Anmeldelse: Karens kommode, Odense Teater (Odense Teater og »TEATRET«)

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 11. december 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

Flyttekasserne hober sig op. Den ældre kvinde, Karen, har mistet sin mand, og alderen gør, at lejligheden oppe i ejendommen er måske ikke helt så hensigtsmæssig mere, så hun skal nu rykkes ned i en pensionistvenlig lejlighed i stuen, hvor udsigten nu mest af alt er til den lokale Rema 1000. Men den ene væg er dog tapetseret med et grønt junglemotiv, som er sat op af maleren nede fra nummer 12, Bent, om egentlig er fra Wales og hedder Ben. Alt imens er alderen ved at indhente hende, når glemsomheden kommer snigende, og når ryggen driller, samtidig med at hendes rødvinsforbrug måske ikke er helt under kontrol.

Hendes ældste datter Pia lever et nogenlunde normalt liv, som dog ikke altid har formet sig, som hun har ønsket sig, og arbejdet med regnskabet nede i Kims Auto er ikke altid lige morsomt. Hun hjælper moderen med at pakke, om end forholdet mellem de to ikke virker helt kærligt eller taknemmeligt. Anderledes er den yngste datter Trine, der som klimaforkæmper har travlt med at redde verden, hvor de store ting ofte er vigtigere end de små ting som at lave mad til tiden. Trine er kun hjemme for en kort tid, da hun har travlt med klimakampen ude i verden.

De to søstre er derfor noget forskellige, og de har forskellige prioriteter i livet. Trine vil gøre en forskel – for verdenen. Pia har derimod fokus på det nære, og hun mener, at hvis Trine virkelig ville gøre en forskel, så skulle hun tage sig mere af moderen i stedet! Men det kan godt være, at Trine til tider mangler situationsfornemmelse, men det er måske alligevel hende, der har bedst styr på hele situationen, når det kommer til stykket.

I alt det, der skal flyttes, er også en stor og uhåndterbar kommode. Det er også den, der giver navn til forestillingen, Karens kommode. I kommodens skuffer gemmer sig minder fra Karens søster, men der gemmer sig dermed også en hemmelighed, der ændrer familiens forhold. Ikke alt er, som de to døtre havde forventet. Dén hemmelighed skal ikke afsløres her.

Forestillingen er et samarbejde mellem Odense Teater og »TEATRET«, som i 1984 blev etableret af kunstnerisk leder og instruktør Hans Rønne og scenograf Gitte Baastrup, og forestillingen rummer alt det, der karakteriser Rønne-/Baastrup-samarbejdet. Karens kommode er et fint kammerspil, hvor de få personers psykologiske og bagvedliggende intensitet er i højsædet. Familieforhold, forventninger og ikke mindst fortielser bliver her omdrejningspunktet i familiedramaet, hvor familien måske ikke helt har fundet sig selv – endnu.

Alle tre kvinder, Githa Lehrmann som Karen, Marie Mondrup som Pia og Lea Baastrup Rønne som Trine, leverer fine præstationer i Hans Rønnes skarpe instruktion. De er almindelige mennesker, og dog har de alligevel noget indre at kæmpe med og imod.

Vi kommer med ind under huden på de tre forskelligartede kvinder, som rummer meget mere end det, som vi umiddelbart oplever på facaden. Man mærker samtidig også, at de tre kvinder kommer fra hver deres generation, som har hver deres fokus og tanker om livet, og i skildringen af deres liv oplever vi også de socialrealistiske elementer af skæbner, der ikke altid har formet sig, som man har forventet.

Gitte Baastrup har stået for scenografien, som udover junglevæggen bedst består af de mange flyttekasser. Det er naturligvis det håndterbare symbol på alle de ting, der nu skal sorteres og pakkes ned. Det er ting fra et helt liv, så det er ikke altid lige let. Det bliver derved også et symbol på livets mange svære tanker, der kan være svære at rubricere. Det kan godt være, at livet kan puttes i kasser, men det kan alligevel være svært at samle og stable disse kasser, så livet får måske ikke den retning, som man havde troet eller håbet på. Det er enkelt og elegant.

Få dramatikere kan som Hans Rønne ramme livets dybde og en underfundig livsklogskab, som også kan sig os noget i dag, samtidig med at teksten får en komisk tone. Hvad er sandheden, og hvad skal vi sige til hvem – og ikke mindst hvornår? Denne tekst er ikke hans bedste, og pointen er lidt forudsigelig og lettere banal, men det tilgiver man, da Rønnes styrke ligger i de små sagte, men særligt også usagte ord, og i alt det, som persongalleriet gør.

Karens kommode er en klassisk Hans Rønne-forestilling, om end teksten måske ikke er hans fineste af slagsen. Emnerne er dog universelle, og den sætter nogle tanker i gang, som følger en ud af teatersalen, og personinstruktionen er ganske glimrende i livet, som finder sted i Gitte Baastrups kassescenografi.

Odense Teater og »TEATRET«

Odense Teater, Værkstedet, Jernbanegade 21, 5000 Odense C

Spilleperiode: 16. november-16. december 2023

Set den 9. december 2023

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2023-2024/karens-kommode/

Medvirkende: Githa Lehrmann, Lea Baastrup Rønne og Marie Mondrup

Manuskript og iscenesættelse: Hans Rønne

Scenografi og kostumedesign: Gitte Baastrup

Lysdesign: Andreas Buhl

Lyddesign: Daniel Fogh