Anmeldelse: Jeanne D’Arc, Republique

Posted by - admin
On - 7. marts 2018

Af Kathrine Fremming

Forestillingen om Jeanne D’Arc (ca. 1412-1431) bygger på den franske nationalheltinde, som er blevet en ikonisk myte. Jeanne D’Arc, som også blev kaldt “Jomfruen fra Orleans”, begyndte som 13 årig at høre stemmer, der bød hende at frelse Frankrig. Hun fødtes i en tid, hvor Hundredårskrigen mellem Frankrig og England havde hærget i næsten 90 år. Hun blev taget alvorligt efter englændernes succes i krigen, så hun blev fransk hærfører fra krigens sidste fase, hvis mission var at smide englænderne ud af Frankrig.

Men nogen franskmænd ønsker at uddrive englænderne, ønsker andre at slutte alliance med dem. Men ingen af disse nægter helt at acceptere Jeanne som kvinde. Den kvindelige hærfører i mandetøj passede ikke ind det i det konservative og mandsdomineret samfund, som hun levede i, og hun måtte derfor brændes på bålet for kætteri. Heksejagten er derfor begyndt. Republique spørger i sin titel; frihedskæmper, helgen eller terrorist?

I disse #MeToo-tider er det klart, at Jeanne D’Arc har sin aktualitet, da hun prøver at bryde ud som soldat OG derfor også den skæbne, som er forudbestemt for hende som kvinde.Danica Curcic har mildest talt magtet rollen, som denne magtfigur som Jeanne står for. En ovenud bragende præstation af Danica. Det står klart for alle efter forestillingens afslutning, at denne forestilling var udelukket båret af Danica formidable præstation, som i den grad underbygger ønsket om at vise kvindens værd og vilje i denne forestilling.

Hendes medspiller Peder Holm Johansen imponerer også. Han skifter fint rundt i de mange mandlige roller undervejs, og han spiller ubesværet og med troværdighed uanset, om han er Jeannes far, præst, soldat eller den svage tronarving Karl VII.

Scenografien af Bente Lykke Møller giver ekstremt meget mening i forhold til Staffan Valdemar Holms gennemførte koncept og iscenesættelse. En moderne iscenesættelse om en myte fra middelalderen. Jeg er mildest talt dybt imponeret over at få skabt et så dystert univers, som er så enkel men alligevel så fuld af muligheder. Der blev gjort brug af skygger på betonvæggene, som Jeanne responderede til samtidig med at jordbunken midt på scenen var der Jeanne havde sin base og konstant vendte tilbage til.

Et kor på 25 mand var placeret rundt om betonvæggenes mure. Et kor, der fungerede som f.eks korførerne i antikkens tragedier, som responderer eller kommenterer på handlingen. Selve idéen omkring koret er jeg som sådan ikke modstander af, da det gav et fedt udtryk for dynamikken samt deres indspil i scenografien. Men udførelsen havde jeg det svært med, da forestillingen mistede troværdigheden. Et kæmpe paradoks med en vanvittig dygtig skuespiller som Danica og 25 mænd, der ikke altid får timet deres replikker. Når man er så mange i et kor, der skal tale samtidig, er synkroniteten ekstremt vigtig for troværdigheden, og den var der bare ikke altid.

Dramatikeren Lucas Svenson har tydeligt forsøgt at gøre forestilling nutidig ved hjælp af sproget. Ord som ”pis”, ”fuck” og ”bitch” forekommer og virker som en slags comic relief i intense scener. I øjeblikket virker det dog en smule fjollet, og jeg havde selv svært ved at blive i illusionen, da disse comic reliefs forekom.

Når det er sagt er Jeanne D’Arc i den grad værd at tage ind og se. Masser af kvindepower og action forekommer, og man vil i hvert fald ikke kede sig, og så kan man i øvrigt selv bedømme om Jeanne var frihedskæmper, helgen eller terrorist.

Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spilleperiode: 3. marts-7. april 2018

Set den 6. marts 2018

Foto: Per Morten Abrahamsen

Interesseret i at købe billetter? Find dem her:

https://republique.dk/dk/forestillinger/jeanne-darc/

Skuespillere: Danica Curcic og Peder Holm Johansen

Kor: Simon Riemann, Malik Person, Tonny Bluecat med flere

Dramatiker: Lucas Svenson

Instruktør: Staffan Valdemar Holm

Scenograf: Bente Lykke Møller

Lys designer: Egil Barclay Høgenni Hansen