Anmeldelse: VHS vs. Betamax, Teatret Svalegangen

Af Sara Brun Nielsen, gæsteanmelder

 

I blinkende neon står året 1979 kort inden, at det skifter til 1980. En lille kernefamilie fejrer nytår i et tidssvarende moderne hjem, og det er i disse trygge omgivelser, et tragikomisk familiedrama udspiller sig. Jeg oplevede et stykke, hvor jeg fra start uvidende grinede højt med resten af publikum, indtil det gik op for mig, hvad det egentlig var, jeg overværede. Så kunne jeg ikke grine mere.

Tre voksne mennesker, der lige usmageligt bruger offerrollen til at dyrke egen egoisme og smålighed, og midt i denne klamhed er et barn fanget i midten.

Familievennen og forretningspartneren, Tommy, er overbevist om, at VHS’en er fremtiden, og får langsomt men habilt byttet familiefaren Axels klassiske Betamax-film ud med “store eksplosioner” og “biljagter” i videobutikken.

Det bliver mere end bare en formatkrig, det bliver en krig om kapitalisme vs. moral. For hvor meget ansvar har vi for vores medmenneskers kulturdannelse og dannelse helt generelt? Her hæver forestillingen sig ud over scenekanten og bliver samfundsaktuel i ekstrem grad. Facebook og demokrati – hvordan er det nu lige det hænger sammen? Og hvem har ansvaret?

Axel, der normalt fryder sig ved at være hævet over det vulgære i samfundet, står til at miste sin familie i denne krig. Der er glimt af et stærkt og varmt far-/datter-forhold, men Betamax-kampen er vigtigere og igen tabes datteren på gulvet: “Hvorfor har I altid mere travlt med at skændes end at passe på mig?”

Med replikker som: “Man ser da ikke film hele aftenen uden at stoppe op og tænke over, hvad man har set”, bliver man som publikum stillet ansigt til ansigt med vores egen overfladiske underholdningssult. Jeg tog mig selv i at grine højt, og det var først, da jeg hørte min egen latter, at netop dét gik op for mig. Sikke en fjollet 80’er-bemærkning, tænkte jeg. Men i virkeligheden skulle vi måske tænke sikke en destruktiv afhængighed.

Hele denne gyser udspiller sig i et syret 80’er univers, som scenografien enkelt underbygger. Der er tænkt ned til mindste detalje som snapsen, der med årene bliver udskiftet med whisky. Scenerne udspiller sig i hjemmet og videobutikken, mens sceneskiftene fodres med stærke neonfarver og høj musik. En kombination, jeg umiddelbart ikke havde troet, ville fungere, men faktisk virker det forstærkende for karakterernes egen modsathed og hysteriske forsøg på at opretholde en facade.

Forestillingens helt store styrke er ikke den åbenlyse aktualitet eller det velfungerende manuskript – det er skuespillerne og deres sammenspil. Holger Østergaard i rollen som Axel danser nærmest ballet over en skala fra det underspillede og fine, men utroligt humoristiske til det punkt, hvor han af egen egoisme selv bliver opslugt af det vulgære. Utroligt elegant bevæger vi os imellem alle nuancerne af karakterens sind, som vi frastødes af, men samtidig så godt forstår. Vi bliver med konfronteret med vores egen smålighed.

Rolf Hansen som vennen Tommy formår at skildre en gennemført lystdrevet mand, der til tider virker fuldstændig usympatisk, uden at han som karakter bliver karikeret. Vi ser stadig mennesket bag. Katrine Beck Ibsen er i rollen som moren imponerende god til at presse skingerhed og vanvid til grænsen uden at miste karakterens troværdighed. Datteren spilles af Fanny Louise Bernth som også imponerer, særligt i hendes evne til på kun to timer at vise overgangen fra barn til ung voksen. Vi tror på det hele vejen, vi tror på hendes forvirrede følelser og lyster, og vi ser barnet, der ubetinget ser op til sin far, og teenageren der opdager, at han er langt fra perfekt.

En cadeau må gå ud til forestillingens instruktør Kasper Sejersen, der har formået at give hver ekstrem og syret handling mening. Manuskriptet af Aleksa Okanovic er det bærende fundament for stykkets fine balance mellem et 80’er syretrip og den nedtonede, naturalistiske dialog skuespillerne imellem. Stykket emmer af skarp humor og intelligent gys.

 

 

 

Teatret Svalegangen, Store Sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 21. januar-11. februar 2017

Set den 24. januar 2017

Foto: Morten Fauerby

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/vhs-vs-betamax/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod