Anmeldelse: Rend mig i traditionerne, Teater Vestvolden

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 5. november 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Det kan godt være, at Leif Panduro skrev romanen ”Rend mig i traditionerne” i 1958, men romanen kan stadig sige os noget den dag i dag. Det er derfor ikke nogen dum idé, at Teater Vestvolden nu har kastet sig over at konvertere denne roman til en fin ungdomsforestilling.

Hovedpersonen i Rend mig i traditionerne er den unge gymnasieelev David. Hele hans tilværelse har været tilrettelagt for ham, hvilket gør, at han både er forkælet, men også forvirret og fuld af pessimisme og melankoli. Familien er i opløsning, forholdet til storebroren Hugo er anstrengt, og han er forelsket i Lis.

Til en fest ramler de hele for ham, så han drager ind til København, hvor han vandrer rundt i byen og tager på en heftig tur i Tivoli. Her får han sit slips i klemme i en automat, hvorefter myndighederne henter ham, og han kommer på et sanatorium. Her fortæller han sin historie til sin døve medpatient, alt imens han prøver at blive rask igen. David gør oprør, men man aner, at der bag facaden også gemmer sig en følsomhed.

Romanen skildrer nok Panduros syn på samfundet i 1950’erne, og nok har samfundet på mange måder forandret sig siden dengang. Men alligevel er der mange af romanens temaer, der vækker genkendelse i dag. Ensartethed og at passe ind i samfundets kasser var dengang og nu oppe i tiden. Livets store valg om kærlighed, (ud)dannelse og fremtid er svære, og præstationssamfundet har vundet frem. Spørgsmålet er, om det egentlig er David, eller om det er samfundet i sin helhed, der er sygt! Det kan godt være, at det i dag ikke er slipset, som ungdommen får i klemme – men det kan i stedet blive livet.

Det er en lille roman på 168 sider, men dens temaer er til gengæld store. Det er længe siden, at jeg sidst har læst romanen, så jeg må indrømme, at jeg ikke kan sige, om forestillingen har fået alle nuancerne med. Men manuskriptet af Thomas Markmann – med bidrag af/fra holdet – kommer alligevel ret godt rundt om romans temaer. Teksten rammer det nutidige fint, mens der stadig er respekt for Panduros romanforlæg.

Johan Sarauw har fint iscenesat med sans for både det morsomme, men også på det mere alvorlige og underliggende i romanen. Det eneste valg, der ikke helt fungerer, og som måske stikker lidt i anden retning, er sminkningen af David som klovn. Dét giver ikke noget særligt til forestillingen.

Wahid Sui Mahmoud spiller rollen som David til perfektion, og han er alene på scenen. Hans ungdomsportræt vækker genkendelse i publikum, og han mestrer hele følelsesspektret, når David har sine kvaler i livet både med familien og med forelskelsen, sit efterfølgende oprør, og ikke mindst i oprørets galskab, men også dets sårbarhed. Vi forstår måske ikke, hvorfor David har det, som han har det, men vi forstår, hvordan han har det. Spørgsmålet er, om vi er med eller mod ham.

Der er få, men effektfulde rekvisitter, og scenografien klares ellers fornemt ved videoprojektioner på scenen, så vi hurtigt og nemt kan flytte tid og sted. Det fungerer ret godt, og komplementerer både handling og sindsstemninger ganske godt.

”Det hele er noget lort!” Og dog! Traditionerne er måske ikke altid noget skidt, som man skal rende fra. Men det skader alligevel ikke, at man giver sig tid til at tænke over samfundet og livet i dette. Teater Vestvoldens Rend mig i traditionerne bliver derfor en koncentreret lille, men kløgtig forestilling, hvor både ungdommen, men også dens voksne får noget at tænke over med hjem.

Teater Vestvolden, Hvidovrevej 241, 2650 Hvidovre

Spilleperiode: 25. oktober-16. november 2024

Set den 2. november 2024

Fotos: Marcus Uhre med redigering af Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://teatervestvolden.dk/rend-mig-i-traditionerne

Medvirkende: Wahid Sui Mahmoud

Forfatter: Leif Panduro

Instruktion: Johan Sarauw

Manuskript: Thomas Markmann – med bidrag af/fra holdet

Lyddesign: Weronika Andersen

Projektionsdesign: Amunet Studio