Anmeldelse: Bakkens Hvile 2024 (147. årgang), Bakkens Hvile

Anmeldelse: Bakkens Hvile 2024 (147. årgang), Bakkens Hvile

Af Christian Skovgaard Hansen

Ude på Dyrehavsbakken i Klampenborg ligger – stadig heldigvis! – en særlig kulturinstitution: Bakkens Hvile. Her huserer de syngepigerne stadig. Selvom vi nu går i gang med den 147. årgang, er der intet bedaget og gammeldags over hverken Bakkens Hvile eller årets show, hvor musik, sang og ikke mindst satire stadig er i højsædet. På en og samme tid holdes traditionerne i hævd, mens der også er plads til ny, aktuel og skarp satire, som både er til, men i høj grad også om os allesammen.

Som vanligt er det den særlige stemning, der er i pavillon, der holder sammen på det hele. Interaktionen syngepigerne imellem og ikke mindst med publikum ved bordene er en særlig del af oplevelsen. Lige så vanligt har en stor del af showets numre en frisk og tilpas lummer undertone, og de fire syngepiger leverer numrene med både bramfrihed, charme, erotisk flirten og ikke mindst (selv)ironi, men uden at det nogensinde bliver plat.

Det er slet ikke så gammeldags, som det måske lyder til. Både det trofaste publikum, men også den yngre generation kan både være fint underholdt og opleve de mange traditioner, men også få noget at tænke over og skarp ganske aktuel satire med hjem. Michel Castenholt har skruet et dynamisk show sammen, og der er gjort plads til en fantastisk blanding af nyt og gammelt. De store kjoler og de øvrige kostumer af Tina Grunwald, Kenth Fredin, Henrik Hvid og Tinus sidder også lige i skabet.

Årets hold består igen i år af Sus Mathiasen, Tina Grunwald, Ann Farholt og Dot Wessman. De er alle fire velsyngende, og deres forskelligeheder gør, at de supplerer hinanden fantastisk. Til at styre musikken sidder pianist og kapelmester Kenneth Schlau igen, igen – han fejrer 30 års-jubilæum i showet i år. Også i år sørger han for perfekt musikalsk akkompagnement. Han får også en hyldest i Sune Gylling Æbeløs ”Ikke uden os”, han og Bakkens Hvile sammenlignes med alt det andet, der passer sammen.

Ann Farholt gør i Rasmus Krogsgaards ”Der er noget galt – globalt” status over klodens og i endnu højere grad kroppens (s)tilstand. Nutiden og en af vores fælles nyere folkesygdomme – vrede, surhed og ikke mindst brokkeri – er ikke blevet mindre siden sidste år, så vi får igen Ann Farholt i Wendt, Tind & Engholms ”Jeg er sur”, hvor man for en sikkerheds skyld hellere må være sur på forkant!

Alle holdet rister ”Mor Mette” i Flemming Jensens rappe nummer ”Det må vi ikke for…”, hvor vi jo lige så godt kan lade være med at tænke selv, for ”Mor” bestemmer jo alt. Og: Lev med det! Diskussionen om kvindelig værnepligt tages under lige så kærlig behandling af dem alle i ”Piger i trøjen”, hvor Ann Farholt er kompagnifører for Bakkens eget lille kompagni.

Traditionen tro står Morten Messerschmidt igen i baren denne aften, og lige så meget traditionen tro sender Dot Wessman en kærlig svada til ham med Flemming Jensens ”Ny bartender”. Det kunne jo tænkes, at der både skulle skiftes ud på bartenderpladsen og ikke mindst i nutidens politiske billede, som er noget omskifteligt for tiden. Hele holdet på Christiansborg får i hvert fald en overhaling, men mon ikke, at Messerschmidt – også i år – klarer den, så han får lov at blive i baren…

Dot Wessman sørger også fornemt for at holde sammen på hele programmet. Fra første færd tager Dot Wessman os ved hånden i ”Publikumsvejledning”, så både gamle og i særdeleshed nye gæster er med på, hvad der sker.

Fortiden og traditionerne hyldes også i år, når vi efter idé af Dot Wessman mindes tidligere tiders figurer i Bakkens Hvile i potpourriet af refræner i ”Vi elsker refræner” og den efterfølgende ”Køb blomster, køb blomster”.

Sus Mathiasen drømmer om at udse kronjuvelerne, når tiltrækningskraften gør, at hun gerne vil være ”Kong Frederiks d. 10” af Wendt, Tind & Engholm, i hvis titel det lille fuge-s kan have stor betydning. Hun har også sine familie- og kærlighedsudfordringer i Henning Wellejus’ ”Lukket for det varme vand”, og hun er god i Kenneth Sichlaus ”Så kan De vel tænke Dem” om den fikumdik, der kan finde sted på Bakken. Sammen med Tina Grundwald bevarer hun sødmen, alt imens hormonerne og erotikken lurer i sommernatten i Robert Arnolds ”Herlig er sommernatten”.

Tina Grundwalds kvinde kan jo ikke alt, så der må sendes en mand i Karen-Marie Lillelunds ”Send mig en mand”, for der er jo stadig ting, som kun hankøn kan… Og manden kommer senere i Leif Maiboms ”Freddy”, men spørgsmålet er så, om det kun alligevel er den rette mand! Samme appetit har hun også i ”Fyr og flamme” med tekst og musik af Sigurd Barrett.

Bakkens Hvile 2024 viser os, at 147 år ingen alder er, og at der bestemt stadig er liv og stærke spræl i institutionen på Bakken. Så tag trygt afsted til Dyrehavsbakken og oplev den særlige stemning både i forlystelsesparken, men i særdeleshed også i Bakkens Hvile.

Bakkens Hvile, Dyrehavsbakken, 2930 Klampenborg

Spilleperiode: 22. maj-7. september 2024

Set den 22. maj 2024

Foto: Bakkens Hvile

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.bakkenshvile.dk/

Medvirkende: Ann Farholt, Tina Grundwald, Sus Mathiasen og Dot Wessman

Tekst og musik: Aagaard/Jantzen, Kenneth Sichlau, Flemming Jensen, Henning Wellejus, Karen-Marie Lillelund, Mickey Pless, Wendt, Tind & Engholm, Ann Farholt/Lone Selmer, Sven Gyldmark, Bertel Abildgaard, Poul Due, Frank Leon, Poeten, Epe, Amdi Riis, Robert Arnold, Gideon Walberg, Sune Gylling Æbelø, Dot Wessman, Leif Maibom, Engelhardt & Matray, Thomas Pakula, Henning Køie, Sigurd Barrett, Børge og Arvid Müller, Kai Normann Andersen, Fats Waller m.fl.
Instruktion: Michel Castenholt

Koreografi: Sus Mathiasen

Kostumer: Tina Grunwald, Kenth Fredin, Henrik Hvid og Tinus

Kapelmester: Kenneth Sichlau

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *