Anmeldelse: Alice i Eventyrland (for voksne), Teaterøen (Teaterøen og Asterions Hus)

By: Julie Vad Birkholm Madsen
On: 23. oktober 2020

Af Julie Vad B. Madsen

”Jeg ved, hvem jeg var da jeg stor op i morges, men jeg tror nok, jeg har forvandlet mig adskillige gange siden da.” Og det må man sige at hun har! Teateret Asterions hus tager os med ind i deres version af Alice i Eventyrland (for voksne), som et syretrip ned i et sort kaninhul – og der er langt ned. Det er en forestillingen, som tager udgangspunkt i kostumer og dans, og dette koncept skal man acceptere, hvis man skal have noget ud af forestillingen.

Spørgsmålet bliver så, om kostumerne kan danne udgangspunkt for en hel forestilling? Om kostumerne kan inspirere til forestillingen i stedet for omvendt? Det er i hvert fald, hvad Asterions Hus har gjort. Hele forestillingen tager udgangspunkt i kostumeelementer, hvide stofstykker sammensat med lynlås, hvide firkanter, trekanter og cirkler, der kan sættes sammen med clips og elastik til noget helt nyt. Det er disse kostumeelementer, som danner udgangspunkt for hele det farverige persongalleri i Alice i Eventyrland. Danser Tilde Knudsen har samarbejdet med Susan Marshalls minimalistiske udtryk og geometriske figurer til kostumerne. Kostumerne er udgangspunkt for handlingsforløb, dansetrin og musik. Ud af det er kommet denne forestilling, som jeg nok må indrømme var for alternativ til mig.

Tilde Knudsen danser alene rundt på scenen, mens hun løbende ifører sig de forskellige kostumeelementer, som skal repræsenter figurerne i Alice i Eventyrland. Med undtagelses af Kaninen, Kålormen og Hjerter Dronning, genkendte jeg dog ikke nogen. Til dette konstante dansende kostumeskift, inkorporeres kun meget få replikker, så heller ikke her var der mulighed for hjælp, til at følge med i historien.

I stedet var det Knudsen, der dansede fra den ene figur til den anden, til musikken af Klaus Risager. Musikken passede til et syretrip ind i et kaninhul, den var mærkelig og til tider stressende. Den inkorporerede en masse lydeffekter, som sammen med Knudsens dans fuldendte syretrippet.

Stykket mangler for mig en sammenhængende handling. Det bliver forvirrende og usammenhængende med de mange kostumeskrift, når man ikke kunne genkende de enkelte figurer, så man kan følge med. Mest af alt består forestillingen af ”Alice”, der spiser en skumfidus, der siger ”Spis mig”, og derefter falder ned i et syretrip, som det er svært at følge med i. Dette føltes som lange sekvenser, fordi der er så lidt genkendeligt i dem, hvor vi bevæger os fra dans med de forskellige kostumeelementer, stof, rør, opbevaringskasser til skyggespil under en overdreven hat.

Der er ingen tvivl om, at Tilde Knudsen er talentfuld. Flotte danse og bevægelser. Hun er hurtigt til at skifte fra en karakter til en anden og lave parodier, som vækker genkendelse hus publikum og afføder grin. Der er heller ingen tvivl om, at Marshalls kostumer er kreative. At man kan tage pappapirtrekanter og skabe imponerende hatte og skørter er imponerende. De flade geometriske figurer får liv, når de foldes ud sammen med Knudsens dansetrin og den alternative musik.

Men på trods af dette, så kunne forestillingen have været en hvilken som helst anden fortælling, da der er så lidt der referere til Lewis Carrolls børnebog fra 1865, at danseforestillingen kunne have været baseret på så meget andet.

Asterions Hus har både lavet en udgave for børn og en for voksne. Jeg kan kun håbe, at børneudgaven indeholdt mindre fokus på det syrede i den klassiske fortælling. For at se denne forestillingen, skal man derfor ikke forvente Alice i Eventyrland, men i stedet gå ind i det med forestillingen om en alternativ danseforestilling.

Teaterøen og Asterions Hus

Teaterøen, Teatersalen, William Wains Gade 11, 1432 København K

Spilleperiode: Spilleperiode: 20.-30. oktober 2020

Set den 20. oktober 2020

Foto: Emile Carlsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teateroen.com/aliceieventyrlandforvoksne

Medvirkende: Tilde Knudsen

Dramatiker og forfatter: Tilde Knudsen

Kostumer: Susan Marshall

Instruktør: Peter Kirk

Komponist: Klaus Risager