Anmeldelse: Hjørring Revyen 2023, Vendsyssel Teater (Hjørring Revyen)
Af Christian Skovgaard Hansen
At gribe tingene an på en mere skæv og anderledes måde kendetegner Hjørring Revyen, og i år er ingen undtagelse. I år er det samtidig revyens 50 års-jubilæum, hvilket naturligvis også fejres. Birgitte Næss-Schmidt har iscenesat den glidende revy, hvor der er plads til både det nye og det gamle.
Det gamle fylder dog ikke så meget igen, og vi mærker mest i de to ender, at vi har med en jubilæumsrevy at gøre. Revyen åbnes med et klassisk forviklingsnummer med en række af revyens tidligere stjerner, og hvor den historie, som der startes ud med, ikke ligner den historie, som der afsluttes med, når den har været igennem den hedengangne telefonkæde. Herefter kommer kækt en række ”shorties”, som har været revyens særkende, og som er en kort replik med en lige så kort, ofte overført pointe. Som finale lader man musikken fra startåret 1973 flyde, så vi får et fint potpourri af sangene fra dengang.
Det politiske billede af i dag får vittigt tørt på. Bandemedlemmerne i Olsen Banden er afløst af Mette F. (Trine Gadeberg), Jakob Ellemann (Kasper Le Fevre) og Lars Løkke (Morten Staugaard) i Kasper Le Fevres tekst ”Det store kup”. St. Bededag er blevet kuppet, og spørgsmålet er nu, hvad det næste kup skal være. Men ingen problemer – for Mette F. har jo en plan. Også her har Yvonne (Christiane Gjellerup Koch) sine overvejelser, alt imens politiet (Donald Andersen) naturligvis er på sporet.
Det hele glider derfor elegant over i Jan Svarrers sang ”Smart værktøj” om de kommissioner, som vi jo bare får nedsat, når noget skal undersøges. Så er den sag i hvert fald parkeret for den ene kommission efterfølger jo bare den anden kommission – stor som lille!
SVM-regeringens status som et misfoster af en art illustreres også i Kasper Le Fevres ”Den lever, den lever”, hvor den gale videnskabsmand har konstrueret monstret, som er noget sammensat og med tre hoveder, men som jo desværre kun gå baglæns. Vittig pointe, om end det ikke er revyens mest elegante nummer. Det samme kan siges om westernsketchen med den sigende titel ”Borte med vesten”, hvor vi er i New Borgerville, og som er en stikpille til Vermunds næsten afgang og Billy the Boy(e), der ikke kunne holde på magten.
Donald Andersen brillerer i ”INTERnationaltMEZZO” som trommeslageren, der spiller lufttrommer (mens Michael Friis fra orkestret klarer de rigtige trommer), alt imens verdenssituationen adresseres og kommenteres. Hans karakterer får samme friske liv, hvad enten han er westernbedemanden, der kender sin besøgelsestid, så han tager mål i tide og utide, eller vært for musikprogrammet, der gennemgår Danmarks sangskat ved hjælp af fodboldsangene fra hele landet.
Også i år er Trine Gadeberg tilbage som Pelle på fem og ½ år. Det sker i år i en skarp tekst, der sætter fokus på, hvem man egentlig er, og hvilket køn man har, da Pelle har været til dragshow på biblioteket, hvilket har sat tankerne i gang. Pelle viser os dog igen, at man skal høre sandheden fra (blandt andet) børn. Han viser os også, at han stadig er en dreng – for uanset hvor mange gange han kigger, så har han jo stadig blå sokker på! Det er en på og samme tid naiv, men også kløgtig tankegang.
Preben Kristensen pådrog sig kort før premieren en hjernerystelse, hvorfor han ikke er på fuld kraft. Han har sine øjeblikke, men ellers har Morten Staugaard afløst ham i ensemblenumrene, hvilket Staugaard klarer ganske fint. Det er formentlig ikke helt som tiltænkt, men det fungerer gennemgående meget godt.
I nummeret ”Thalia kaldte” af Mads Knarreborg ser Kristensen tilbage på, hvad der egentlig gjorde, at kunsten kaldte ham til den. I nummeret ”Byens stolte søn” funderer han over, hvordan det egentlig er at være vendelbo, og om verden ikke ville være et bedre sted, hvis visse verdensmagthavere i stedet også var fra Hirtshals. Han er også morsom som den mandlige halvdel af det ældre ægtepar, mens Gadeberg er den anden halvdel. De har deres kvaler med at vælge kunst i galleriet Marco – lige indtil det går op for dem, at gavekortet er til et helt andet sted. De to er også morsomme i deres eget nummer som det lettere kiksede dansktoppar, der ikke helt tror på klimaforandringerne.
Kasper Le Fevre giver et præcist portræt af Mikael Bertelsen, og man får et kløgtigt dask til, om hans programserie ”Det sidste ord” nu egentlig er en så god måde at komme med det sidste ord. Han fører os også morsomt gennem de forskellige dialekter, som fodboldsange nu engang kan synges på, og som boligejeren med sine kvaler om, hvorvidt fastforrentet eller variabelt lån nu er vejen frem.
Christiane Gjellerup Koch udgør herligt den ene halvdel i ”50+” om de to (kasserede) kvinder, der ikke skal dømmes ude – endnu. Anderledes vild er hendes kvinde i hendes og Kamilla Wargo Breklings ”Kagen”, hvor kagen bliver symbolet på indebrændte mangler.
Revydirektør og kapelmester Henrik Baloo Andersen har gjort revyen gennemmusikalsk, og i år er heldigvis ingen undtagelse. Orkestret spiller også i år en stor rolle, selvom man visse steder kunne have tænkt sig, at de fik en endnu større rolle.
Revyen er i fin form, om end den ikke er helt i top. Teksterne er lidt ujævne, og en del af dem er for upræcise og lidt for lange, og vi savner lidt mere vanvittig skævhed og original absurditet i år. Hjørring Revyen 2023 er dog stadig sin egen, og den er en fin markering af det halvskarpe hjørne i Vendsyssel.
Hjørring Revyen
Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring
Spilleperiode: 10. juni-29. juli 2023
Set den 10. juni 2023
Fotos: Emilie Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.hjoerring-revyen.dk/
Medvirkende: Trine Gadeberg, Christiane Gjellerup Koch, Preben Kristensen, Kasper Le Fevre, Donald Andersen og Morten Staugaard
Tekst og musik: Kasper Le Fevre, Flemming Jensen, Henrik Baloo Andersen, Søren Anker Madsen, Lars Bisgaard & Lars Søndergaard, Donald Andersen, Forzano/Puccini, Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Preben Kristensen, Trine Gadeberg, Mads Knarreborg, Christiane Gjellerup Koch, Birgitte Næss-Schmidt, Mei Oulund, Kamilla Wargo Brekling og div.
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt
Scenografi: Kirsten Brink
Video: Gordon Kennedy
Koreografi: Peter Friis
Kapelmester: Henrik Baloo Andersen
Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod