Anmeldelse: Figaros bryllup, Det Kongelige Teater

Af Kristina McClelland Jacobsen

Det er spændingens time, da dørene bliver lukket ind til Store scene på Operaen. På scenen er der ikke meget andet end en stor trappe, der fører i alle retninger. Men da dirigenten slår an og første sats begynder, kommer alle karakterende løbende op og ned ad trapperne i et rent kaos. På denne måde bliver alle karaktererne introduceret til aftenens forestilling, Figaros bryllup.

Det er en stor bryllupsdag, hvor Figaro og Susanna skal giftes, men intet går helt efter planen. Greven har nemlig lagt an på Susanna. Derudover har Figaro en gammel gæld, hvor han skylder et ægteskab med Dr. Bartolos husholderske Marcellina, hvis han ikke kunne betale gælden tilbage. Midt i alt det bliver pagen, en ung adelig mand til tjeneste på hoffet, Cherobino fyret for at have været sammen med gartnerens datter Barbarina. Han vil have Susannas hjælp til at overtale greven til at han må blive.

De mange flirterier på tværs bliver mere og mere kompliceret og flere af karaktererne prøver at undgå hinanden. Det udvikler sig nærmest til et spil mellem dem alle. Men hvem har egentlig magten? Og finder Figaro sit ståsted og får han sit bryllup? Det må tiden vise.

Figaros bryllup er iscenesat af Anne Barslev, der virkelig formår at få ordentlig fat i den komiske opera. Forestillingen rummer flere forskellige temaer, som de formår at belyse godt gennem iscenesættelsen. Blandt andet et tema om kvindepower. Kvinder der holder sammen og måske forsøger at snyde mændene. Som de selv synger, er det ”kvinder mod utaknemmelige mænd”. Et svært og egentlig alvorligt emne at belyse, men som fungerer godt med det komiske spil karaktererne har.  

De to adelige karakterer, nemlig Sofie Elkjær Jensen som Grevinden og Theodore Platt som Grev Almaviva, gjorde det fornemt med deres store stemmer, der fyldte salen ud. Clara Cecilie Thomsen, gjorde det også godt i rollen som Susanna. Hende og Elkjær Jensen klingede virkelig godt sammen i deres duet. Som Figaro var Henning von Schulman i rollen, som med sit skuespil, ansigtsudtryk og flotte stemme kom langt over scenekanten.

Nina van Essen var i rollen som Cherobino og gjorde en fantastisk indsats. En af de mest kendte arier fra Figaros bryllup synger Cherobino, nemlig ”Voi che sapete”. Men på trods af man har hørt den mange gange, var den bestemt ikke kedelig at høre med van Essens meget elegante udsmykninger, som blev sunget, som var det en leg.

Cecilia Lund Tomter i rollen som Marcellina og Morten Staugaard i rollen som Bartolo var klare komiske højdepunkter i forestillingen, der med deres skuespil virkelig kom frem på scenen.

Denne aften var det dirigenten Nicholas McGegan som stod for at bevare overblikket og samle forestillingen. Til tider synes jeg dog ikke helt, at det lykkes ham. Spændingen og intensiteten er nærmest skrevet ind i musikken af Mozart selv, men det kræver alligevel noget fra dirigenten at formidle det videre til orkestret og sangerne. Dette høres allerede fra starten af ouverturen, som er enormt opbyggende, hvilket ikke helt nåede frem til publikum.

Sangerne havde de fineste kostumer på i rokokostil designet af Astrid Lynge Ottosen. Så havde alle et par Converse-sneakers på, hvilket måske var en måde at gøre det mere moderne. Alligevel var det som at hoppe ned i en tidslomme fra Mozarts tid, hvilket var meget passende til Figaros bryllup. De borgerlige og fattige havde slidt, afdæmpet og grøn/brunt tøj på, mens greven og grevinden havde glimtende og farverigt tøj på, som symboliserede deres høje status.

Scenografien af Rikke Juellund var i sig selv meget simpel, men der var tænkt over alle detaljerne i den. Det bestod af en trappe med nogle forskellige podier, hvor desto højere man kom op ad trapperne, desto mere udsmykket var det. Det nederste podie med dør var tydeligt en beskidt kælder. En måde at repræsentere de sociale lag i forestillingen. Trapperne, og den måde de blev brugt på, lignede også lidt en fortolkning af kunstneren Eschers trapper, som aldrig stopper. De er altså hvirvlet ind i livet omkring slottet. Alligevel kunne karaktererne også træde ind og ud af scenen. Sammen med lysdesignet af Ellen Ruge fungerede det supergodt.

Denne iscenesættelse af Figaros bryllup var gennemført morsom og underholdende. Udover at være virkelig sjov, er det også en opera, der sætter fokus på forskellige sociale og samfundslag, og hvordan dette bliver sat på spidsen. Derudover rummer operaen også flere fordomme om kønsstereotyper på en humoristisk måde. Så hvis du er klar til et godt grin, så hop ind og se Figaros bryllup i Operaen.

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 6. oktober-17. november 2024

Set den 8. oktober 2024

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/opera/figaros-bryllup

Medvirkende: Theodore Platt, Sofie Elkjær Jensen, Clara Cecilie Thomsen, Henning von Schulman, Nina van Essen, Cecilia Lund Tomter, Morten Staugaard, Fredrik Bjellsäter, Antti Mähönen og Annika Beinnes

Dirigent: Nicholas McGegan

Instruktør: Anne Barslev

Scenograf: Rikke Juellund

Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesigner: Ellen Ruge

Koreograf: Sara Ekman

Varighed: Ca. 3 timer og 5 minutter inkl. en pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod