Anmeldelse: Under dybet, Det Kongelige Teater
Af Ida Spedtsberg
Har du nogensinde drømt om at høre fem operasangere fremføre ”My humps” af Black Eyed Peas på en dansk nationalscene? Ja? Så har du din chance nu.
I en helt ny genreløs opsætning får du det bedste fra alle verdener, når 45 dansere fra Det Kongelige Teaters ballet, fem bassunister, fem operasangere, en elektronisk musiker og en popsangerinde løfter kuplen til nye højder i nysatsningen Under Dybet.
I fokus er ritualet. En ceremoni, som de kunstneriske hjerner bag Under Dybet mener, langsomt er gledet væk fra vores dagligdag. Men som vi måske stadig har brug for. Vi tager derfor på en tre-akts-tur gennem fødsel, seksualitet og død. Og det er ikke bare noget, vi ser; det er noget, vi oplever. For vi, og forestillingen, er selve ritualet. Eller det er i hvert det, der står i programmet. Og det lykkedes til dels, selvom det unægtelig er svært ikke at tolke dansernes oplevelser på scenen som en genfødsel i sig selv.
Jeg var ærligt skeptisk, inden jeg satte mig sædet. For der er altid utroligt mange felter at træde på, når man mikser genrer – og de fleste rammer ved siden af.
Her var vi dog ikke ved siden af. Men lige i den harmoniske midte. Jeg blev blæst bagover af en velorkestreret, gennemtænkt forestilling, der både overraskede og begejstrede. Og en stor del af den ære skyldes Anja Behrens, der er hjernen bag iscenesættelsen og librettoen i tæt samarbejde med scenograf Christian Albrechtsen og et større kunstnerisk team.
Der er nemlig power i numbers. Og selvom det væltede frem med kunstnere, så var det i det store hele en kraftfuld, omfavnende oplevelse. Første akt kom lidt svært fra start men blev løftet af forestillingens første store ensemble-stykke af danserne fra Den Kongelige Ballet. 45 dansere i en hvirvlende cirkel. Og så var musikken, arrangeret af Jeanett Albeck, en forfriskende overraskelse med sit mix af pop-bangers fra bl.a. Madonna og Robyn.
Men i anden akt tager det rigtigt fart, når vi entrerer seksualiteten med humor – og liflige trin. Måske forstår jeg også konceptet bedre efter en kort pause. Eller også er de koreografiske beslutninger, taget af koreograferne Sebastian Kloborg og Oliver Starpov, simpelthen bare bedre. For dansemæssigt ligger vi os mest op af neoklassisk ballet og moderne dans, men i en enkelt frase i anden akt får vi også helt klassisk ballet med arabesque’er og flyvende tour en l’airs, mens vi fejrer seksualitetens sejr. En fin tanke, der dog skiller sig uheldigt ud fra resten af forestillingen, fordi det simpelthen er nær umuligt at få 45 forskellige dansere til at være tilpas ens.
I tredje akt bliver jeg så opslugt, at jeg glemmer at tage noter. Det sidste, der står på min blok, er således ”Ren perfektion, hvis man kan lide det skabede”. Og selvom akten handler om døden, er der plads til både det inderlige, det intense – og det skabede. Det er meget more is more, og jeg elsker det.
More is more er også kostumer og scenografi, der blandet det nedskalerede og nærmest nøgne med pang-farver, overdådige tylskrud og et kæmpe, glinsende dødningehoved. Det løser fint opgaven, og understøtter på bedste vis.
Jeg vil især gerne fremhæve Astrid Elbo. Som relativt nyudklækket solodanserinde var hun elektrisk, udtryksfuld og ekstremt svær at få øjnene fra. Det neoklassiske og moderne har altid klædt hende, og hun har både på Gamle Scene og andre af hovedstadens scener (senest på Betty Nansen Teatret) vist, at hun formår at kontrollere det ukontrollerbare i de mere abstrakte genrer. I Under Dybet excellerede hun især i den smertefulde død og genopstandelse i slutningen af første akt. I samme båd befinder Sebastian Haynes sig – efter et par år hos NDT i Holland, er han braget tilbage med sin ekstreme præcision og timing. At han ikke er solodanser endnu, fatter jeg ikke.
Så alt i alt tjek til genren. Tjek til tredje akt, der var noget nær perfektion. Tjek til hele lydtæppet og scenografien. Og tjek til at der heldigvis er flere billetter, så du kan komme afsted i teatret. Det kunstneriske team har sat en skyhøj barre for tværkunstneriske samarbejder – og jeg håber inderligt, genren er kommet for at blive på Det Kongelige Teater. Bravo.
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 20. april-10. maj 2024
Set den 20. april 2024
Fotos: Tejs Holm og Peter Morten Abrahamsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/ballet/under-dybet
Medvirkende: Dansere: Alexander Stæger, Astrid Elbo, Sebastian Pico Haynes, Stephanie Chen Gundorph, Eukene Sagues, Carling Talcott-Steenstra, Alexander Bozinoff, Emilie Palsgaard-Jensen, Ryan Tomash, Jimmy Coleman, Isabella Walsh, Phillip Katnelson, Ditte Stoltenborg Baltzer, Victoria Bell, Liam Redhead, Joscelyn Reneé Dolson, MacLean Hopper, Caroline Iversion, Meirambek Nazargozhayev, Nicolaas Janssen, Mayo Arii og Tomoka Kawazoe samt Corps de ballet (forskellige hold)
Basunister:Mads Hyhne, Kasper Thaarup, Jakob Munck Mortensen, Anders Flindt Mikkelsen, Petter Hängsel og Elias Fridolfsson
Operasangere: Elisabeth Halling, Magnus Gislason, Sten Byriel, Marianne Novrup Børch og Gitta-Maria Sjøberg
Pop-vokalist: Marianne Ernst Dam
Elektronisk musiker: Christian Vium
Koncept: Anja Behrens og Christian Albrechtsen i tæt samarbejde med det kunstneriske hold
Iscenesættelse: Anja Behrens
Scenografi og kostume: Christian Albrechtsen
Koreografi: Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg i samarbejde med danserne
Nykomponeret musik og arrangement: Jeanett Albeck
Lys: Mathias Hersland
Basunarrangør & Kapello: Jakob Munck
Musikproducer: Jeanett Albeck i samarbejde med Christian Vium
Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod