Spotlight: Mathias Sprogøe Fletting

Af Jonas Gudmand

 

I dette Spotlight retter vi det på Mathias Sprogøe Fletting, der her efter sommeren har gennemført 3. året på Aarhus Skuespillerskole. Ligesom med de andre skuespillerelever har vi spurgt ind til tiden før, han begyndte at tage til optagelsesprøver, selve optagelsesprøverne, hvordan det har været at gå på skuespillerskolen indtil videre, og hvilke tanker han har om sin egen fremtid som skuespiller.

 

Starten på skuespillerinteressen

Oprindeligt er Mathias fra Vanløse, og hans interesse for skuespil blev vækket, fordi begge hans forældre er uddannede skuespillere, og derfor hørte meget om det i hans hverdag. Men som lille spillede han ikke skuespil. Han ønskede nemlig at holde det væk, fordi der måtte være noget andet til ham, tænkte han, fordi det ikke skulle være en selvfølge, at han blev skuespiller ligesom hans forældre. Han ville gerne selv træffe sit valg om sin fremtid.

 

1

 

Da Mathias begyndte at snuse til skuespillerfaget, var det mere ud fra en teknisk interesse. Han var f.eks. interesseret i film, om hvordan et manuskript blev sat sammen, hvordan en instruktør arbejdede, og hvordan det fungerede bag en scene.

 

Han var runner på tv-serien Borgen, og her blev hans opmærksomhed rettet mod skuespillerne og instruktøren. Denne opmærksomhed gjorde, at han ville afprøve skuespillet for at finde ud af, om det var noget for ham. Faktisk ville han helst have, at skuespillet ikke var noget for ham. Men det skulle lige afklares.

 

Derfor startede han på Rødkilde Teaterhøjskole i foråret 2010, fordi begge hans forældre havde undervist der og talt godt om det. Før Rødkilde havde han kun gået på et dramahold i gymnasiet for at se, hvad det var. Det var dog ikke nogen stor oplevelse, da mange gik der for at undgå at få lektier for. Derfor blev hans indsats kun halvhjertet, fordi de andre ikke tog det seriøst.

 

Det første halve år på Rødkilde, synes han, var spændende, og at det føltes rigtigt at være der. Men det var som om, at han ikke forstod undervisningen helt rigtigt. Derfor købte han et halvår til, og det gav et meget anderledes halvår. Der var en meget social højskolestemning på stedet, og i det sidste halve år skiftede han sit fokus på det sociale til at have det på timerne.  Det gav ham en større forståelse for skuespilundervisningen. Opholdet på Rødkilde gjorde, at han pludselig var afklaret om, at han gerne ville skuespillervejen. Helt imod den oprindelige intention.

 

Efter Rødkilde var han pædagogmedhjælper, indtil han startede på skuespillerskolen i Aarhus. Han fortæller, at det gav mening for ham at arbejde med børn, fordi han kunne få lov til at lege. Børnene var umiddelbare, og det var en god dag, når der var tid til at lege.

 

En glad sang gjorde ham lystsluppen

Første gang Mathias søgte ind på skuespillerskolerne var i 2011. Han brugte kun 10 dages forberedelse til sin første 1. prøve. Hans håb var bare at gå videre til én 2. prøve. Men han var helt på røven over, at det endte med, at han var til 3. prøve i Århus og til 2. prøve i både København og Odense.

 

Mathias’ erfaring fra hans første optagelsesprøver er, at han havde tendens til være meget seriøs og målrettet, hvilket kunne gøre ham anspændt. Hans feedback fra skolerne var, at de tvivlede på hans glæde ved at spille skuespil. Han skulle også huske, at det var sjovt at spille. Det blev han provokeret af, fordi han tog det meget seriøst. Men det resulterede i, at han anden gang han søgte fandt en balance mellem at tage det seriøst og have det sjovt, mens han var til prøve.

 

Han fik et råd om at høre noget musik lige inden, han skulle til prøve, der kunne gøre ham glad. Det fulgte han, så 3 minutter inden han skulle til prøve, hørte han noget musik, der gjorde ham glad. Så kom han ellers halvdansende ind af døren til juryen, der gjorde, at de kunne mærke, at han ville være der. Det gav ham en lystsluppenhed, og dermed kunne han være mere fri til prøven.

 

Det endte med, at han blev optaget på skuespillerskolen i Aarhus, anden gang han søgte.

 

 

2

 

Tiden på Aarhus Skuespillerskole

Inden han startede på skolen, havde han en ret god idé om, hvordan det ville være at gå der, fordi han havde talt med andre om det. Og han vidste, at det ikke bare ville være lyserødt det hele, og at det ville blive til mange lange dage. Det var han også rimelig indstillet på. Nu, efter at have været igennem 3. året på skuespillerskolen, kan han mærke, at han er faldet mere til ro, og at han ikke har behov for at befinde sig på skolen hele tiden, som før i tiden. I starten er man der hele tiden, fordi man ikke vil gå glip af noget.

 

Når man starter på skuespillerskolen, bliver det på et tidspunkt mere et arbejde. Ligesom dengang han gik på Teaterhøjskolen Rødkilde. Nu vil han nogle gange bare gerne hjem efter skoledagen er slut. For det kan være anstrengende at være sammen med de samme 7 andre på holdet nærmest konstant.

 

Men han siger også, at det er forskelligt i perioder, hvordan han har det med at gå der. Men på et tidspunkt blev det bare en skole. Og han kan føle sig utaknemmelig, hvis der er en dag, hvor han ikke orker at tage til sangundervisning.

 

Deltagelse i optagelsesjuryen

På 2. året var Mathias observatør i juryen til optagelsesprøverne. Han overvejede inden, om det var noget for ham at være en del af. For ville han mon kunne sætte ord på, hvad han så, nævner han. Han var i det hele taget i tvivl, om han var god nok til at observere. Men han blev positivt overrasket over, at han godt kunne det.

 

Han var også med i juryen for at sammenligne med, hvad han selv gør. Han fortæller, at til en 2. prøve kan man se ret meget på 6. min, og han fik selv en fornemmelse af, hvad han selv kunne lide. Han fortæller også, at dem der sidder i juryen til 1. prøven er ret skarpe. Når juryen er indstillet på det, kan den efter ét til halvandet minut fornemme meget om de forskellige skuespilleraspiranter.

 

Gode råd til skuespilleraspiranter

Det er vigtigt, at man finder en tekst, der fungerer for en. Det skal være en tekst, der sætter noget gang i en. Man kan blive foreslået en tekst, men juryen vil kunne se, hvis man ikke selv har villet teksten. Inden han tog til optagelsesprøve, læste han tekster på Det Kongelige Bibliotek. Han kunne mærke hvilke tekster, der gjorde indtryk på ham, når de rørte ham, og når de skabte billeder i hovedet på ham. Han endte med at vælge den tekst, der havde den historie og karakter, der gav bedst mening for ham.

 

Fremtiden

Det er ikke soleklart, hvad han helst ville spille, hvis han selv måtte bestemme. Efter lidt betænkningstid siger han, at han godt kunne tænke sig en Shakespeare-karakter, som f.eks. Richard d. 3 eller Iago (fra Othello).

 

Lige nu har han ikke nogen planer om, at skulle skrive sin egen dramatik, og han har heller ikke nogen drøm om at gøre det. En dag vil han gerne prøve at instruere. Han vil også gerne undervise en dag. Også for at få sat alt det i system, han selv har lært. Lige nu bruger han intuitionen som arbejdsredskab, men han vil også gerne rumme andre forskellige tilgange til skuespillet. Det mener han nemlig, at han vil blive en bedre skuespiller af.

 

Lige nu vil han ikke undervise skuespilleraspiranter til en optagelsesprøve, fordi han ikke ved, hvordan han formår at få aspiranten til at opdage noget, han selv har opdaget om personen. Talentet ligger i at aspiranten skal finde vejen selv. Det er en drøm for Mathias, at han en dag kan gøre det for nogen en dag.

 

Hvorfor dig & skuespil?

Mathias siger, at det for ham handler meget om karaktererne. At man er med til at give en karakter liv. Det er spændende at udforske et andet menneske – en spændende transformation. Du kan gøre alt uden at stå til regnskab for det. Samtidigt har han en pagt med de andre skuespillere om at fortælle historien i en forestilling. Det er en ventil og et frirum, fordi han formidler en karakter og ikke ham selv.

 

Han synes også det er fedt, at man kan prøve en masse, når man tager til prøver. Der skal man bare give den gas. Det er fedt, når man møder medspillerne i øjnene.

 

Han har ikke nogen politisk dagsorden med at være skuespiller. Han er ikke i branchen for at fortælle, at verden er dårlig. Det er måske ikke så inspirerende, siger han selv, og fortæller videre, at han nok bare gør det af egoistiske grunde.

 

******

 

I dette interview har Mathias Sprogøe Fletting udstrålet, at han er en imødekommende mand, der virker meget nærværende. Der er den fine detalje ved ham, at der en form for myndighed over ham, når han taler. Samtidigt fornemmer jeg et underspillet glimt i øjet hos ham og et varmt hjerte.

 

Os på Ungt Teaterblod ønsker Mathias en masse pøj pøj’er med hans sidste år på skuespillerskolen og hans karriere fremover.

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Spotlight: “Vagtskifte” på Mungo Park

Af Christian Skovgaard Hansen   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod ”vagtskiftet” på ...

Spotlight: Mads M. Nielsen

Af Christian Skovgaard Hansen og Mette Herschend   Ungt Teaterblod retter denne gang spottet ...

Spotlight: Mungo Park, Allerød

Af Christian Skovgaard Hansen Fokus på Nordsjællands scene i Allerød. Denne gangs ’Spotlight’ er ...

Spotlight: Stig Jarl

Af Jonas Gudmand   Stig Jarl: Teateret er en kærlighedserklæring   Vi i Ungt ...

Spotlight: Morten Krogh, festivalleder for CPH STAGE 2015

Af Christian Skovgaard Hansen ”CPH STAGE er hele Danmarks teaterfestival” Nu er vi klar ...

Spotlight: Louise Fribo

Af Carina Blangsbøll   Ungt Teaterblod har fornøjelsen af at præsentere næste Spotlight, som ...