Anmeldelse: Blod, Svigt & Tårer, Bådteatret

By: Emma Brink Laursen
On: 29. april 2019

Af Emma Brink Laursen

”Build that wall, build that wall, build that wall!”. Hvad har Shakespeares antihelte til fælles med nutidens politikere som Trump, Berlusconi og Putin? Hvad var magt dengang, og hvad er magt i dag? Har den overhovedet ændret sig? De spørgsmål stiller Bådteatret i deres Shakespeare-collage Blod, Svigt & Tårer. Det er en forestilling om vejen til magten, og alt hvad der dertil hører af intriger, begær og ondskab.

Vi befinder os på bunden af en båd, og det kunne ikke passe bedre, for det er et mørkt og dystert univers, som vi lukkes ind i. Forestillingen kræser om det visuelle, og scenografi, lys og dukker skaber nogle ekstremt smukke og stemningsfulde billeder.

Det var for mig min første oplevelse med dukketeater for voksne og hvilken oplevelse! Det var simpelthen imponerende at se, hvilket liv de tre skuespillere, Pernille Nedergaard Haugesen, Jannie Faurschou og Signe Kærup Dahl, formåede at puste i dukkerne. Alle arbejdede de med den største opmærksomhed på dukkerne, og selv de mindste bevægelser var det tydeligt, at der var lagt et stort arbejde i, hvad der gjorde forestillingen til en enormt sanselig og poetisk oplevelse.

Specielt imponerende var det at se på, når skuespillerne ikke blot agerede dukker, men også havde deres egne roller. I en scene fra Shakespeares ”Richard III” bliver Lady Anne narret til at gifte sig med den kyniske Richard, som bærer ansvaret for hendes mands død. Signe Kærup Dahl spiller rollen som Lady Anne, der bliver voldtaget, alt imens hun også styrer dukken, Richard, som voldtager hende. Det er en scene, der i sandhed viser den hensynsløse vej mod toppen, og Signe Kærup Dahl gør et mesterligt stykke arbejde og skaber en scene, der er både stærk og sårbar.

I Shakespeares værker er det som oftest mændene, der er de onde, og sådan var det også i Bådteatrets forestilling. De tre dukker var alle mænd, men bemærkelsesværdigt var det, at de alle blev ført af kvinder. Jeg oplevede, at denne kontrast mellem det feminine og det maskuline gjorde historierne endnu stærkere, i særdeleshed når det blev sat så skarpt op imod hinanden, som det gjorde i eksempelvis voldtægtsscenen.

Jeg er ikke særligt stærk i Shakespeare, og det samme gjaldt min ledsager. Det ærgrede vi os noget over i går aftes. Forestillingen er en collage og består således ikke af nogen sammenhængende fortælling, hvad der betød, at vi sommetider havde svært ved at følge med i de forskellige handlinger. Vi måtte hele tiden spidse ører, og sommetider genekendte vi scener, og det gjorde det straks lettere at forstå. Andre gange gjorde vi ikke. Dog var der naturligvis en klar sammenhæng i valget et uddrag til collagen. Som forestillingens titel antyder, var det krig, der var i centrum, med blod, svigt og tårer, hvad der som bekendt gemmer sig meget af i Shakespeare!

Har man som jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, hvad dukketeatret kan, så vil jeg på det kraftigste anbefale, at man tager turen forbi Bådteatret. Og er det ikke første gang, at du stifter bekendtskab med dukketeatret, så lyder min anbefaling alligevel: Få købt dig en billet! Bådteatret har skabt en forestilling, der i sandhed viser, hvordan Shakespeares komplekse persongalleri fortsat er relevant og interessant den dag i dag.

Bådteatret, Nyhavn 16 Z, 1051 København K

Spilleperiode: 27. april-23. maj 2019

Set den 27. april 2019

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.baadteatret.dk/blod-svigt-og-taarer/

Medvirkende: Pernille Nedergaard Haugesen, Jannie Faurschou & Signe Kærup Dahl

Iscenesættelse og instruktion: Rolf Heim

Scenografi: Rolf Heim & Jonathan Hjort

Lysdesign: Egil B. H. Hansen

Lyddesign: Janus Jensen

Dukkemager: Erik Sanko, Phantom Limb Company