Anmeldelse: SANDKIND, Det Kongelige Teater (Daily Fiction (under K:Selekt))

By: Iben Andersen
On: 9. oktober 2024

Af Iben Andersen

Om du er garvet performancekunst-publikummer eller nybegynder, så kan du formentlig få noget ud af SANDKIND! Hvad kan du få ud af værket, spørger du? Ja, det er helt op til dig selv.

Oplevelsen starter i de rolige, smukke omgivelser i Skuespilhusets foyer, hvor performancekunstner Tora Balslev giver en pædagogisk introduktion til værket. Vi møder mennesket Tora, der på nærværende vis fortæller os om værkets formål og tilblivelse. I samlet trop går vi i Skuespilhusets black box på Lille Scene. Vi bliver taget imod af en halvbue af stolerækker og en række spande med sand på scenen. Første række inviteres til at hjælpe performeren med at hælde sandet ud på scenen. Med netop denne rituelle handling skaber publikum og performer scenografien sammen.

Den sidste spand hældes, og Balslev fortsætter sin introduktion. Denne gang om menneskets og sandets gensidige påvirkningsforhold. Monologen stopper. Hun forlader scenen og kommer tilbage splitternøgen. Foran os står nu to nøgne kroppe; én lavet af kød og blod og én lavet af bittesmå sten. En øm kropslig duet indtager scenen. Og rigtig nok, som vi på pædagogisk vis fik forklaret i introen, ser vi nu med egne øjne: Mennesket former sandet, og sandet former mennesket.

De sammensmeltede kroppe er i spotlight i den mørke black box, hvilket danner rammerne for et intenst rum. Hele værket foregår i et langsomt tempo. Hverdagens tumult og høje tempo er lagt på hylden. Alt overflødighed er skrællet væk. Tilbage står den rå kerne. Sandet formes til en (u)genkendelig form. Menneskekroppen rejser sig og går. På scenen efterlades den sidste performer: sandet. I en solo-performance highlightes sandets nyfødte krop med et hav af forskellige lyssætninger. Vi ser et goldt ørkenlandskab; en rygsøjle; havets bund; eller måske bare en bunke sand på en scene?

Martin Danielsens lysdesign highlighter Tora Balslevs muskler, knogler, hud: hendes krop. Det samme lys tydeliggør sandkroppens landskab med hver en mikroskopisk dal og bakketop. Gennem værket fyldes rummet af sandets karakteristiske lyd og menneskets åndedræt, blidt omfavnet af Tin Soheilis meditative lydunivers.

Vi bliver fortalt på forhånd, at værket handler om omsorg. Jeg var vidne til stor omsorg mellem sandet og Tora Balslev. Dog oplevede jeg ikke selv den store omsorg. Introduktion luller publikum nænsomt ind i værket, men det kan dog føles som om man påduttes at opleve et bestemt formål, hvilket både kan fungere som en service, men desværre også som en unødvendig farvning.

Performancen varer 50 minutter – jeg ville ønske, at den var længere. Jeg er overbevist om, at intensiteten af, hvad hver enkelt publikummer oplevede, havde været større, hvis der havde været mere tid til at gå i dybden. Den korte varighed gør værket ”begyndervenligt”, men, for mig, også en smule overfladisk.

Men hvad betyder det hele så? Er det ikke bare en nøgen dame på en bunke sand?

Ja og nej. Måske får du absolut ingenting ud af at opleve det her værk. Måske vil du opleve omsorg, kommentarer til klimakrisen eller noget helt tredje. Meget ved SANDKIND er en mild opfordring; et venligt puf; en afdæmpet invitation; som ikke alle hverken kan eller vil tage, men hvis du er frisk på at udforske performancekunst og samtidsdans, er SANDKIND vejen at gå.

Daily Fiction (under K:Selekt)

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Lille Scene, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K

Spilleperiode: 5.-12. oktober 2024

Set den 7. oktober 2024

Fotos: Jan Vesala

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/andre-oplevelser/sandkind

Koncept, koreograf & performer: Tora Balslev

Musik: Tin Soheili

Dramaturg: Betina Birkjær

Koreografisk konsulent: Antoinette Helbing

Lysdesigner: Martin Danielsen