Anmeldelse: Vegetaren, Aarhus Teater

By: Maja Sode Bach-Lauritsen
On: 12. september 2026

Af Maja Sode Bach-Lauritsen

Der er kommet ny huskunstnerduo på Aarhus Teaters kælderscene, Studio. Under temaet ”Transformationslængsel” skaber instruktør og dramatiker Rebekka Boyding og lyddesigner Jacobe Suissa tre forestillinger, der alle handler om individets længsel efter at forvandle sig. Vegetaren er den første.

Vegetaren er en dramatisering af sydkoreanske Han Kangs roman af samme navn. Den handler om den unge kvinde Yeong-Hye, som en dag vågner efter en drøm og beslutter, at hun ikke vil spise kød mere – til stor forargelse for hendes omgangskreds. Det er en fortælling om, hvad der sker med et menneske, når omverden sygeliggør det – og om ikke at have ret til sit eget narrativ.

Jeg er altid spændt, når jeg skal på Studio, for man ved aldrig, hvad man kan forvente. Denne gang er rummet indrettet mere klassisk med en kukkassescene og tilskuerpodier. Eller, kan man kalde det klassisk, når kukkassescenen er mere et kølerum end en scene?

For Ida Grarups scenografi er både kølerum og venteværelse. Væggene er af gennemsigtigt, hårdt plastik, og farverne er kolde. I dybden består scenografien af tre aflange podier – ét til hver af historiens fortællere. Rundt omkring står lyseblå plastikstole og skriger af institution og venteposition.

Kim Gluds lysdesign komplementerer scenografiens associationer til perfektion og bliver et centralt, medfortællende element. Det blinkende, langsomt tændende lys sender os i kølerummet, og de kolde nuancer sætter den ubehagelige stemning. Jacobe Suissas lyddesign bliver ligeledes stemningssættende og medfortællende. Nogle gange kommer det krybende, nærmest uden man lægger mærke til det og farver indtrykkene. Andre gange overvælder det med sin voldsomhed og forstørrer det, der sker.

Yeong-Hyes historie fortælles af først hendes mand (Nicklas Søderberg Lundstrøm), så hendes svoger (Thorbjørn Hedegaard) og til sidst hendes søster (Carla Eleonora Feigenberg). De står på hvert deres podie og er i begyndelsen stramt koreograferede i deres bevægelser. Det er urovækkende – og et klogt træk i Rebekka Boydings iscenesættelse.

De gør det alle tre virkelig godt. Nicklas Søderberg Lundstrøm er overbevisende som den ubehagelige ægtemand, der aldrig rigtig har kunnet lide Yeong-Hye, og han formår at chokere mig med sine skift mellem ro og råb. Thorbjørn Hedegaard imponerer med sit portræt af svogeren, der langsomt og myrekrybende skifter fra sødme til kvalme. Og Carla Eleonora Feigenberg er hjerteskærende som søster og pårørende, der må stå magtesløs tilbage, mens hendes søster svinder ind.

På trods af virkelig gode skuespilpræstationer bliver den tredobbelte monologlignende form til tider lidt langtrukken. Jeg vil have mere Yeong-Hye! Måske mest af alt fordi Mette Klakstein er så formidabel. Med krop og sjæl gennemlever hun Yeong-Hyes skæbne og kæmper for at overdøve den historie, de andre fortæller om hende. Men desværre er det svært at blive hørt, når man først er stemplet som syg.

Og det er forestillingens genistreg. Den sygeliggør Yeong-Hye helt fra begyndelsen. Vi ser kun Mette Klakstein i hospitalstøj og tøfler – også langt før historien er nået dertil. Derfor giver forestillingen aldrig publikum en chance for at se hende som andet end syg. Det kræver, at vi selv beslutter os for det. Mon ikke det er en observation, der er værd at tage med sig ud i virkeligheden og tænke lidt videre over?

Langt henad vejen er Vegetaren virkelig vellykket. Men jeg kan ikke lade være med at savne lidt mere handling og lidt mindre fortælling. Og så var jeg ærligt talt forberedt på at skulle konfronteres mere med mit eget forhold til kød. At det spillede en større rolle, end det gjorde. Jeg oplevede også, at forestillingen gerne ville sætte nogle lighedstegn mellem det dyriske, driftige menneske og det at spise kød, som jeg ikke synes, den fulgte helt til dørs.

Jeg er spændt på, hvad sæsonens øvrige Studio-forestillinger kommer til at byde på. Rebekka Boyding har med sin iscenesættelse af Vegetaren vist, hvordan hun mestrer stram, koreografisk instruktion, også når det kommer til ubehagelige overgrebsscener, og hvordan hun, i samarbejde med skuespillerne, formår at skabe interessante og dystre menneskeportrætter.

Vegetaren er urovækkende scenekunst, som man tænker videre over, når man forlader teatersalen. Den er et eksempel på, hvordan man ikke skal behandle mennesker, der er anderledes end en selv. Og så byder den både på visuel, lydlig og skuespilmæssig overlegenhed.

Aarhus Teater, Studio, Teatergaden 1, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 9. september-14. oktober 2026

Set den 10. september 2026

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/vegetaren

Medvirkende: Mette Klakstein, Thorbjørn Hedegaard, Carla Eleonora Feigenberg, Nicklas Søderberg Lundstrøm

Af: Han Kang

Oversættelse: Juliane Wammen (Gads Forlag)

Dramatisering og iscenesættelse: Rebekka Boyding

Scenografi og kostumedesign: Ida Grarup

Assisterende scenograf: Oda Vad