyll and Hyde’ og ’Phantom of the Opera’. Musik har bare en kæmpe betydning i folks liv. Musicals og operaer har samme betydning. De er underholdning og gør, at du bliver ramt af ekspansion i hjerte. Teater har et lag, man kan spejle sig selv i, og når du ser et teaterstykke kommer ordene ind gennem øret. Musicals og musik har noget, der rør dit hjerte, musikken kommer ind alle vegne, og går helt ind i din krop. Og vi skal altid se musikteater, uanset om det er musicals, operaer eller teaterkoncerter”.

 

Oven på den musikalske opfordring, skal Louise tilbage til prøverne på Det Ny Teater inden den 2. forpremiere på ’Sound Of Music’. Vi ønsker pøj pøj fremover og takker Louise for indblikket i musikkens verden.

 

https://www.facebook.com/Louisefribokoncert kan du se hvilke dage, Louise er aktuel i ’Sound Of Music’.

 

Foto: Miklos Szabo og Det Ny Teater

 

 

 

lg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

lg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Spotlight: Niels Skovgaard Andersen

Af Jonas Gudmand   Ny skuespillerelev-serie på Ungt Teaterblod Ungt Teaterblod har fået den ...

Spotlight: Thomas Corneliussen

Af Jonas Gudmand Thomas Corneliussen virker som en af den slags mænd, man ikke ...

Spotlight: Københavns Musikteater

Af Jonas Gudmand ”En Reumert-nomineret mand og en professionel stuntkvinde” I Ungt Teaterblod vil ...

Spotlight: Lars Mølsted

Af Christian Skovgaard Hansen og Mette Herschend   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet ...

Spotlight: “Vagtskifte” på Mungo Park

Af Christian Skovgaard Hansen   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod ”vagtskiftet” på ...

Spotlight: GROW og GROWINSANE

Af Christian Skovgaard Hansen   Her på Ungt Teaterblod har vi denne gang fokus ...