Anmeldelse: Walden – livet i skovene, Bådteatret

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 24. oktober 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Hvordan er det at sætte livet på pause og leve to år i en hytte midt inde i skoven? Dét undersøger amerikanske forfatter Henry David Thoreau i klassikeren ”Walden – Livet i skovene” fra 1854. Han boede selv i en selvbygget bjælkehytte ved bredden af søen Walden Pond i Massachusetts i årene 1845-1847. Her udlevede han drømmen om at sætte farten ned, have tid til at undre sig og reflektere over livet og om at leve i pagt med naturen. Han ville undersøge vores forhold til os selv, til naturen og til hinanden, og han ville undersøge, om livet egentlig bliver bedre, hvis man dropper livet i hamsterhjulet og i stedet drosler ned og lever mere i pagt med naturen.

Dé emner er stadig aktuelle den dag i dag. Det er derfor heller ikke helt forkert, at Bådteatret har kastet sig over Thoreaus klassiker, selvom den har 170 år på bagen. Drømmene om et andet liv og ikke mindst om et liv mere i pagt med naturen er i hvert fald noget, som vi stadig har. Spørgsmålet er blot, om livet i skovene er kuren, så vi kan leve et bedre liv. Det har manuskriptforfatter Simon K. Boberg og instruktør, scenograf og dukkemager Dan Hurlin sat sig for at undersøge med deres greb på Walden – livet i skovene.

Idéen fejler ikke noget, og i det store hele har de to fået sat en ganske tankevækkende og ikke mindst smuk forestilling sammen. De hjælpes godt på vej af Niels Brunses fine oversættelse. De er tro mod romanforlægget, og ligesom forlægget møder vi hovedpersonens næsten opgivenhed til slut, hvor troen på projektet måske ikke er helt så stærk, som i starten.

Spørgsmålet er blot, om en tekst af denne type egner sig til scenen. Den kræver i hvert fald sit så, og det lykkedes kun delvist Boberg og Hurlin at få den godt omsat til scenen. De har læst, skåret og sammensat Thoreaus tekst og tanker, hvilket er gjort ganske fint, så vi forstår hans bevæggrunde og bagvedliggende tanker. Men teksten er samtidig fuld af ord, ord og ord, hvilket både gør, at de to medvirkende skal holde tungen lige i munden, men vi som publikummer skal også holde ørene stive – og ikke mindst nå at omsætte ordene. Her er forestillingens største svaghed, hvilket også gør, at den går lidt langsom sine steder, så den også tangerer det for stillestående og næsten kedelige.

Det hele holdes dog sammen af Hurlins fine scenografi, som er enkel og næsten nænsom, og den er sammen med hans dukker samtidig ganske fortællende, så den kan næsten drive forestillingen frem af sig selv. Huset, søen og skoven illustreres ganske flot for, og med få virkemidler omstilles det hele. Vi føler virkelig, at vi er i skoven, ved søbredden og i det selvbyggede hus (om end det her nok næsten er for pænt og lige). Det er sammen med Brian Njies lysdesign en fryd for øjnene!

Jens Gotthelf og Signe Kærup Dahl fremfører teksten for os. De to træder ind og ud af fortællerrollen, og de deler fortællingens afsnit og tanker. Om det skyldes premierenerver eller netop de mange ord i fortællingen, skal jeg ikke kunne sige, men det er som om, at teksten ikke helt sidder der endnu på de to. Men poesien, dybden og til tider også humoren sidder dog i teksten og de to, så formidlingen alligevel rammer os. Janus Jensens lydside er sjælfuld, og den supplerer flot teksten.

Walden – livet i skovene er måske nok bedst som bog. Men den kan stadig sige os noget i dag, og Boberg og Hurlins iscenesættelse rummer netop også sine nedslagspunkter og tanker, som vi kan tage med os ud af teatersalens mørke. Det er formentlig ikke en forestilling for alle, da det er en krævende tekst, men er man til en lyrisk tekst med noget på hjertet, vil man finde glæde ved denne forestilling.

Bådteatret, Nyhavn 16 Z, 1051 København K

Spilleperiode: 19. oktober-16. november 2024

Set den 19. oktober 2024

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: