Anmeldelse: Brødrene Løvehjerte, Teatret Zeppelin

Anmeldelse: Brødrene Løvehjerte, Teatret Zeppelin

Af Christian Skovgaard Hansen

Astrid Lindgren udgav børnebogen ”Brødrene Løvehjerte” i 1973. Dengang gjorde hun op med forestillingen om, at børn skal skærmes fra døden og livets store spørgsmål. Og de to emner er der rigeligt af i eventyret, som Teatret Zeppelin og dets nye kunstneriske leder Amanda Linnea Ginman nu nyopsætter i deres version til børn fra 7 år og op.

Døden er her uundgåelig, og dét måske nok lige skal bundfælde sig hos børnene, er de fuldt ud med på brødrenes eventyr. Brødrene Karl og Jonatan kommer efter døden til Nangijala. Her møder de i Kirsebærdalen Sofie, hvis rosenhave Jonatan passer, tyranen Tengil, der har besat Rosenhaven på den anden side af bjergene, og dragen Katla. Samtidig finder de ud af, at ikke alle, der ligner venner, nødvendigvis er det, når de afslører, hvem Kirsebærdalens forræder er.

Med leg, magi og snilde finder brødrene vej i den store verden, der både er uforståelig og skræmmende. Effektfuldt ridder de ud i verden, hvor de tager de kampe, som de møder. De finder ud af, at de kommer langt med brødrekærligheden – også når de til sidst må videre. Der skal mod og kløgt til, men så kan de også klare det meste, når blot de er sammen.

Veronica Fabon har stået for både scenografi og kostumer, der er blevet realiseret til scenen af Sol Patrick Ravn. Scenografien er enkel, men alligevel ganske effektfuld. Den er koncentreret om de forskellige åbninger i kassen, så vi beskuer det uendelig forsvindingspunkt i livet og i eventyret. Den fungerer bedst i starten på hospitalet og i de to dale. Til gengæld bliver den desværre lidt for tam i de mørke og dystre scener, som f.eks. når brødrene skal kæmpe mod dragen Katla.

Rex Leonards Karl (Tvebak) er både levende, modig og ikke mindst tilpas sårbar, men dette til trods tør han springe ud i eventyret. Hampus Egelund Ahlbergs Jonathan er stærk og robust, og så er han omsorgsfuld overfor broren. Til gengæld må han gerne arbejde på udtalen flere steder. Morten Burians talent fejler ikke noget, men han skuespil bliver til tider lidt for bombastisk og overgearet. Han er bedst i de sårbare og mere alvorlig øjeblikke. Sunniva Gregersens Sofie er klog og viljefast.

Amanda Linnea Ginman får dog det bedste ud af alle fire skuespillere. Hun balancerer samtidig Lindgrens forskelle mellem det lyse og det mærke, livet og døden og virkeligheden og eventyret perfekt. Selvom teksten her er beskåret til en god times tid, har den alle de væsentligste og vigtige elementer fra eventyret med.

Hele holdet viser os, at Astrid Lindgrens eventyrklassiker Brødrene Løvehjerte stadig holder den dag i dag, når den tør tage livtag med også livets sværere og mørkere spørgsmål.

Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, 1665 København V

Spilleperiode: 24. september-21. november 2026

Set den 3. oktober 2026

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Rex Leonard, Hampus Egelund Ahlberg, Morten Burian og Sunniva Gregersen

Instruktør: Amanda Linnea Ginman

Dramaturgisk konsulent: Sonja Ferdinand

Kunstnerisk sparringspartner: Mie Brandt

Scenograf og kostumedesigner: Veronica Fabon

Realiserende scenograf og kostumedesigner: Sol Patrick Ravn

Lyddesigner, komponist og afvikler: Rasmus C. Månsson

Lysdesigner: Malthe Haugaard

Dukkemagere: WAUW, Lauréline Gormsen Démonet

Dukkeførerkonsulent: Astrid Kjær Jensen

Rekvisitører: Katja Neergaard og Klara Sjöholm

Kostumier: Hanne Mørup

Varighed: Ca. 1 time og 10 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *