Anmeldelse: Cirkusrevyen 2024, Teltet på Bakken (Cirkusrevyen)
Af Christian Skovgaard Hansen
Sidste år skete der et større (generations)skifte i Cirkusrevyen, hvor centrale dele af holdet blev udskiftet. Det gav en fornyet revy, hvor alt gik op i en højere enhed. Forventningerne var derfor høje til dette års revy. Årets revy er ikke helt på højde med sidste års revy, men mindre kan også gøre det, så al snak om den svære to’er bliver gjort til skamme.
På scenen står et kompetent hold, bestående af Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, Niels Olsen, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Silas Holst, og som suppleres flot af ensemblets sangere og dansere. Joy-Maria Frederiksen har iscenesat en perfekt revy med det rette tempo og ditto timing, og hvor der skiftes mellem det alvorlige og det morsomme fjolleri og mellem de store shownumre til de små øjeblikke.
Niveauet af årets tekster er højt. Langt de fleste er gode, og selv de mere svage tekster har stadig et højt niveau, hvor ingen af teksterne falder igennem. Teksterne har noget til både hjerte og hjerne, og den politiske satire er i højsædet. Klima- og miljøudfordringerne går igen i flere numre, så de bliver som en rød tråd emnemæssigt gennem revyen.
Musikken leveres af kapelmester Joakim Pedersen og hans liveorkester. Ligesom resten af holdet holder de et højt niveau, og musikken svinger perfekt til hele revyen. De kommer også til deres ret i første akts afslutningsnummer, Vase/Fuglsang/Svarrers musiknummer ”In the air”, som er en hyldest til den nye darling i danskernes køkken: Airfryeren. Det er et elegant, tempofyldt og gennemmusikalsk medley, hvor man overraskes over, hvor meget, der egentlig kan rime på, sættes sammen med eller omskrives til noget med ”fry”.
Niels Olsen giver et morsomt og ganske vellignende portræt af Venstres formand Troels Lund Poulsens i Henrik Lykkegaards ”Formanden har ordet”. Der er ikke meget sjov ved årets landsmøde, og bunden er heldigvis ikke nået – endnu!
Regeringens miljøpolitik – eller mere manglen på samme – spiddes i Henrik Lykkegaards ”Havets minister”, hvor han selv er miljøminister Magnus Heunicke, der stoler på den ene rapport efter den anden, alt imens han prøver at finde en mening med både posten som miljøminister og med regeringens miljøpolitik i det hele taget.
Merete Mærkedahl er igen statsminister Mette Frederiksen i Carl-Erik Sørensens ”Gør nu hva’ jeg siger”. Teksten er ikke helt skarp, men det er Mærkedahls portræt til gengæld. Det er svært at se forskel på hende og den rigtige Mor Mette, når statsministeren er træt af alt og alle, og hvis magt mest baserer sig på, at alle blot har at føje hende. Hun (altså Mærkedahl!) er også morsom som den skøre jobansøger med de mange diagnoser, som måske netop derfor kan redde ejendomsvurderingssystemet, som også sejler.
Selvom både Ulf Pilgaard og Dronning Margrethe har trukket sig tilbage, undgår vi ikke et nummer om kongehuset i Niels Olsens nummer ”Den store dag”. I forbindelse med den store dag, hvor Frederik skal udråbes til den nye konge, kommer vi med indenfor, så vi kan følge både hof, nuværende statsminister og en vis tidligere statsminister i deres forberedelser.
Niels Ellegaard gør det godt som den forfjamskede og forvirrede – nu – Kong Frederik, der måske ikke helt er klar til at sidde på tronen. Han sekunderes morsom af Silas Holst som Dronning Mary. Nordic Waste har fyldt meget i nyhedsblikket den seneste tid, og Niels Ellegaard giver os en Nordic Waste-talsmand, der har den ene forklaring efter den anden klar.
Silas Holst er revydebutant, men han klarer sig ganske imponerende, og han falder ind i både jargonen og revyens stil. Han gør det godt som pizzaekspedienten, som har sine problemer med kunden (i skikkelse af Henrik Lykkegaard), og man må overveje, om kunden altid har ret, og både hans karriere som danser og musicalstjerne inddrages ganske morsomt. Meget kan f.eks. opsættes som musical – og noget, som ikke burde være blevet det, bliver det! – men mon der kan være salg i Niels Olsen-musical? Naturligvis med Silas Holst i hovedrollen! Han gør det også godt i Jacob Morilds ”Du kan godt”, som tager Liberal Alliances Alex Vanopslaghs liberale projekt under kærlig behandling. Nummeret bliver måske en kende for langt, og vi har fattet pointen, men det er ikke Silas Holsts skyld.
1000 kr.-sedlen er snart fortid, og visse erhverv vil savne den. Som henholdsvis rocker, håndværker og brugtvognsforhandler sætter Niels Olsen, Silas Holst og Niels Ellegaard fokus på, hvad den lille seddel med den store værdi kan bruges til af mere lyssky aktiviteter. Landbruget og CO2-afgiftsdiskussionen italesættes morsomt af Niels Olsen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard som jyske kvægbønder med stærke holdninger. Også den udenrigspolitiske situation i USA tages under kærlig behandling af Henrik Lykkegaard og Niels Olsen som henholdsvis Joe Biden og Donald Trump, der nu er ”Sammen igen”.
Pernille Schrøder har ikke de stærkeste tekster i år. Men hendes portræt af Lars Løkke er ganske præcis, når han igen, igen forsøger at møve sig frem i lyset. Forsvaret har sine problemer med deres materiel. I nummeret ”Mon skibet kan sejle” synger hun smukt sammen med Henrik Lykkegaard i den satiriske og morsomme kommentar til forsvarets elendige materielsituation, hvor skibet skal sejle – uanset om det nu kan eller ej!
Eftertænksomheden har plads i vuggevisen ”De voksne passer på”. Her forsikrer de voksne, Niels Olsen, Merete Mærkedahl og Silas Holst, vores kommende generationer om, at vi naturligvis passer på både dem, verdenen og naturen. Eller gør vi…? Samme tanker gør sig også gældende i Niels Olsens fine slutnummer med den meget sigende titel ”Ryd op!”.
Det hele foregår igen i Benjamin La Cours smukke scenografi, som i år har fået en ”lille” lysende tilføjelse. Sammen med de effektive videodesign og skift er det en elegant visuel ramme for revyen, der kan være langtidsholdbar.
Dansenumrene har stadig plads, og i år er de koreograferet af Nellie Bethels. Hun giver dansenumrene fornyede og mere moderne bevægelser. Danserne gør også en god figur i ”Sammen igen” og i ”Du kan godt”. Sangerne Jasmin Dahl og Rosa Gehl siger sammen med Mærkedahl og Schrøder svirpende ”Ellers tak” (af Jacob Morild) til kvindelig værnepligt.
Cirkusrevyen 2024 har igen et fantastisk højt niveau, hvor den politiske satire, de eftertænksomme numre og de store musiknumre sammen med de flotte dansenumre går op i en højere enhed.
Cirkusrevyen
Teltet på Bakken, Dyrehavsbakken, 2930 Klampenborg
Spilleperiode: 16. maj-25. august 2024
Set den 16. maj 2024
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, Niels Olsen, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Silas Holst samt Jasmin Dahl og Rosa Gehl (sangere), Ciara Rose Blankenship, Roberta Næss-Schmidt, Malik With og Nicklas Troensegaard (dansere/ensemble)
Tekst og musik: Joy-Maria Frederiksen, Niels Olsen, Joakim Pedersen, Christian Damsgaard, Nicklas Holtne, Jacob Morild, Ilang Lumholt, Søren Anker Madsen & Jan Svarrer, Henrik Lykkegaard, Merete Mærkedahl, Nellie Bethel, Vase & Fuglsang, Carl-Erik Sørensen, Jacob Weble, Ditte Hansen, Specialklassen, Niels Ellegaard m.fl.
Instruktion: Joy-Maria Frederiksen
Scenografi: Benjamin La Cour
Koreografi: Nellie Bethel
Kostumer: Rikke von Qualen
Kapelmester: Joakim Pedersen
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod