Anmeldelse: Jane Eyre, Aarhus Teater

Anmeldelse: Jane Eyre, Aarhus Teater

Af Lise Barslev

Kan en klassiker som Jane Eyre stadig være relevant i 2023? Svaret er, at selvfølgelig kan den det!

Fortællingen om Jane Eyre af Charlotte Brontës er fra 1847, og den er ofte blevet hyldet som en af de første store feministiske værker i litteraturhistorien, men lever den så op til sit ry? For selvom Jane gennem store dele af fortællingen, kæmper for sin frihed og for ikke at skulle have samme skæbne, som så mange andre kvinder i hendes samtid, hvad vælger hun så når hun står ved skillevejen? Vælger hun at skide på tidens kvindesyn, og være tro mod hendes idealer eller vælger hun at gå på kompromis med hendes frie liv, da trangen til kærlighed og at høre til hos nogen bliver for stor?

Titelrollen som Jane bliver spillet af Mette Klakstein, og i denne rolle får hun vist hvor meget hun egentligt rummer som skuespiller. Janes desperation og frustration over hendes omstændigheder kommer helt ud over scenekanten med hendes vilde og nærmest sindsplagede blik. Klakstein formår at lave nogle perfekt timet skift fra det klassiske teater til det moderne, hvor man bryder den fjerde væg og nærmest bryder ud af fortællingen. Dette gør, at absurditeten og satiren bliver en del af historiens faktum.

Derudover byder forestillingen på mange af Aarhus Teaters dygtige skuespillere, så som Christian Hetland, Anders Baggesen, Mette Døssing og mange flere. Dog så fangede den unge Emil Busk Jensen flere gange min opmærksomhed med hans talent. Selvom han er nyudklækket fra Scenekunstskolen i Aarhus i 2022, så formår han med lethed at spille på samme niveau som hans øvrige medvirkede.

Til sidst så skal Anne Plauborg roses for hendes rolle som Bertha, hvor hun virkelig tog pusten fra publikum i sin grove, kaosagtige rolle med en stor stemme – både indirekte, men bestemt også direkte. Hendes kæmpe stemme kunne råbe hele salen op, både på og bag scenen og endda helt uden for døren!

Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensens dramatisering i sidstnævntes iscenesættelse er langt fra den klassiske opfattelse af historien. De to tager den gamle historie, som vi kender, og så giver de underliggende historie i Jane Eyre en fornyet energi gennem et frisk pust fra 2023, hvor krænkelser, MeToo-sager of forandrede kvindesyn raser gennem landet. Undertitlen på stykket er ”- en romantisk drøm” men bliver drømme altid til virkelig, og kan drømme faktisk være mareridt?

Det, som virkelig bandt hele forestillingen sammen, var lyd- og lysdesignet. Clement Irbil og Kim Engelbredt har virkelig fået sammensat et vidunderligt lyd- og lysunivers, som binder historien og satiren sammen.

Dertil kommer Laura Løwes scenografi, som er minimalistisk, men som alligevel indrammer alle de store følelser og armbevægelser, som finder sted på scenen. Den store rulle med de klassiske malerier, som agerer de opstillede baggrunde for fortællingen, er en vidunderlig måde at få handlingen frem på. Det gør også, at man som publikum føler at Jane bliver centrum i alle disse malerier. Opstillet og ude af stand til at fortælle sit eget narrativ.

Så skal du have en tur i teatret, hvor du næsten ikke kan tro dine egene øjne og du tænker, at ”ej nej det gør de da ikke?” så tag en tur ind på Scala på Aarhus Teater og se Jane Eyre.

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden 8000 Århus C

Spilleperiode: 27. april- 3. juni 2023

Set den: 27. april 2023

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/jane-eyre/

Medvirkende: Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen og Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes

Efter: Charlotte Bröntes roman ”Jane Eyre”

Dramatisering: Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen

Instruktion og koncept: Hanne Lund Joensen

Lysdesign: Clement Irbil

Lyddesign: Kim Engelbredt

Scenograf: Laura Løwe

Oprindelig scenografisk idé udviklet af Sigrid Johannesen og Christian Friedländer

Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *